Folketingsbilag 3. november 2025 - 9. november 2025

Nye lovforslag

L 65 Forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven. (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.).
Fremsat den 5. november 2025

L 64 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven og forskellige andre love. (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.).
Fremsat den 5. november 2025

L 63 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino).
Fremsat den 5. november 2025

Nye dokumenter vedrørende lovforslag

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Bilag

Bilag 2

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 25 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love. (Udvidelse af refusionsordningen ved opladning af elbiler, ændring af afgiftsfritagelse for biobrændstoffer i CO2-afgiftsloven, udvidelse af afgiftsfritagelsen for institutionsbusser, nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027 m.v.).

Bilag

Bilag 6

Supplerende høringssvar fra Københavns Professionshøjskole, fra Skatteministeriet
Oversendelse af høringssvar fra Københavns Professionshøjskole (pdf-version)
Københanvs Professionshøjskoles høringssvar (pdf-version)

Bilag 7

Kopi af MOF alm. del - svar på spm. 16 om det er i orden, at afskaffelsen af den såkaldte volumenbaserede emballageafgift får den konsekvens, at en familieejet virksomhed må lukke
MOF alm. del - svar på spm. 16 (pdf-version)
MOF alm. del - svar på spm. 1299 (pdf-version)

Bilag 8

Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

L 24 Forslag til lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Nedsættelse af den almindelige elafgift i 2026 og 2027 m.v.)

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der permanent nedsætter elafgiften til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh

Spm. 2

Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der loftsbelægger den nedsatte elafgift, så elforbrug over 6.000 kWh pr. husstand pr. år ikke omfattes af den foreslåede nedsættelse af elafgiften i 2026 og 2027

L 63 Forslag til lov om ændring af lov om spil. (Indførelse af ny indtægtsbegrænset tilladelse til onlinekasino).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 64 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven og forskellige andre love. (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
L 64 - Høringssvar (pdf-version)

L 65 Forslag til lov om ændring af toldloven, lov om et indkomstregister, skatteindberetningsloven og skattekontrolloven. (Skærpet bødeniveau ved manglende angivelse af ledsagede likvide midler, tidligere bortskaffelse af ukurante eller urealisable varer, ophævelse af reglerne om adgang til eSkatData for finansielle rådgivere m.v.).

Bilag

Bilag 1

Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
Høringsskema (pdf-version)
Høringssvar (pdf-version)

L 64 Forslag til lov om ændring af ligningsloven, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, momsloven og forskellige andre love. (Udvidelse af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, suspension og indfasning af CO2-afgift for fiskeri, ændring af reglerne om momsfritagelse af uddannelse af børn og unge under 30 år m.v.).

Bilag

Bilag 2

Henvendelse af 7/11-25 fra KPMG Acor Tax ved Peter Rose Bjare

Spørgsmål og svar

Spm. 1

Spm. ministerens kommentar til henvendelsen af 7/11-25 fra KPMG Acor Tax

Almindelig del

Bilag

Bilag 43

Henvendelse af 3/11-25 fra Tobi ApS vedrørende foretræde om bankernes lovbestemte monopol på børneopsparingskonti

Bilag 44

Internt dokument

Bilag 45

Henvendelse af 6/11-25 fra Retssikkerhedsalliancen for bedre skattelovgivnings om early warning om selvangivelsesomvalg efter skatteforvaltningslovens § 30

Bilag 46

Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 22 om at opdatere svaret på FIU alm. del – spørgsmål 380 (folketingsåret 2024-2025) med de aftaler, initiativer, lovforslag m.m. regeringen har foreslået, gennemført eller aftalt i denne regeringsperiode mv.

Bilag 47

Meddelelse om Rigsrevisionens offentliggjorte notat om statens udbud af it-drift og -vedligeholdelse

Spørgsmål og svar

Spm. 2

Af svar på SUU alm. del – spørgsmål 221 (folketingsåret 2024-25) fremgår det, at ”Skatteministeriets modelbaserede beregninger tilsiger, at det indenlandske salg af cigaretter vil ophøre ved en pris på omkring 115 kr. kr. pr. pakke. Det vurderes derfor, at konsekvenserne af afgiftsforhøjelser ud over en prisstigning på 100 kr., vil være forbundet med for høj usikkerhed til, at det er meningsfuldt at skønne over.” Skal ministerens svar forstås på den måde, at det slet ikke er muligt for Folketinget at få afdækket konsekvenserne af at hæve afgifterne, så prisen på en pakke cigaretter bliver 115 kr. pr. pakke? Endvidere, at modellen er helt fejlagtig ved en pris på 100,5 kr. pr. pakke?

Spm. 3

På samrådet om samrådsspørgsmål L den 25. september 2025 anførte ministeren, at det er mere relevant at sammenligne den danske grænsehandel med cigaretter med den franske grænsehandel fremfor den norske. Vil ministeren bekræfte, at Frankrig grænser op til Spanien og Italien, lande med lavere cigaretpriser, end de lande, som Danmark grænser op til, jf. figur 3.8 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2025? Vil ministeren videre bekræfte, at dette isoleret set betyder, at den franske grænsehandel ved et givent afgiftsniveau vil antage en relativ større andel af det indenlandske forbrug end den danske?

Spm. 4

Vil ministeren beregne konsekvenserne for den offentlige saldo af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer samme pris pr. pakke som i Frankrig? Vil ministeren videre angive, hvor stor en andel de grænsehandlede og illegale cigaretter derefter forudsættes at udgøre af det samlede forbrug?

Spm. 5

Vil ministeren udregne de samfundsøkonomiske konsekvenser og konsekvenserne for den offentlige saldo af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer en pris på 100 kroner pr. pakke? Vil ministeren videre angive, hvor stor en andel de grænsehandlede og illegale cigaretter derefter forudsættes at udgøre af det samlede forbrug? Ministeren bedes foretage udregningerne givet de seneste afgiftsforhøjelser i andre relevante lande, herunder afgiftsforhøjelsen i Sverige (se Skatt på tobak — Folkhälsomyndigheten).

Spm. 6

Vil ministeren udregne de provenumæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser af at hæve de indenlandske cigaretafgifter til et niveau, der sikrer en pris på 100 kroner pr. pakke cigaretter? I beregningen bedes ministeren anvende samme modeller til at estimere ændringen af grænsehandlen, som dem Kraka anvender i tabel 3.1 i publikationen: ”Konsekvenser ved at hæve tobaksafgifter i Danmark, som Kraka Economics udgav i juni 2025.

Spm. 7

Af svar på SUU alm. del – spørgsmål 221 (folketingsåret 2024-25) fremgår det, at Skatteministeriet ikke medregner dynamiske effekter af sparede sundhedsudgifter, da sådanne besparelser forudsætter en eksplicit politisk beslutning om at reducere sundhedsbudgettet. Betyder dette, at sparede sundhedsudgifter aldrig kan indregnes som en positiv effekt på den offentlige saldo ved et givent initiativ? Eller hvilke betingelser skal være opfyldt, for at sådanne effekter kan indgå i beregningen af konsekvenserne for den offentlige saldo?

Spm. 8

Kan ministeren bekræfte, at Skatteministeriet ikke medregner værdien af den forventede længere levetid i de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretudgifterne, men derimod forudsætter, at tiltaget direkte bidrager negativt til rygernes velfærd – også i det tilfælde hvor det umiddelbare provenu tilbageføres til rygerne krone for krone? Således indregner Skatteministeriet et negativt bidrag (en forbrugsforvridning) ved vurderingen af de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretafgifterne, jf. blandt andet tabel 4 i ministeriets notatet fra maj 2019, ”Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien” (www.skm.dk). Hvordan forholder ministeren sig til dette, når nu forhøjelsen af cigaretafgifterne netop i høj grad er motiveret af den afhængighed, som nikotin skaber, dvs. det forhold, at rygning dermed ikke kan betragtes en bevidst, velinformeret og rationel beslutning?

Spm. 9

Vil ministeren foretage de samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger af at øge afgifterne på cigaretter svarende til en pris pr. pakke på 100 kr. under den forudsætning, at nikotin skaber afhængighed, og at rygeren dermed ikke har truffet en bevidst, velinformeret og rationel beslutning om at ryge?

Spm. 10

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Ifølge Skatteministeriets grund- og nærhedsnotat forventes forslaget at lede til merindtægter på i alt 950 mio. kr. som følge af mindsket grænsehandel med cigaretter. Kan ministeren oplyse, hvor meget cigaretafgiften vil kunne forhøjes, såfremt merprovenuet anvendes til at hæve afgifterne på cigaretter?

Spm. 11

Europa-Kommissionens forslag til revision af tobaksbeskatningsdirektivet samt ændringer i cirkulationsdirektivet forventes at mindske afgiftsforskellene mellem Danmark og de lande, hvor danskere typisk grænsehandler cigaretter. Vil ministeren udarbejde en beregning af de økonomiske konsekvenser ved at forhøje cigaretafgiften til 100 kr. pr. pakke med 20 stk., under forudsætning af, at Kommissionens forslag vedtages? Med de økonomiske konsekvenser menes såvel konsekvenserne for den offentlige saldo som de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Spm. 12

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Kommissionen foretager både en beregning af hvilke konsekvenser de nye regler vil have for omfanget af forbruget af cigaretter og for grænsehandlen. Vil ministeriet beskrive kommissionens metode, herunder ikke mindst de elasticiteter, som Kommissionen har anvendt til at estimere konsekvenserne for cigaretforbruget og grænsehandlen?

Spm. 13

Europa-Kommissionen har den 16. juli 2025 fremsat forslag om omarbejdning af tobaksbeskatningsdirektivet og ændring af cirkulationsdirektivet. Kan ministeren bekræfte, at EU-Kommissionen forudsætter, at en del af cigaretafgifterne vil blive båret af producenterne, og at dette element i givet fald vil lede til en velfærdsgevinst for Danmark, såfremt den danske værdiafgift på cigaretter, der i dag udgør 1 pct. af cigarettens samlede detailpris, øges? Vil ministeren videre medgive, at en sådan bytteforholdsgevinst bør indregnes i de samfundsøkonomiske konsekvenser af en forhøjelse af cigaretafgifterne?

Spm. 15

Europa-Kommissionen har foreslået at skabe en 'røgfri generation' og har sat et mål om at reducere andelen af rygere til under 5 pct. af befolkningen inden 2040. Planen er baseret på en bred høring med interessentgrupper, Europa-Parlamentet og medlemslandene, jf. KOM (2025) 0580 - SWD-dokument. Hvorledes vil regeringen sikre, at Danmark lever op til dette?

Spm. 16

Vil ministeren redegøre for, hvordan vurderingen sker af ejendomme, der består af – eller har bestået af – en blandet bolig bestående af privat ejerbolig og erhverv, og som vurderes i helholdsvis lige og ulige år, herunder redegøre for om, hvordan og hvornår der sker tilbagebetaling af for meget betalte boligskatter på ejer- og erhvervsdelen af boligen? Antallet af registrerede blandede boliger bedes tillige oplyst.

Spm. 17

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke afgiften på kaffe og chokolade, som det fremgår i det fremsatte finanslovsforslag? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2030 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2025-priser. Dertil bedes redegjort for de fordelingsmæssige effekter ved ændringerne i gini-koefficienten samt de økonomiske konsekvenser i kroner og øre og i pct. af den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler.

Spm. 18

Den tidligere skatteminister Rasmus Stoklund udtalte til Ritzau den 21. august 2025 følgende: "Det vil kræve en masse store ændringer af it-systemer, og nogle af de systemer er meget gamle, så det er ikke helt så ligetil. Jeg kan ikke sige præcis, hvor lang tid det vil tage, men tidshorisonten er omkring tre år eller mere, siger Rasmus Stoklund". Kan ministeren oplyse, hvilke systemer der er forældede? Kan ministeren hertil oplyse, om ovenstående udtalelse gør sig gældende, hvis det udelukkende drejer sig om 0-moms på uforarbejdede grøntsager og frugt? Og i givet fald det ikke er dækkende - hvad er så tidshorisonten for at kunne indføre 0-moms på uforarbejdede grøntsager og frugt i forhold til de gamle IT-systemer?

Spm. 23

Vil ministeren oplyse, hvorvidt den praksisændring, som Vurderingsstyrelsen med virkning for 2022-vurderingerne har foretaget i forhold til værdiansættelsen af grunde, jf. SKM2024.611, ville have medført større tilbagebetalinger, hvis praksisændringen var blevet tillagt virkning allerede for 2020-vurderingerne, herunder oplyse, hvor meget mere boligejerne i bekræftende fald skønsmæssigt ville have fået udbetalt inklusive rentetillæg?

Spm. 24

Er ministeren enig i, at fællesarealer – som en grundejerforening har overtaget for nul kroner og som ikke kan sælges – ikke har nogen værdi? Vil ministeren dernæst redegøre for, hvorfor grundejerforeningers fællesarealer efter ejendomsvurderingsloven skal værdiansættes til 1/10 af værdien af en parcelhusgrund også i de tilfælde, hvor jorden beviseligt ikke har nogen værdi? Vil ministeren afslutningsvis redegøre for, om opkrævning af boligskatter af værdiløse jordarealer ikke strider mod hele tanken med vores boligskattesystem?

Spm. 25

Vil ministeren, idet det henvises til BT's artikel "Endnu længere vej til lavere moms på madvarer: Det er helt sort" af 9. oktober 2025, oversende en tidslinje for, hvornår der kan indføres en differentieret, lavere moms på fødevarer, idet det særligt ønskes besvaret, hvornår de angivelige administrative vanskeligheder forventes overvundet, samt hvornår et IT-system kan være plads? Vil ministeren yderligere oplyse, hvornår man agter at optage forhandlinger med de politiske partier, og om dette kan og vil ske uafhængigt af arbejdet med den administrative del?

Spm. 26

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25) oplyse, hvor stor en andel af det opgjorte beløb på 1.980 mio. kr. til udbetaling, der vedrører selskabsinvestoren med den største enkeltstående ansøgning, hvor der skal ske udbetaling?

Spm. 27

Indgik den i forrige spørgsmål nævnte selskabsinvestor i det oprindelige skøn for udgiften forbundet med at give selskaber mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft? I modsat fald ønskes oplyst, hvorfor investoren ikke blev vurderet at være relevant for skønnet.

Spm. 28

Vil ministeren oplyse, om det ville have været muligt at have kvalificeret det oprindelige skøn yderligere, så den ovennævnte investor også indgik i datagrundlaget, hvis lovforslaget med tilbagevirkende kraft ikke skulle have været hastebehandlet? Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 29

Havde der været dialog mellem den ovennævnte investor og regeringen eller involverede ministerier om sagen som optakt til det reviderede lovforslag, hvor selskaber fik mulighed for at vælge realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft? I så fald ønskes oplyst indholdet og karakteren af dialogen. Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 30

Det fremgår af udvalgssvaret på SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25), at ”Det beløb, der i sidste ende vil blive udbetalt, er i vid udstrækning udtryk for en skatteudskydelse […]”. Er det korrekt, at den endeligt opkrævede skat, om end den er forbundet med usikkerhed, må forventes at være lavere end det udbetalte beløb, idet det netop vil være ved investeringer med fald i markedsværdi, at investorerne vil have haft den største interesse i at ansøge om realisationsbeskatning med tilbagevirkende kraft?

Spm. 31

Hvad er det aktuelle skøn for den fremtidige skattebetaling (f.eks. oplyst i nutidsværdi) knyttet til de 17 behandlede sager, hvor der skal ske udbetaling, jf. SAU alm. del – svar på spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25)?

Spm. 32

Hvordan planlægges det aktuelt, at det yderligere mindreprovenu på næsten 2 mia. kr. konkret håndteres ”ifm. den almindelige økonomiske planlægning”, som det fremgår af udvalgssvaret på SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25)?

Spm. 33

Vil ministeren svare på, hvad det nye opdaterede provenuskøn for den 10-år bagudrettede mulighed for ændret beskatning tænkes at koste statskassen? Der henvises til besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25).

Spm. 34

Vil ministeren oplyse det samlede mindreprovenu som følge af pendlerfradrag ved rejser over Øresund for hvert af de seneste tre år, samt varigt opdelt på henholdsvis kørsel i egen bil, benyttelse af offentlig transport og total? Og vil ministeren endvidere redegøre for de anvendte forudsætninger og beregningsmetoder, herunder eventuelle skøn?

Spm. 49

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 507 (folketingsåret 2024-25) redegøre for de udbetalte beløb på hver af de foreløbigt gennemførte 17 udbetalinger? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 2 dage inden besvarelsen af SAU alm. del – samrådsspm. A-D eller senest 4 uger fra d.d.

Spm. 59

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål nr. 149 (folketingsåret 2024-25) berige de tre tabeller med udgangspunkt i et scenarie med en nedsættelse af den skattemæssige værdi af renteudgifter over 50.000 kr. med henholdsvis 1, 5 og 10 procentpoint?

Spm. 60

Vil ministeren redegøre for de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser, effekten på arbejdsudbuddet og Gini-koefficienten af at forhøje pensionsafkastskatten (PAL-skatten) med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9 og 10 procentpoint med virkning fra 2026 – herunder med årlige provenuberegninger frem til 2045 – og samtidig belyse, hvordan skattebyrden og ændringer i opsparing fordeler sig efter indkomstniveau, alder og formuestørrelse?

Spm. 61

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser ved at genindføre den såkaldte lagerbeskatning, som blev afskaffet i 2022, og herunder oplyse, hvilke konsekvenser dette vil have for danske virksomheders konkurrenceevne?

Spm. 62

Vil ministeren oplyse de provenumæssige konsekvenser – herunder i forhold til adfærd og tilbageløb – for hvert enkelt år frem til 2030 samt varigt ved en forhøjelse af den danske selskabsskattesats fra 22 pct. til henholdsvis 23, 24, 25, 26, 27, 28, 29 og 30 pct.? Ministeren bedes også oplyse påvirkningen af HBI ved en sådan forhøjelse af selskabsskatten.

Spm. 63

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser i 2026, 2027, 2028, 2029, 2030 og varigt ved at hæve lønsumsafgiften på den finansielle sektor til henholdsvis 16,3 pct., 17,3 pct., 18,3 pct., 19,3 pct., 20,0 pct. og 20,3 pct.?

Spm. 64

Vil ministeren vurdere provenueffekten af at reducere antallet af hensættelsesår, der er fradragsberettigede for fonde, der hensætter midler til almennyttige uddelinger, fra de nuværende 5 år til 0 år? Effekten bedes oplyst både i umiddelbar effekt, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd – samt kombineret med en reduktion af fradragssatsen med 10 procentpoint ad gangen fra 100 til 0.

Spm. 65

Vil ministeren oplyse provenuet både før og efter adfærd og tilbageløb, påvirkningen på arbejdsudbuddet, påvirkningen af Gini-koefficienten i hvert af årene 2026-2035 samt varigt ved ændringer i fradrag ved samlede pensionsindbetalinger, hvor der sættes en grænse på henholdsvis 75.000 kr., 100.000 kr. og 125.000 kr.? Provenuvirkningen herved bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes redegøre for, hvor mange der vil blive berørt i de forskellige modeller, fordelt på indkomstdeciler, og for den 10. decil ønskes opgørelsen fordelt på percentiler. Ministeren bedes for hvert scenarie, ved brug af familie-typeeksempler, redegøre for, hvordan typer af familier, enlige og pensionisters privatøkonomi vil blive påvirket af disse tiltag.

Spm. 66

Vil ministeren oplyse provenuet i hvert af årene 2026-2035 samt varigt, og oplyse provenuet både før og efter adfærd og tilbageløb, samt påvirkningen på arbejdsudbuddet ved at harmonisere kommuneskatterne på niveauet for den højeste sats i 2026, og samtidig reducere bloktilskuddet til kommunerne svarende til det ekstra provenu? Ministeren bedes oplyse, hvilke personer der vil blive påvirket af dette, både økonomisk og i forhold til arbejdsudbuddet, opdelt på indkomstpercentiler. Ministeren bedes, ved brug af familie-typeeksempler, redegøre for, hvordan typer af familier, enlige og pensionisters privatøkonomi vil blive påvirket af disse tiltag. Ministeren bedes yderligere oplyse, hvor mange procentpoint den enkelte kommunes skattesats hæves.

Spm. 67

Vil ministeren med udgangspunkt i de etablerede modeller for skat på hotelovernatninger i EU redegøre for mulige modeller for beskatning af overnatninger på hoteller og i udlejningsejendomme i Danmark – herunder de provenumæssige konsekvenser for staten for hvert år i 2027-2035 samt varigt? Ministeren bedes desuden redegøre for de etablerede modeller for skat på hotelovernatninger i de øvrige EU- lande.

Spm. 68

Vil ministeren redegøre for de provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser for hvert af årene frem til 2035 samt varigt af at forhøje ejendomsværdiskatten, således der for de 1 pct. boliger med de højeste ejendomsvurderinger indføres et skattetillæg på 1 pct. på den øverste del af ejedomsværdien? Der bedes redegjort for følgende scenarier: grænsen lægges på 11 mio. kr., grænsen lægges på 12 mio. kr., grænsen lægges på 12,5 mio. kr., grænsen lægges på 13 mio. kr., grænsen lægges på 13,5 mio. kr., grænsen lægges på 14 mio. kr. samt grænsen lægges på det beløb, som i de seneste vurderinger er grænsen, som adskiller top 1 pct. fra de resterende 99 pct. Ministeren bedes for hvert scenarie redegøre for påvirkningen i den enkelte kommune, både i antal af boliger samt i det samlede beløb, som vil blive betalt i ekstra boligskat i kommunen.

Spm. 69

Vil ministeren opdatere sit svar på SAU alm. del - spørgsmål nr. 149 (folketingsåret 2024-25), dog således at der tilføjes et scenarie:- d) Rentefradraget for renteudgifter over 50.000 kr. nedsættes med 10 pct.-point.- e) Afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over 100.000 kr.- f) Afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over 125.000 kr.- g) Afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over 150.000 kr.- h) Afskaffelse af rentefradraget for renteudgifter over 25.000 kr.- i) Rentefradraget afskaffes.Ministeren bedes for hvert af scenarierne redegøre for den geografiske påvirkning fordelt på kommuner samt redegøre for påvirkningen af Gini-koefficienten.

Spm. 70

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at fjerne reglen for nedslag i værdiansættelsescirkulæret på 20 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2026-2030 samt som varig virkning. Ministeren bedes også oplyse påvirkningen af HBI.

Spm. 71

Vil ministeren oplyse, om virksomheder i dag kan fratrække betalingsgebyrer fuldt ud som driftsomkostninger, og har ministeren og regeringen overvejet skattemæssige tiltag, der kompenserer for høje transaktionsomkostninger hos virksomhederne?

Spm. 72

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål nr. 8 forklare, hvad der ligger bag posten ”forbrugsforvridning” i ”Tabel 4. Skønnede effekter af den samfundsøkonomisk balancerede afgiftssats” i Skatteministeriets notat fra maj 2019 med titlen Moderate prisstigninger på cigaretter kan være gavnlig for samfundsøkonomien (www.skm.dk)? Særligt ønskes en redegørelse for, hvorfor denne post bidrager negativt til den samlede samfundsøkonomiske effekt af en afgiftsforhøjelse på cigaretter.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.