Folketingsbilag 12. januar 2026 - 18. januar 2026

Almindelig del

Bilag

Bilag 109

Orientering nr. 36 fra Undersøgelseskommissionen om SKAT

Bilag 110

Internt dokument

Bilag 111

Kommissionens arbejdsprogram 2026

Bilag 112

Kopi af FIU Aktstk. 30 - svar på spm. 6 om opdatering af skønnet over de provenumæssige konsekvenser af lovforslag nr. L 28 (folketingsåret 2024-25)

Bilag 113

Kopi af FIU Aktstk. 30 - svar på spm. 7 om det er praksis, at skøn over provenukonsekvenser af ændring af skatteregler med tilbagevirkende kraft, hvor skønnet senere viser sig at afvige markant fra det oprindeligt forudsatte, generelt blot finansieres af den generelle økonomi

Bilag 114

Henvendelse af 16/1-26 fra Jytte Ørum Nørup og Jesper Rosholm Tørresø om ingen klagemulighed for ejendomsvurdering pga. manglende grundlag for vurdering af sommerhus

Bilag 115

Henvendelse af 15/1-26 fra Tobi ApS om opfølgning på foretræde den 3/12-25 om bankernes lovbestemte monopol på børneopsparingskonti og kommentar til skatteministerens svar på SAU alm. del - spm. 122 (2024-25)

Bilag 116

Henvendelse af 15/1-26 fra GEjSER ApS om præsentation anvendt under foretræde den 14/1-26 om Europakommissionens forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstruktur

Bilag 117

Henvendelse af 12/1-26 fra Jens Bach-Ivanhoe om moms og fødevarecheck

Spørgsmål og svar

Spm. 117

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser af en nulregulering af mellemskattegrænsen i henholdsvis 2026, 2026-2030 og 2026-2035, heraf provenuvirkningen for staten både før og efter tilbageløb og adfærd, virkningen på arbejdsudbud og BNP-virkningen? Desuden bedes det oplyst, hvor mange henholdsvis lønmodtagere, sygeplejersker, lærere, pædagoger, lastbilchauffører og social- og sundhedsassistenter, der vil blive omfattet af mellemskatten som følge af nulregulering af mellemskattegrænsen i henholdvis 2026, 2026-2030 og 2026-2035.

Spm. 121

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen af at indføre en ejendomsavancebeskatning, hvor der indføres en beskatning af nettoavance ved boligsalg på henholdsvis a) 5 pct., b) 10 pct, c) 15 pct., d) 20 pct. på den del af nettoavancen, der overstiger henholdsvis a) 500.000 kr. og b) 1 mio.kr.? Med nettoavancen menes, at udgifter til forbedringer m.v. samt nettorenter fratrækkes grundlaget for ejendomsavancebeskatningen. Ejendomsavancebeskatningen indrettes således, at hvis man inden for en kortere periode efter salget køber en ny ejerbolig, kan ejendomsavancebeskatningen udskydes. I besvarelsen bedes den nuværende model for ejendomsværdiskat og grundskyldsbeskatning fastholdt. Provenuet bedes opgjort for hvert af årene 2026-2035 og i varig virkning. Der bedes anvendt 2026-priser. Ministeren bedes redegøre for hvor mange, der vil blive berørt af denne skat på boliggevinster årligt og over en længere periode samt redegøre for skattebetalingen blandt de berørte i kroner og øre fordelt på deciler.

Spm. 122

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 3. december 2025 fra Tobi ApS om materiale fra foretræde om bankernes lovbestemte monopol på børneopsparingskonti, jf. SAU alm. del - bilag 75.

Spm. 141

Vil ministeren bekræfte, at skattevæsenets it-systemer i dag kan håndtere momssatser på henholdsvis 25 pct. og på 0 pct. på klart afgrænsede varekategorier uden behov for årelang tilpasning og systemudvikling? Spørgsmålet ønskes besvaret senest fredag den 16. januar 2026.

Spm. 142

Vil ministeren opliste de varer og ydelser, der i dag har en momssats på 0 pct.? Spørgsmålet ønskes besvaret senest fredag den 16. januar 2026.

Spm. 143

Med udgangspunkt i redegørelsen omkring behovet for tilpasning af legacy-systemer og udvikling af nye it-systemer i Skatteministeriets Analyse af differentieret moms af 10. oktober 2024, skm.dk (https://skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelser/ny-analyse-viser-fordele-og-ulemper-ved-momsnedsaettelse-paa-frugt-og-groent) ønskes en redegørelse for forskellene mellem de danske systemer og nabolandenes med særligt henblik på, hvorfor Danmarks nabolande løbende kan differentiere momssatsen for udvalgte varekategorier, og hvorfor de danske systemer angiveligt ikke kan?

Spm. 144

Vil ministeren redegøre for, hvordan man i arbejdet med de nye it-systemer i skattevæsenet vil sikre, at det bliver muligt at differentiere momssatserne, hvis der skulle være et politisk flertal herfor?

Spm. 181

Vil ministeren redegøre for, hvordan teatre beskattes efter det nye ejendomsbeskatningssystem, herunder oplyse om der er nogle teatre, ministeriet bekendt, der har fået eller forudses at ville få økonomiske udfordringer at skulle betale mere i grundskyld og dækningsafgift som følge af forhøjede ejendomsvurderinger?

Spm. 182

Vil ministeren redegøre for de samlede årlige provenumæssige konsekvenser for statskassen ved en fuldstændig afskaffelse af afgiften på konsum-is, herunder eventuelle afledte administrative besparelser for både virksomheder og Skatteforvaltningen?

Spm. 183

Vil ministeren oplyse, hvad det årlige provenutab for staten vil være ved en fuldstændig afskaffelse af tillægsafgiften på mousserende vin?

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved yderligere at sænke bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder fra det nuværende niveau på 10 pct. til eksempelvis 5 pct., herunder eventuelle dynamiske effekter på investeringer, beskæftigelse og skattebetaling på længere sigt?

Spm. 185

Vil ministeren redegøre for de umiddelbare og langsigtede provenumæssige konsekvenser ved at sænke den danske selskabsskattesats fra 22 pct. til 20,6 pct., svarende til niveauet i Sverige, herunder eventuelle effekter på investeringer, kapitaltilførsel og skattegrundlag?

Spm. 186

Vil ministeren oplyse, hvad de årlige provenumæssige konsekvenser vil være ved at gøre den midlertidige afskaffelse af den volumenbaserede emballageafgift permanent for de emballagetyper, der er omfattet af det udvidede producentansvar, herunder betydningen for statens samlede indtægter fra miljøafgifter?

Spm. 187

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved helt at afskaffe den vægtbaserede emballageafgift for virksomheder, der er omfattet af det udvidede producentansvar for emballage, samt vurdere om der i dag er tale om dobbeltregulering med økonomiske overlap?

Spm. 188

Vil ministeren beregne de årlige provenumæssige konsekvenser ved at indføre en reduceret momssats på hotelovernatninger i intervallet 10–12 pct., herunder eventuelle dynamiske effekter i form af øget efterspørgsel, beskæftigelse og skattebetaling?

Spm. 189

Vil ministeren redegøre for de samlede provenumæssige konsekvenser ved at sænke momsen på restaurationsydelser fra 25 pct. til hhv. 20 pct., 15 pct., 10 pct., herunder i hvilket omfang øget aktivitet og beskæftigelse forventes at modvirke det umiddelbare provenutab?

Spm. 190

Vil ministeren kommentere på artiklen: ”Ny ‘grotesk’ udvikling i boligskat-skandalen: ‘Det er ren gak-gak’”, BT.dk den 10. januar 2026, herunder svare på, om mener ministeren, at det er rimeligt, at boligejere skal betale strafrenter af en restskat, som skattemyndighederne bærer ansvaret for?

Spm. 191

Vil ministeren opgøre effekterne af at hæve progressionsgrænsen for aktieindkomst trinvist med 10.000 kr. op til 250.000 kr.? Opgørelsen bedes indeholde effekt på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og antal personer, som har aktieindkomst henholdsvis under og over de efterspurgte progressionsgrænser.

Spm. 192

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den høje aktieindkomstskat på 42 pct. med hhv. 1 - 15 pct.-point? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 193

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den lave aktieindkomstskat på 27 pct. med hhv. 1 - 7 pct.-point? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient samt samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 194

Vil ministeren opgøre effekterne af at indføre en flad aktieindkomstskat på 27 pct. for al aktieindkomst i stedet for den nuværende todelte beskatning? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient samt samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 195

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke både den lave og den høje aktieindkomstskat til en fælles sats på 25 pct.? Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 196

Vil ministeren opgøre effekterne af at sænke den høje aktieavancebeskatning med 1 pct.-point samtidig med at progressionsgrænsen dertil hæves, så det samlet udgør et mindreprovenu på hhv. 1 - 5 mia. kr. Opgørelsen bedes indeholde effekter på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 197

Vil ministeren redegøre for provenukonsekvenser efter tilbageløb og adfærd ved at hæve indskudsloftet i aktiesparekonto-ordningen til henholdsvis 375.000 kr., 500.000 kr., 750.000 kr. og helt at fjerne loftet samt redegøre for arbejdsudbudseffekten? Svaret bedes opgjort i år 2027, 2030 samt 2035.

Spm. 198

Vil ministeren redegøre for forskellene i beskatningen af stiftere og tidlige investorer i små og mellemstore virksomheder, når virksomheden forbliver unoteret, sammenlignet med når den børsnoteres, herunder i tilfælde hvor ejerskabet efter børsnotering kommer under 10 pct., og hvor der dermed sker overgang fra skattefri unoterede porteføljeaktier til skattepligtige noterede porteføljeaktier? Ministeren bedes i den forbindelse opgøre den samlede beskatning af udbytter og avancer i de to situationer samt vurdere effekterne af at indføre en målrettet ordning, der sikrer skattemæssig neutralitet mellem noterede og unoterede virksomheder. Der bedes redegjort for effekterne af dette for virkning på statens provenu både før og efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficient og samlet samfundsøkonomisk virkning.

Spm. 199

I Birkerød (Rudersdal Kommune) er der eksempler på, at borgere i områder uden lokalplan bliver beskattet ud fra en bebyggelsesprocent på 30 pct., selvom kommuneplanen siger 25 pct. Ligeledes er der borgere, der oplever at blive beskattet af en udstykningsmulighed, der ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens principper for mindstegrundstørrelse, og dermed oplever at blive beskattet af en fiktiv byggemulighed, de aldrig har haft og ej heller har udsigt til at få. Mener ministeren, at det er retfærdigt og hensigtsmæssigt, at Vurderingsstyrelsen i ejendomsvurderinger af villagrunde i områder uden lokalplan ikke tager højde for de begrænsninger, der ligger i kommuneplanen for henholdsvis bebyggelsesprocent og mindstegrundstørrelse?

Spm. 200

Rudersdal Kommune er ved at lave en temalokalplan om bebyggelsesprocent og mindstegrundstørrelser for at hjælpe borgerne ud af den klemme, de er sat i af Vurderingsstyrelsen. Mener ministeren, at det burde være nødvendigt, eller vil ministeren tage initiativ til, at Vurderingsstyrelsen skal tage højde for bestemmelser i en kommuneplan for de områder, som ikke har en lokalplan?

Spm. 201

Ministeren bedes kommentere den interne henvendelse af 13. januar 2026 om præsentation anvendt under foretræde den 14. januar 2026 om kryptovalutabeskatning og blockchainteknologi, jf. SAU alm. del - bilag 110 (internt).

Spm. 202

Vil ministeren oplyse de samlede rentebetalinger boligejere er pålagt at betale i relation til den genberegning af ejendomsskatter for 2024, der følger af de hidtil udsendte endelige 2022-vurderinger? Ministeren bedes dekomponere de samlede rentebetalinger i bidrag fra procenttillæg af restskatter samt renter på det opgjorte restskattebeløb. Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilken andel af de derved opgjorte samlede rentebetalinger, som boligejerne kunne have undgået at betale, såfremt restskattebeløbet var indbetalt til skattemyndighederne inden en til boligejeren meddelt betalingsdato.

Spm. 203

Vil ministeren beregne, hvor stort mindreprovenuet ville være ved at indføre en fradragsordning, der giver virksomheder, der foretager F&U-investeringer inden for grønne energiteknologier, som er omfattet af EU’s statsstøtterammer vedrørende ren industri (CISAF), retten til at fradrage udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed i nedenstående teknologier eller forskning og forsøg i produktion heraf med en fradragsværdi på 120 pct.? Ministeren bedes endvidere opgøre beskæftigelses- og væksteffekter ved forslaget, herunder hvor meget forslaget kan forventes at øge beskæftigelsen inden for grøn industri. De omhandlede teknologier er primært:Vedvarende energi og lav-CO2-brændsler: støtte til udrulning af vedvarende energi (f.eks. vind og sol) samt lav-CO2-brændsler, herunder blå og grøn brint. Dekarboniseringsteknologier i industrien: bl.a. elektrificering, brint, biomasse og CCUS (carbon capture, utilisation & storage). Fremstilling af cleantech (NZIA-teknologier): støtte til produktion af bl.a. batterier, vindteknologi, varmepumper, elektrolysrør, CCUS-udstyr, samt udstyr til elnettet, geotermi, elektrisk fremdrift og tilknyttede kritiske råmaterialer.

Spm. 204

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 15. januar 2026 fra GEjSER ApS om præsentation anvendt under foretræde den 14. januar 2026 om Europakommissionens forslag til Rådets direktiv om punktafgiftsstruktur, jf. SAU alm. del - bilag 116.

Spm. 205

I den offentlige debat om en mulig sænkning af fødevaremomsen har regeringen gentagne gange henvist til, at en ændring vil tage op mod to år at gennemføre. Begrundelsen angives ofte som “teknisk kompleksitet”. Det er imidlertid en forklaring, der rejser flere spørgsmål, end den besvarer – ikke mindst fra branchen selv. Vil ministeren derfor oplyse, hvilke specifikke it-systemer, som i dag ikke kan håndtere differentierede momssatser, og hvornår disse systemer senest er blevet moderniseret?

Spm. 206

Hvorfor kan Danmark ikke administrere differentieret moms, når hovedparten af EU’s medlemslande – herunder lande med langt mere komplekse skatte- og afgiftsstrukturer – allerede gør det i praksis?

Spm. 207

Er det korrekt forstået, at staten i dag er teknisk mindre omstillingsparat end detailhandlen og erhvervslivet, hvor kassesystemer, regnskabsprogrammer og ERP-løsninger allerede understøtter flere momssatser - også i Danmark - via internationale standardløsninger?

Spm. 208

Har regeringen dokumentation for, at det er erhvervslivet, der udgør en flaskehals for implementeringen af sænket fødevaremoms – eller bygger denne antagelse alene på interne vurderinger i ministerierne?

Spm. 209

Hvornår blev regeringen første gang gjort opmærksom på, at statens moms- og skattesystemer ikke understøtter differentierede momssatser, og hvorfor er dette ikke blevet prioriteret tidligere?

Spm. 210

Hvad bygger vurderingen om en toårig implementeringshorisont for differentieret moms konkret på? Findes der en detaljeret plan med milepæle, budget og ansvar – og i givet fald kan den fremlægges offentligt?

Spm. 211

Vil regeringen bekræfte, at EU-retten ikke udgør en reel hindring for differentieret fødevaremoms, så længe minimumssatserne overholdes – og hvis EU ikke er barrieren, hvad er så?

Spm. 212

Er regeringen villig til åbent at anerkende, at den reelle udfordring i forhold til sænkning af fødevaremomsen ikke er manglende parathed i erhvervslivet, men statens egne forældede systemer – og at borgerne i praksis betaler prisen for manglende modernisering i den offentlige forvaltning?

Spm. 533

Vil ministeren kommentere artiklen ”Retssikkerhed truet: Boligejere kan ikke se, hvordan skat udregnes”, Berlingske, den 23. september 2025, herunder besvare følgende spørgsmål:1. Er det korrekt, at Vurderingsstyrelsen ikke er i besiddelse af det datagrundlag, der danner grundlag for beregning af skatten?2. Er det korrekt, at Vurderingsstyrelsen anvender kunstig intelligens, der betyder, at borgerne ikke kan få indsigt i de bagvedliggende algoritmer og beregninger?3. Finder ministeren det i orden, at de 45 boligejere i boligforeningen ikke kan få indsigt i, om fordelingsnøglen for ejerforeningens fællesareal er korrekt, og om skatten for fællesarealet dermed er korrekt udregnet for boligejerne?4. Deler ministeren professor Rasmus Grønved Nielsen bekymring for brugen af avanceret teknologi som kunstig intelligent i almindelighed og med ejendomsvurderinger i særdeleshed, fordi der ikke er transparens?5. Er ministeren enig med professoren i, at det er problematisk, at Vurderingsstyrelsen ikke kan generere en sammenstilling af oplysninger i databasen – et såkaldt dataudtræk?6. Er ministeren enig i, at det kan være et problem for borgernes retssikkerhed, når borgerne ikke kan få korrekte og fyldestgørende oplysninger om, hvordan deres ejendomsskat beregnes?

§ 20-spørgsmål

Spm. S 416

Om, at beboere fra Ølst Borgerforening står til at betale skat af godtgørelsen fra United Shipping & Trading Company, der er øremærket til borgerne.

Denne side er en støtteside til TaxCons betalingstjenester, www.momsmail.dk og www.skattemail.dk.

Brugen af informationerne på siden er underlagt TaxCons almindelige ansvarsfraskrivelse.

TaxCon Medier I/S påtager sig således intet ansvar for oplysningernes rigtighed eller fuldstændighed og ej heller noget ansvar for økonomiske konsekvenser af at have truffet beslutninger på baggrund af oplysninger fundet på dette websted.