Folketingsbilag 2. februar 2026 - 8. februar 2026

Nye lovforslag

L 102 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.).
Fremsat den 3. februar 2026

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 102 Forslag til lov om ændring af opkrævningsloven og forskellige andre love. (Forhøjelse af rykkergebyrer ved told- og skatteforvaltningens opkrævning af visse skatter og afgifter m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

Bilag 2

Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget

Almindelig del

Bilag

Bilag 130

Statusorientering på ejendomsområdet for oktober, november og december 2025

Bilag 131

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 61 om opdatering af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 261 (folketingsåret 2022-23, 2. samling) om antal personer der beskattes efter bruttoskatteordningen

Bilag 132

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 62 om de økonomiske konsekvenser af henholdsvis at hæve og sænke bruttoskatteordningens skattesats med 1, 2, 3, 4 og 5 pct.-point

Bilag 133

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 63 om de økonomiske konsekvenser af henholdsvis at hæve og sænke bruttoskatteordningens vederlagskrav med 1.000 kr., 5.000 kr., 10.000 kr., 15.000 kr. og 20.000 kr. i måneden

Bilag 134

Henvendelse af 31/1-26 fra Jørgen Pedersen, Vallensbæk Strand vedrørende fødevarecheck til gifte pensionister

Bilag 135

Henvendelse af 2/2-26 fra Anton Madsen, Esbjerg V om ekstra senior beskæftigelsesfradrag

Bilag 136

Status for lovforslag m.v. 2025/26 - Februar-redegørelsen

Bilag 137

Henvendelse af 3/2-26 fra KPMG Acor Tax om straksfradrag for lønudgifter til udvikling af knowhow på linje med softwareudvikling

Bilag 138

Internt dokument

Bilag 139

Internt dokument

Bilag 140

Grund- og nærhedsnotat om forslag til ændring af Parlamentets og Rådets forordning, der ændrer i forordning (EU) 2023/956 for så vidt angår udvidelse af anvendelsesområdet til forarbejdede varer, anti-omgåelsesforanstaltninger og en ny standardemissionsfaktor for elektricitet (COM(2025) 989 final)

Spørgsmål og svar

Spm. 171

Vil ministeren redegøre for, hvorfor vinimportører forskelsbehandles i forhold til den volumenbaserede emballageafgift, alt efter om man er oplagshaver, der betaler afgiften, når varen sælges, eller man er varemodtager, der betaler afgiften, når varen købes, og vil ministeren finde en ordning, så de vinimportører, der har betalt den volumenbaserede emballageafgift for varelager indkøbt før lovens ikrafttræden, kan få afgiften refunderet?

Spm. 172

Vil ministeren oplyse, hvor stor en gennemsnitlig skattelettelse henholdsvis de 1.000 borgere og 100 borgere med de højeste bruttoindkomster vil få, hvis følgende skattelettelser gennemføres: 1) Afskaffelse af toptopskatten2) Afskaffelse af mellemskatten3) Loftet over beskæftigelsesfradraget hæves med 15.400 kr.4) De første 5.000 kr. af den månedlige lønindkomst gøres helt skattefrie. Ministeren bedes tage udgangspunkt i, at det sker ved at lønindtægter under grænsen for personfradraget friholdes for AM-bidrag og personfradraget for lønindtægter forhøjes.5) Aktie- og kapitalindkomstbeskatningen sænkes til 34 pct.6) Selskabsskatten sænkes til 18 pct.?

Spm. 173

Vil ministeren oplyse, hvordan mindreprovenuet vil fordele sig på landets 98 kommuner, hvis følgende skattelettelser gennemføres? Ministeren bedes oplyse mindreprovenuets fordeling i både antal mia. kr. og i procent af den samlede skattelettelse. 1) Afskaffelse af toptopskatten2) Afskaffelse af mellemskatten3) Loftet over beskæftigelsesfradraget hæves med 15.400 kr. 4) De første 5.000 kr. af den månedlige lønindkomst gøres helt skattefrie. Ministeren bedes tage udgangspunkt i, at det sker ved at lønindtægter under grænsen for personfradraget friholdes for AM-bidrag og personfradraget for lønindtægter forhøjes.5) Aktie- og kapitalindkomstbeskatningen sænkes til 34 pct.6) Selskabsskatten sænkes til 18 pct.

Spm. 174

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige skattelettelse for de 1.000 rigeste i kommunerne Gentofte, Rudersdal, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk, Allerød, Frederiksberg, Furesø, hvis følgende skattelettelser gennemføres? 1) Afskaffelse af toptopskatten2) Afskaffelse af mellemskatten3) Loftet over beskæftigelsesfradraget hæves med 15.400 kr.4) De første 5.000 kr. af den månedlige lønindkomst gøres helt skattefrie. Ministeren bedes tages udgangspunkt i, at det sker ved lønindtægter under grænsen for personfradraget friholdes for AM-bidrag og personfradraget for lønindtægter forhøjes.5) Aktie- og kapitalindkomstbeskatningen sænkes til 34 pct.6) Selskabsskatten sænkes til 18 pct.

Spm. 175

Vil ministeren redegøre for de samlede estimerede administrative omkostninger for staten, herunder det forventede antal ekstra årsværk, der vil være forbundet med administrationen af differentierede momssatser på 0 pct., 5 pct., 10 pct. og 15 pct. for henholdsvis frugt og grønt samt for alle fødevarer?

Spm. 176

Vil ministeren oplyse de anslåede omkostninger forbundet med opdatering og tilpasning af Skatteforvaltningens it-systemer, så differentieret moms på fødevarer bliver muligt?

Spm. 177

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en nulregulering af progressionsgrænserne ved beskatning af kapital- og aktieindkomst i henholdsvis 1, 2 og 3 år? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 178

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved at indføre en nulregulering af progressionsgrænserne ved beskatning af mellemskat, topskat og toptopskat i henholdsvis 1, 2 og 3 år? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 180

En lang række danskere modtager i øjeblikket nye årsopgørelser for indkomståret 2024. Årsopgørelser, som bliver dannet, fordi de har modtaget en endelig ejendomsvurdering for 2022. Den endelig ejendomsvurdering betyder, at der skal ske genberegning af ejendomsskatterne for indkomståret 2024, hvorfor Skattestyrelsen i stor stil i øjeblikket udsender nye årsopgørelser for 2024. Disse nye årsopgørelser indeholder for personer, der ikke er omfattet af skatterabatordningen (fordi deres samlede ejendomsskatter efter de nye ejendomsskatteregler er lavere end efter de gamle regler), en restskat. En restskat som tillægges både procenttillæg og renter. Finder ministeren det derfor rimeligt, at skatteborgere i Danmark skal betale renter og procenttillæg ved Skattestyrelsens genberegning af ejendomsskatter for eksempelsvis indkomståret 2024, når ingen skatteborgere, før den endelige ejendomsvurdering foreligger, vil have haft mulighed for at foretage indbetaling til dækning af denne skat for at undgå renter m.v.?

Spm. 181

Vil ministeren redegøre for, hvordan teatre beskattes efter det nye ejendomsbeskatningssystem, herunder oplyse om der er nogle teatre, ministeriet bekendt, der har fået eller forudses at ville få økonomiske udfordringer at skulle betale mere i grundskyld og dækningsafgift som følge af forhøjede ejendomsvurderinger?

Spm. 187

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved helt at afskaffe den vægtbaserede emballageafgift for virksomheder, der er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, samt vurdere om der i dag er tale om dobbeltregulering med økonomiske overlap?

Spm. 188

Vil ministeren beregne de årlige provenumæssige konsekvenser ved at indføre en reduceret momssats på hotelovernatninger i intervallet 10–12 pct., herunder eventuelle dynamiske effekter i form af øget efterspørgsel, beskæftigelse og skattebetaling?

Spm. 189

Vil ministeren redegøre for de samlede provenumæssige konsekvenser ved at sænke momsen på restaurationsydelser fra 25 pct. til hhv. 20 pct., 15 pct., 10 pct., herunder i hvilket omfang øget aktivitet og beskæftigelse forventes at modvirke det umiddelbare provenutab?

Spm. 190

Vil ministeren kommentere på artiklen: ”Ny ‘grotesk’ udvikling i boligskat-skandalen: ‘Det er ren gak-gak’”, BT.dk den 10. januar 2026, herunder svare på, om mener ministeren, at det er rimeligt, at boligejere skal betale strafrenter af en restskat, som skattemyndighederne bærer ansvaret for?

Spm. 191

Vil ministeren opgøre effekterne af at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst trinvist med 10.000 kr. op til 250.000 kr.? Opgørelsen bedes indeholde effekt på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og antal personer, som har aktieindkomst henholdsvis under og over de efterspurgte progressionsgrænser.

Spm. 192

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den høje aktieindkomstskat på 42 pct. med hhv. 1 - 15 pct.-point? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 193

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den lave aktieindkomstskat på 27 pct. med hhv. 1 - 7 pct.-point? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient samt samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 194

Vil ministeren opgøre effekterne af at indføre en flad aktieindkomstskat på 27 pct. for al aktieindkomst i stedet for den nuværende todelte beskatning? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient samt samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 195

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke både den lave og den høje aktieindkomstskat til en fælles sats på 25 pct.? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 196

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den høje aktieavancebeskatning med 1 pct.-point samtidig med at progressionsgrænsen dertil hæves, så det samlet udgør et mindreprovenu på hhv. 1 - 5 mia. kr. Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 197

Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd ved at hæve indskudsloftet i aktiesparekonto-ordningen til henholdsvis 375.000 kr., 500.000 kr., 750.000 kr. og helt at fjerne loftet samt redegøre for arbejdsudbudseffekten? Svaret bedes opgjort i år 2027, 2030 samt 2035.

Spm. 198

Vil ministeren redegøre for forskellene i beskatningen af stiftere og tidlige investorer i små og mellemstore virksomheder, når virksomheden forbliver unoteret, sammenlignet med når den børsnoteres, herunder i tilfælde hvor ejerskabet efter børsnotering kommer under 10 pct., og hvor der dermed sker overgang fra skattefri unoterede porteføljeaktier til skattepligtige noterede porteføljeaktier? Ministeren bedes i den forbindelse opgøre den samlede beskatning af udbytter og avancer i de to situationer samt vurdere effekterne af at indføre en målrettet ordning, der sikrer skattemæssig neutralitet mellem noterede og unoterede virksomheder. Der bedes redegjort for effekterne af dette for virkning på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 202

Vil ministeren oplyse de samlede rentebetalinger boligejere er pålagt at betale i relation til den genberegning af ejendomsskatter for 2024, der følger af de hidtil udsendte endelige 2022-vurderinger? Ministeren bedes dekomponere de samlede rentebetalinger i bidrag fra procenttillæg af restskatter samt renter på det opgjorte restskattebeløb. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken andel af de derved opgjorte samlede rentebetalinger, som boligejerne kunne have undgået at betale, såfremt restskattebeløbet var indbetalt til skattemyndighederne inden en til boligejeren meddelt betalingsdato.

Spm. 203

Vil ministeren beregne, hvor stort mindreprovenuet ville være ved at indføre en fradragsordning, der giver virksomheder, der foretager F&U-investeringer inden for grønne energiteknologier, som er omfattet af EU’s statsstøtterammer vedrørende ren industri (CISAF), retten til at fradrage udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i nedenstående teknologier eller forskning og forsøg i produktion heraf med en fradragsværdi på 120 pct.? Ministeren bedes endvidere opgøre beskæftigelses- og væksteffekter ved forslaget, herunder hvor meget forslaget kan forventes at øge beskæftigelsen inden for grøn industri. De omhandlede teknologier er primært:Vedvarende energi og lav-CO2-brændsler: støtte til udrulning af vedvarende energi (f.eks. vind og sol) samt lav-CO2-brændsler, herunder blå og grøn brint. Dekarboniseringsteknologier i industrien: bl.a. elektrificering, brint, biomasse og CCUS (carbon capture, utilisation & storage). Fremstilling af cleantech (NZIA-teknologier): støtte til produktion af bl.a. batterier, vindteknologi, varmepumper, elektrolysrør, CCUS-udstyr, samt udstyr til elnettet, geotermi, elektrisk fremdrift og tilknyttede kritiske råmaterialer.

Spm. 205

I den offentlige debat om en mulig sænkning af fødevaremomsen har regeringen gentagne gange henvist til, at en ændring vil tage op mod to år at gennemføre. Begrundelsen angives ofte som “teknisk kompleksitet”. Det er imidlertid en forklaring, der rejser flere spørgsmål, end den besvarer – ikke mindst fra branchen selv. Vil ministeren derfor oplyse, hvilke specifikke it-systemer, som i dag ikke kan håndtere differentierede momssatser, og hvornår disse systemer senest er blevet moderniseret?

Spm. 206

Hvorfor kan Danmark ikke administrere differentieret moms, når hovedparten af EU’s medlemslande – herunder lande med langt mere komplekse skatte- og afgiftsstrukturer – allerede gør det i praksis?

Spm. 207

Er det korrekt forstået, at staten i dag er teknisk mindre omstillingsparat end detailhandlen og erhvervslivet, hvor kassesystemer, regnskabsprogrammer og ERP-løsninger allerede understøtter flere momssatser - også i Danmark - via internationale standardløsninger?

Spm. 208

Har regeringen dokumentation for, at det er erhvervslivet, der udgør en flaskehals for implementeringen af sænket fødevaremoms – eller bygger denne antagelse alene på interne vurderinger i ministerierne?

Spm. 209

Hvornår blev regeringen første gang gjort opmærksom på, at statens moms- og skattesystemer ikke understøtter differentierede momssatser, og hvorfor er dette ikke blevet prioriteret tidligere?

Spm. 210

Hvad bygger vurderingen om en toårig implementeringshorisont for differentieret moms konkret på? Findes der en detaljeret plan med milepæle, budget og ansvar – og i givet fald kan den fremlægges offentligt?

Spm. 211

Vil regeringen bekræfte, at EU-retten ikke udgør en reel hindring for differentieret fødevaremoms, så længe minimumssatserne overholdes – og hvis EU ikke er barrieren, hvad er så?

Spm. 212

Er regeringen villig til åbent at anerkende, at den reelle udfordring i forhold til sænkning af fødevaremomsen ikke er manglende parathed i erhvervslivet, men statens egne forældede systemer – og at borgerne i praksis betaler prisen for manglende modernisering i den offentlige forvaltning?

Spm. 220

Vil ministeren redegøre for de skattemæssige forhold for donationer til privatpersoner, som bl.a. er relevant i sagen om donation til Ølst Borgerforening i forlængelse af Nordic Waste-skandalen? Herunder bedes redegjort for, hvorvidt en sådan donation til Støtteforeningen, som derefter bl.a. udbetales til foreningens medlemmer (en tredjedel af donationen) er skattepligtig. Endelig bedes ministeren redegøre for regler om undtagelser, der følger af gældende lov, herunder om der er bestemmelser der gør, at disse udbetalinger til medlemmerne kan være skattefri, og om udbetalingen i givet fald skal ske under bestemte betingelser. Donationen omtales bl.a. i telegrammet ”Millioner fra Nordic Waste-donation kan ende i Ølst-borgeres lommer”, Politiken, den 8. april 2025.

Spm. 227

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 29. januar 2026 om afskedigelser og besparelser i Skatteforvaltningen, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål E-H.

Spm. 237

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om afskedigelser og besparelser i Skatteforvaltningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E-H, fremsende en opdateret version af tabel 1 i Flerårsaftalen om skattevæsenets økonomi i 2023-2027, så tallene er justeret til 2026-pl, samt redegøre for det faktiske bevillingsniveau i 2026 og 2027?

Spm. 238

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om afskedigelser og besparelser i Skatteforvaltningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E-H, oplyse, om ministeren har foretaget eller vil foretage konkrete beregninger, der viser, hvad afskedigelserne vil koste i ”kontroltab”?

Spm. 239

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om afskedigelser og besparelser i Skatteforvaltningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål E-H, oplyse, om det statslige arbejdsprogram betyder, at man f.eks. ikke kan ansætte 100 medarbejdere til at kontrollere moms? Der henvises til, at det fremgår af Effekten af skattekontrol fra marts 2022, at et øget kontroltryk er en indtægt for staten.

Spm. 240

Vil ministeren redegøre for provenueffekten ved, at kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes som lønindkomst, hvor der anvendes de skattesatser, der er vedtaget med den seneste skattereform inkl. toptopskatten? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 241

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del - spørgsmål 202 (2024-25)? Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. af indkomsten fordelt på indkomstdeciler og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 242

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved at lukke hullet i toptopskatten vedr. hovedaktionærproblemstillingen, hvor den højeste sats for aktie- og kapitalindkomst hæves til 49 pct.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Dertil bedes redegjort for ændringerne i gini-koefficienten og ændringer i den disponible indkomst i kroner og øre og i pct. fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler.

Spm. 243

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen og de fordelingsmæssige konsekvenser ved forskellige modeller for formuebeskatning af nettoformue, herunder en formueskat på hhv. 0,5 pct. og 1 pct., der indføres ved bundgrænser for formueskatten på henholdvis 10, 15, 20, 25, 30 og 35 mio. kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2027-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt i de forskellige modeller. Dertil bedes redegjort for de fordelingsmæssige konsekvenser herunder ændringen i skattebetalingen i kroner og ører fordelt på deciler, og for den 10. decil ønskes ændringen redegjort for fordelt på percentiler.

Spm. 244

Vil ministeren i forlængelse af besvarelserne af SAU alm. del – spørgsmål nr. 37, 46 og 288 (2024-25) oplyse status for arbejdet med konkrete skatteinitiativer målrettet cyklisme, og hvad tidshorisonten er for præsentation af de lovede løsninger, jf. beretning over B 147 (2023-24)? Da det nu er fjerde gang, udvalget efterspørger de lovede løsninger, bedes ministeren oplyse, om den manglende opfølgning på beretningen efter ministerens opfattelse er udtryk for god regeringsførelse? Vil ministeren endvidere redegøre for værdien af beretninger som politisk værktøj, hvis regeringen ikke agter at præsentere de lovede løsninger inden et valg? Der henvises til, at det af beretningen afgivet for snart 2 år siden fremgår, at partierne ”noterer sig med tilfredshed, at skatteministeren har tilkendegivet, at han vil arbejde for at finde en hensigtsmæssig løsning, som kan præsenteres for alle partier i Folketinget snarest muligt, og som kan danne grundlag for en lovændring. Partierne mener, at cykling skal fremmes, da det både har positiv indvirkning på klimaet, sundheden og trængslen i de større byer.”

Spm. 245

Idet svaret på SAU alm. del – spørgsmål 533 (2024-25) ikke konkret besvarer de stillede spørgsmål, vil ministeren da besvare følgende spørgsmål: 1.Finder ministeren det i orden, at de 45 boligejere i boligforeningen ikke kan få indsigt i, om fordelingsnøglen for ejerforeningens fællesareal er korrekt, og om skatten for fællesarealet dermed er korrekt udregnet for boligejerne?2.Er ministeren enig i, at vurderingsmodellen – selvom det i svaret anføres, at vurderingsmodellen ikke anvender kunstig intelligens, men ”er en statistisk beregningsmetode, der er kalibreret på empirisk data” – er så teknisk avanceret, at der er tale om en ”sort boks”, hvor borgerne ikke kan få indsigt i de bagvedliggende algoritmer og beregninger – og at dette er et retssikkerhedsmæssigt problem? 3.Er det korrekt forstået, at Vurderingsstyrelsen ikke selv er i besiddelse af det fulde datagrundlag, der danner grundlag for beregning af skatten? Der henvises til, at det i svaret oplyses, at ”Dokumentationen for ansættelsen af grundværdien og ejendomsværdien kan fylde flere hundrede sider for komplekse ejendomme, og det er ikke muligt at oplyse boligejer om samtlige beregninger, der er foretaget inden det endelige vurderingsforslag i vurderingsmeddelelsen”.4.Er ministeren tilfreds med, at det i svaret fremhæves, at den daværende skatteminister i 2023 (dvs. for mere end 2 år siden) svarede Folketinget, at det ville blive overvejet, hvordan der kunne gives ”en dybere teknisk indføring i vurderingsmodellen og de bagvedliggende data indenfor rammerne af lovgivningen”, og at de overvejelser stadig er i gang her 2 år senere? Hvornår forventer ministeren, at de nævnte overvejelser resulterer i et konkret produkt, der kan offentliggøres? Er det endvidere ministerens forventning, at ”en dybere teknisk indføring” indebærer adgang for borgerne til alle relevante dokumenter, datasæt og beregninger m.v. til brug for deres ejendomsvurdering, således at den konkrete ejendomsvurdering vil kunne efterprøves eller er der blot tale om en sproglig tydeliggørelse af, hvordan vurderingsmodellen virker? 5.Hvis det er lovgivningens rammer, der forhindrer offentliggørelse af vurderingsmodellen, data og beregninger, vil ministeren da oplyse, hvilke dele af lovgivningen, der konkret er tale om, og om ministeren har overvejet at foreslå lovændringer, der ville muliggøre større teknisk gennemsigtighed?

Spm. 246

Vil ministeren – evt. i fortrolig form – oplyse de seneste 3 års omsætning for virksomhederne med cvr-nummer 39035170 og 28052049?

Spm. 247

Det fremgår om forsinkelserne i det såkaldte ”Boligprogram” i Fremdriftsrapport for oktober, november og december 2025, jf. SAU alm. del – bilag 130, at … ”de borgerrettede konsekvenser er dog begrænsede som følge af manuel håndtering, i det omfang at dette er muligt. I programmet var der i 4. kvartal 2025 fortsat et stort fokus på den resterende funktionalitet til indlæsning, administration og opkrævning af indefrysnings-, tillægs- og pensionistlån, samt på de kommende forskuds- og årsopgørelser.” Vil ministeren på den baggrund oplyse: - I hvilket omfang har manuel håndtering været anvendt for at begrænse konsekvenserne for borgerne ved systemforsinkelser, herunder forsinkelsen af den eksterne leverandørs lånesystem frem mod ultimo 2026?- Kan ministeren give en oversigt over alle processer i forbindelse med Boligprogrammet, som fra projektets start og frem til i dag har været håndteret manuelt frem for automatiseret, herunder de opgaver der vedrører indlæsning, administration og opkrævning af lån?- Hvilke og hvor mange fejl har manuel håndtering i alt medført?- Hvor mange årsværk er der samlet set – fra Boligprogrammets start til nu – anvendt på manuelle opgaver, der direkte skyldes manglende it-funktionalitet som følge af Boligprogrammet, og hvad har den manuelle håndtering kostet i kroner?- Hvorfra kommer finansieringen til den manuelle håndtering, og skal udgifterne lægges oven i de penge, som er sat af til udvikling af systemet?- Hvad har oprettelse og håndtering af op mod 300.000 frameldelsesblanketter og manuel håndtering af tillægslån kostet i årsværk og kroner? Der henvises til artiklen ”300.000 boligejere siger 'nej tak' til automatisk skattelån”, DR.dk, den 10. januar 2025.

Spm. 248

It-tilsynet påpegede i Undersøgelse af Boligprogrammet (BF17) fra maj 2024 (www.skm.dk), at de manuelle opgavers kompleksitet stiger i løbet af 2024, og at ”… risikoen for fejl øges, jo længere de manuelle opgaver ifm. låneordningen fortsætter”. It-tilsynet skriver også, at det kan ”… vanskeligt mitigeres ved manuel håndtering i 2025.” Set i lyset af, at It-tilsynet har advaret om, at manuel håndtering vanskeligt kan understøttes, kan ministeren da redegøre for, hvorfor man i Boligprogrammet har lagt en plan for at håndtere manglende it-understøttelse med manuelle opgaver?

Spm. 249

Efter nedlukningen af projektorganisationen ICE, hvilke garantier kan ministeren give for, at de resterende "mindre elementer" ikke ender som permanente manuelle driftsopgaver, som aldrig bliver fuldt integreret i it-systemet? Der henvises til Fremdriftsrapport for oktober, november og december 2025, jf. SAU alm. del – bilag 130.

Spm. 250

Hvad er der sat af til den videre drift og udvikling af ejendomsvurderingsprojektet efter nedlukningen af ICE, og kan ministeren garantere, at omkostninger, der nu tilskrives videre drift, ikke skyldes manglede færdiggørelse af projektet hos ICE?Der henvises til Fremdriftsrapport for oktober, november og december 2025, jf. SAU alm. del – bilag 130.

Spm. 251

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 5. februar 2026 fra Ølst Borgerforening af 2024 om foretræde vedrørende skattemæssige forhold ifm. uddelinger fra Støtteforeningen for Ølst Borgerforening af 2024, jf. SAU alm. del - bilag 139 internt.

Spm. 252

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 454 (2024-25)?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 546

Om fødevarechecken er en skattelettelse.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.