Folketingsbilag

Spm. 1

Vil ministeren tilsende udvalget en aktuel status for arbejdet med dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 2

Vil ministeren tilsende udvalget en oversigt over, hvilke love inden for ministeriets lovgivningsområde, der har indsat en revisionsbestemmelse, er undergivet lovovervågning, eller hvor der på anden vis er besluttet/givet tilsagn om overvågning/evaluering, med angivelse af temaet for revision/evalueringen/overvågningen, og hvilken frist der er fastsat for det enkelte initiativ?

Spm. 3

Vil ministeren oplyse det forventede kapitaldræn i danske familieejede virksomheder til betaling af generationsskifteskat, når det medregnes, at ejerne skal betale 42 pct. i udbytteskat af det beløb, som trækkes ud af virksomheden, inden de kan betale selve generationsskifteskatten?

Spm. 4

Vil ministeren oplyse hvor stor en andel af de familieejede virksomheder, som generationsskiftede i 2019, der kan betegnes som SMV’er?

Spm. 5

Vil ministeren redegøre for den geografiske fordeling af de familieejede virksomheder, der genrationsskiftede i 2019?

Spm. 6

Vil ministeren redegøre for, hvor mange virksomheder, der år for år i perioden 2015-2019 har benyttet sig af henstandsordningen i forbindelse med generationsskifte?

Spm. 7

Vil ministeren redegøre for, om tredoblingen af generationsskifteskatten fra 5 pct. til 15 pct. skader mulighederne for grønne investeringer for familieejede virksomheder, der generationsskifter fra 1. januar 2020 og frem, og derved pålægges en større skattebyrde for at holde virksomheden i Danmark?

Spm. 8

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 7. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende Renteloftreglen i SEL § 11B i forhold til virksomhedernes grønne omstilling og konkurrenceevne, jf. SAU alm. del – bilag 7.

Spm. 9

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt alle lønsumsafgiftspligtige virksomheder ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af elafgift?

Spm. 10

Vil ministeren redegøre for de provenumæssige konsekvenser, såfremt virksomheder omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 6 (kulturelle aktiviteter) ligestilles med momspligtige virksomheder i forhold til refusion af energiafgifter?

Spm. 11

Kan ministeren bekræfte, at en eventuel ligestilling af erhvervslivets elafgifter vil fjerne behovet for løbende at refundere det øvrige erhvervslivs betalte elafgift ned til processatsen? Dvs. refusion af differencen mellem den almindelige elafgift på 89,2 øre/kWh og elafgiften for proces-el på 0,4 øre/kWh. I bekræftende fald bedes ministeren skønne, hvor stor en administrativ besparelse dette vil repræsentere for skatteforvaltningen.

Spm. 12

Ser ministeren nogen udfordringer i at ligestille lønsumsafgiftspligtige virksomheder med momspligtige virksomheder? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse hvilke udfordringer.

Spm. 13

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er under uddannelse (erhvervsakademiuddannelse, mellemlang uddannelse, lang videregående uddannelse eller en efter- og voksenuddannelse), og som samtidig er bosat i en yder- eller landkommune, og hvad de estimerede udgifter vil være, såfremt denne gruppe fik et kørselsfradrag for transporten mellem bopæl og uddannelsessted, på niveau med det der er gældende for erhvervsaktive pendlere?

Spm. 14

Vil ministeren oplyse, hvordan beskæftigelsen i såvel byggefagene som rådgiverbranchen forventes påvirket af en lagerbeskatning, der er estimeret til at indbringe et provenu på 850 mio. kr. årligt?

Spm. 15

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20)0 vedrørende lagerbeskatning af ejendomme fremgår, at 1/3 af de årlige værdistigningerne vil kunne modregnes i underskud fra andre dele af ejendomsselskaberne. Vil ministeren oplyse, om det betyder, at forudsætningen for beregningen af provenuet er, at branchen reelt set har underskud, og hvilke forudsætninger er dette baseret på? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, hvordan ministeren ser, at ejendomsselskaberne skal kunne frembringe likviditet til betaling af lagerbeskatningen.

Spm. 16

På nuværende tidspunkt har flere pensionskasser nedskrevet værdien af deres boligudlejningsejendomme. En lagerbeskatning vil som enhver anden beskatning medføre prisjusteringer (negative) på ejendomspriserne. Kan regeringen oplyse, hvad den forventer påvirkningen på de kommende pensionsudbetalinger vil blive?

Spm. 17

I forbindelse med behovet for fremskaffelse af likviditet til betaling af lagerbeskatningen, bedes ministeren oplyse, hvordan regeringen vil sikre, at dette ikke vil medføre, at en lang række små og mellemstore ejendomsselskaber – som eneste mulighed – sælger ejendomme og dermed vil medvirke til at skabe en centralisering af ejendomsmassen i Danmark omkring pensionskasser og kapitalfonde?

Spm. 18

Hvad forventer regeringen – med udgangspunkt i det foreliggende skøn over renteudviklingen for de kommende 5 år – at effekten vil være på de samlede værdiansættelser af ejendomme underlagt en evt. kommende lagerbeskatning?

Spm. 19

Vil regeringen sikre, at de finansielle institutters vurderinger af ejendomme og dermed belåningsmulighederne ikke bliver begrænset af retningslinjer fra Finanstilsynet? I dag er realkreditinstitutternes værdiansættelse af ejendomme i forbindelse med tillægsbelåninger lavere end konstaterede handelspriser og dermed de værdiansættelser, der i henhold til regnskabsloven skal anvendes ved aflæggelse af regnskabet og dermed også udgangspunktet for de fremtidige beregninger af lagerbeskatningen.

Spm. 20

Hvordan vil regeringen sikre, at indførelsen af en lagerbeskatning og den deraf følgende likviditetsmæssige belastning ikke vil medføre et lavere aktivitetsniveau i forbindelse med både moderniseringer og nybyggerier bl.a. til skade for beskæftigelsen og de private aktørers mulighed for og incitament til deltagelse i byudvikling/ghettoplaner?

Spm. 21

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. oktober 2020 fra SIFA om foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 8.

Spm. 22

I forlængelse af svar på SAU alm. del - spm. 401 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren foretage tilsvarende beregninger af følgende variant af ”Model B”:- noteret aktieindkomst medregnes som almindelig kapitalindkomst (konsolideret kapitalindkomst),- unoteret aktieindkomst under 55.300 kr. (den nuværende progressionsgrænse for aktieindkomst) inkluderes i den konsoliderede aktieindkomst,- den højeste skattesats på konsolideret kapitalindkomst sænkes til 27 pct. (satsen gælder også lav negativ nettokapitalindkomst. Høj negativ nettokapitalindkomst beskattes uændret med 25 pct),- unoteret aktieindkomst over 55.300 kr. beskattes svarende til lønindkomst, dog med kredit for betalt selskabsskat (22 pct.),- investorfradraget afskaffes og- aktiesparekontoen afskaffes.

Spm. 23

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, hvilke personalemæssige og organisatoriske ændringer der er foretaget i departementet siden folketingsvalget, herunder hvilke nye funktioner og stillinger inden for presse, kommunikation, taleskrivere eller lignende, der er oprettet og udskiftet siden ministerens tiltræden? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 24

Vil ministeren i oversigtsform redegøre for, om der er blevet oprettet et eller flere sekretariater, der arbejder med politikudvikling eller politisk koordinering på ministerens ressortområde, f.eks. koordinering af sager til Økonomiudvalget, Koordinationsudvalget, Det grønne udvalg eller politiske udspil m.v.? Vil ministeren i bekræftede fald oplyse hvilke konkrete funktioner sekretariatet varetager, og hvordan det konkret er bemandet ift. stillingsbetegnelser og årsværk, herunder i hvilket omfang der er tale om nyansættelser? Vil ministeren herudover redegøre for økonomien, inklusiv om det har været nødvendigt at tilføre flere midler/lønkroner og i givet fald, hvor man så har skåret ned for at finde pengene? Svarene bedes oplyse, om ændringerne er sket i departementet eller i en styrelse.

Spm. 25

Vil ministeren kommentere henvendelserne af 12. og 14. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 9 og 14?

Spm. 26

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 16. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af ejendomme, der har været anvendt i egen drift, jf. SAU alm. del – bilag 16? Endvidere bedes ministeren oplyse, om den indgåede aftale om finansiering betyder, at også statens selskabsbeskattede udlejningsejendomme, herunder DSB's og PostNords ejendomme, bliver omfattet af lagerbeskatning.

Spm. 27

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 20. oktober 2020 fra SIFA - Samvirkende Idræts-Foreninger Aalborg, om oplæg i forbindelse med foretræde vedrørende særregel for afgifter på SIFA TV Bingo, jf. SAU alm. del - bilag 20.

Spm. 28

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 19. oktober 2020 fra KPMG ACOR TAX vedrørende lagerbeskatning af en forudsat ejendomsmasse på 350 mia. kr., jf. SAU alm. del – bilag 18?

Spm. 29

Vil ministeren bekræfte, at en potentiel kommende lagerbeskatningsmodel ikke omfatter udlejning af jordarealer? Der henvises til svar på SAU alm. del – spørgsmål 682 (folketingsåret 2019-20), hvori det fremgår, at tanken med lagerbeskatning af ejendomme er, at selskaberne ved udgangen af hvert år skal foretage en ansættelse af den aktuelle handelsværdi efter gældende regnskabsstandarder.

Spm. 30

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at ejendomsvurderingerne fra 2012 kan danne grundlag for kommende generationsskifter, indtil de nye ejendomsvurderinger foreligger?

Spm. 31

Vil ministeren bekræfte, at den seneste udsættelse af ejerboligvurderingerne til medio 2021 betyder, at vurderingerne efter ejendomsvurderingsloven § 11 ligeledes udarbejdes i takt med udsendelse af vurderingerne af landbrugs- og skovejendomme samt visse erhvervsejendomme, jf. Ejendomsvurderingslovens § 10, stk. 1, nr. 1-3?

Spm. 32

Vil ministeren skønne over, hvor mange personer der er berettiget til tilskud efter de regler, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20)? Dette bedes opdelt efter, hvorvidt de er par eller enlige og moderens statsborgerskab, oprindelsesland og herkomst?

Spm. 33

Vil ministeren skønne over, hvor mange der vil benytte den i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) skildrede ordning, og hvad det vil betyde for de offentlige finanser, såfremt den implementeres pr. 1. januar 2021? Tallene ønskes opgjort for alle år til og med 2025 samt varigt.

Spm. 34

Vil ministeren redegøre for de samfundsøkonomiske og finanspolitiske virkninger ved den model, der er skildret i bemærkningerne til beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20), herunder under antagelse af at de gennemsnitlige offentlige udgifter pr. barn til daginstitutionsområdet er uændret i forhold til situationen uden den skildrede ordning?

Spm. 35

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, om likviditetsudfordringerne og de øgede administrative omkostninger vil øge incitamentet til salg af ejendomme fra navnlig de små og mellemstore ejendomsvirksomheder?

Spm. 36

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvor meget øget avancebeskatning forventes at påvirke investeringer foretaget af berørte ejendomsvirksomheder?

Spm. 37

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvordan tvister om værdisætningen mellem Skatteforvaltningen og ejendomsvirksomheder vil blive afgjort med den foreslåede lagerbeskatning?

Spm. 38

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – redegøre for, hvad de administrative omkostninger vil være for små- og mellemstore ejendomsvirksomheder, hvis de i fremtidens skal have lavet en årlig valuarvurdering, som skal godkendes af deres revision?

Spm. 39

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – skønne over, hvor stort et provenu fra lagerskat der årligt forventes at blive betalt af virksomheder, der direkte ejer sine ejendomme (ikke gennem datterselskaber), og dermed er omfattet af den nuværende ejendomsavancebeskatning?

Spm. 40

Vil ministeren – i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20 – oplyse om, der vil komme en bagatelgrænse for lagerbeskatningen? I bekræftende fald bedes det oplyst, hvad bagatelgrænsen foreslås at blive.

Spm. 41

Er ministeren bekendt med sammenlignelige lande, som enten har eller overvejer at overgå til lagerbeskatning? Spørgsmålet stilles i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 14-20.

Spm. 42

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 655 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, om andelsforeninger, der har erhvervsudlejning og derfor er selskabsskattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, regnes for et selskabsskattepligtigt selskab og dermed kan være omfattet af den foreslåede lagerbeskatning? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor mange af disse andelsforeninger, der har en ejendomsportefølje på over 100 mio. kr., og hvor mange andelshavere, der vil blive omfattet af beskatningen?

Spm. 43

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 681 svarer ministeren, at: ”(…) indførelsen af den foreslåede lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer ikke vil have nævneværdig effekt for andelsboligernes værdi, der er opgjort på baggrund af en valuarvurdering foretaget før 1. juli 2020.” Vil ministeren redegøre for, hvor mange andelsboliger, der ikke har en valuarvurdering fra før 1. juli 2020, og hvor mange andelshavere, der derfor potentielt kan blive berørt af faldet af boligværdier?

Spm. 44

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre Kraka/Small Great Nations model til en CO2-afgift, som beskrevet i rapporten ”En klimareform der leverer de magiske 70 procent” offentliggjort på Small Great Nations hjemmeside (https://sgnation.dk/analyser/klimarapport)?

Spm. 45

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Industri i publikationen ”Grøn Skattereform der understøtter klima, vækst, beskæftigelse og velfærd”, offentliggjort på Dansk Industris hjemmeside (https://www.danskindustri.dk/globalassets/dokumenter-analyser-publikationer-mv/pdfer/diverse/2020/9/master-di-publikation.pdf)?

Spm. 46

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift som foreslået af Dansk Erhverv i publikationen ”Skattereform skal kickstarte den grønne omstilling” offentliggjort på Dansk Erhvervs hjemmeside (https://www.danskerhverv.dk/siteassets/mediafolder/dokumenter/04-politik/gron-skattereform-dansk-erhvervs-principper-_pdf.pdf)?

Spm. 47

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at indføre en CO2-afgift efter svensk model, som beskrevet under navnet ”Koldioxidskatt”?

Spm. 48

Vil ministeren redegøre for, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030, hvis man hæver afgiften på olie og gas fra 62,3 kr. per gigajoule til henholdsvis 70, 80, 90 og 100 kr. pr. gigajoule, herunder hvor mange oliefyr og naturgasfyr der vil blive udfaset i hvert af årene?

Spm. 49

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud i hvert af årene 2021-2030 at reducere elafgiften yderligere ved forskellige niveauer (f.eks. 5 øre, 10 øre, etc.)?

Spm. 50

Vil ministeren beregne, hvad det giver i reduktion af drivhusgasser, statsprovenu før og efter tilbageløb og adfærd, samfundsøkonomisk effekt og arbejdsudbud at fremrykke udfasningen af PSO’en?

Spm. 51

Vil ministeren oplyse, hvorfor investeringer i anlæg og udstyr til telekommunikation kun afskrives med 7 pct. årligt, mens teleselskaber vurderer, at f.eks. mobiludstyrs kommercielle levetid er 6-8 år? En afskrivningsrate på 7 pct. medfører, at det tager mere end 30 år, før aktivet er afskrevet ned til 10 pct. af den oprindelige værdi.

Spm. 52

Er ministeren enig i, at den skattemæssige afskrivning bør følge den reelle levetid, og at det kan føre til underinvesteringer og ikke-optimal mobil- og bredbåndsdækning, som er imod hensigten i teleforliget, hvis en aktivklasses skattemæssige afskrivning er mindre gunstig, end den økonomiske levetid tilsiger?

Spm. 53

Vil ministeren i forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 28 kommentere henvendelsen af 27. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af OPP-projekter, jf. SAU alm. del – bilag 31? Endvidere bedes ministeren oplyse, om EU's statsstøtteregler er til hinder for at fritage OPP-selskaberne for lagerbeskatning, hvis der indføres en lagerbeskatning af selskabsbeskattede udlejningsejendomme.

Spm. 54

Vil ministeren redegøre for, om det efter gældende lov, herunder tobaksafgiftslovens § 28, stk. 1, er ulovligt, at sælge cigaretter til en pris lavere end afgiften plus moms? I bekræftende tilfælde bedes ministeren oplyse, om dette kan tolkes således, at der de facto er en minimumspris på salg af cigaretter. Endeligt bedes ministeren oplyse, hvordan det har kunne lade sig gøre, at Skattestyrelsen har udleveret stempelmærker med en pris, der er lavere end afgiften plus moms, hvis det er ulovligt.

Spm. 55

Vil ministeren redegøre for den samlede virkning af at beskatte kapital- og aktieindkomst som lønindkomst, jf. model C i svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), og at indføre en progressiv millionærskat, jf. Indkomstgrundlag B, model 4 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 284 (folketingsåret 2019-20)? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb, og efter tilbageløb og adfærd, samt virkning på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler, samt i percentiler for den 10. decil. Virkningen bedes opgjort for hvert år 2020-2025 samt virkning på råderummet og på arbejdsudbuddet.

Spm. 56

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 567 (folketingsåret 2019-20) vedr. oplysninger om ”en række off-shore-selskaber, der formentlig har modtaget dele af de udbetalte beløb samt haft roller i set-up’et” bedes ministeren oplyse, i hvilket omfang det er undersøgt, om de eller andre i sagen helt eller delvist er ejet af eller kontrolleret af parter i forliget. I besvarelsen skal indgå North Channel Bank, der både var medvirkende og ejet af deltagere i forliget, herunder om der er udbetalt beløb til banken som en del af beregningen af forligssummen.

Spm. 57

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 762 (folketingsåret 2019-20) redegøre for virkningen ved en sænkelse af den høje sats på aktieindkomst fra 42 pct. til 30 pct.? Virkningen bedes opgjort i umiddelbart provenu, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd samt virkning på råderummet. Dette bedes opgjort i årene 2021-2025. Endvidere bedes redegjort for virkningen på Gini-koefficienten og virkningen på de disponible indkomster opdelt i deciler og i percentiler for den 10. decil.

Spm. 58

Vil ministeren kommentere henvendelse af 28. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om handelsværdien ved køberetter og lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 33?

Spm. 59

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 785 (folketingsåret 2019-20) redegøre for, hvorledes en dispensation for hovedreglen om antal medlemmer i ligningslovens § 8 A, kan udformes, således at foreninger som repræsenterer sygdomme med lav prævalens, kan opnå godkendelse som almenvelgørende forening, såfremt at de har en tilstrækkelig høj organiseringsgrad? Ministeren bedes endvidere redegøre for de provenumæssige konsekvenser ved en sådan undtagelse. Endelig bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for, at der indføres en sådan dispensation.

Spm. 60

Vil ministeren vurdere den provenumæssige og arbejdsudbudsmæssige virkning ved at erstatte den nuværende mulighed for tilskud til pasning af eget barn med en ordning, hvor der gives et fradrag i indkomst til den forælder, som ikke passer eget barn? Det forudsættes, at betingelserne i dagtilbudslovens § 87 videreføres, at den anden forælder er i ustøttet beskæftigelse, at fradraget kan gives til pasning af børn i vuggestuealderen og at der er tale om et fradrag i den betalte skat med en fradragsværdi på 100 pct. af en størrelse på 130.000 kr. om året. Samtidigt foreslås det, at man kan få udbetalt halvdelen af et ubrugt fradrag som tilskud.

Spm. 61

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 30. oktober 2020 fra KPMG Acor Tax om lagerbeskatning af forsknings- og udviklingsejendomme, kollegier samt OPP-ejendomme, jf. SAU alm. del - bilag 34.

Spm. 62

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der direkte eller indirekte kan have lidt økonomisk tort som følge af, at Danske Bank har videregivet forkerte data og oplysninger til Skatteforvaltningen?

Spm. 63

Kan ministeren oplyse, hvor mange kunder der uretmæssigt kan være endt i Fogedretten på baggrund af Danske Bank forkerte data og oplysninger?

Spm. 64

Vil ministeren kommentere henvendelse af 30. oktober 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi, jf. SAU alm. del – 35, herunder om der kan laves en lignende løsning ift. ligningslovens § 8 A, som der er ift. fritagelse for boafgift?

Spm. 65

Vil ministeren oplyse konsekvenserne af den aftalte lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer for danske pensionsopsparer, når ejendommene må forventes at falde i værdi, som konsekvens af en hårdere beskatning af institutionelle investorer?

Spm. 66

Finder ministeren det rimeligt, at selskaber skal beskattes af urealiserede ejendomsgevinster fra 2023, også i tilfælde hvor værdien af ejendommen har været højere på et tidligere tidspunkt i den periode, hvor selskabet har ejet ejendommen, og hvor selskabet ikke har haft fradrag for de allerede konstaterede urealiserede tab?

Spm. 67

Vil ministeren oplyse omfanget af de administrative byrder virksomhederne pålægges, når virksomheder ved udgangen af hvert år skal ansætte handelsværdier for hvert enkelt ejendom i forbindelse med den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 68

Vil ministeren oplyse, hvordan skattemyndighederne vil efterprøve den anslåede handelsværdi af ejendomme i forbindelse med implementeringen af den foreslåede lagerbeskatning på ejendomsinvesteringer?

Spm. 69

Mener ministeren, at det bør give anledning til retssikkerhedsmæssige bekymringer, når virksomheder løbende skal beskattes på baggrund af skøn over handelsværdier af ejendomme, når disse skøn er så usikre, at man ikke er i stand til at lave offentlige ejendomsvurderinger af disse ejendomme?

Spm. 70

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 14 fremgår det, at "Det har givet private ejendomsinvestorer en skattemæssig fordel overfor pensionsselskaberne. Ved at indføre en løbende lagerbeskatning af ejendomsavancer sikres det, at danske og udenlandske ejendomsselskaber betaler skat af deres fortjeneste samtidig med, at der sikres finansiering til en værdig pension."Når der henvises til, at pensionsselskaberne lagerbeskattes glemmes det, at de kun beskattes med 15,3 pct., hvor selskaberne beskattes med 22 pct. Vil ministeren på den baggrund bekræfte, at pensionsselskaberne får en fordel i forhold til de private ejendomsinvestorer, hvis de kan nøjes med en lagerbeskatning på 15,3 pct.? Endvidere bedes det oplyst, om ministeren er enig i, at det udgør et konkurrenceproblem, når pensionsselskaberne udøver erhvervsmæssig udlejning og kun beskattes med 15,3 pct., mens selskaberne beskattes af samme erhvervsmæssige udlejning med 22 pct.

Spm. 71

Vil ministeren redegøre for, hvad det skønnet vil koste statskassen at indføre et fradrag for forældrebetaling/egenbetaling for udgifter til børns efterskoleophold?

Spm. 72

En række aktører har peget på nedsat moms på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode som en mulig håndsrækning til en række meget trængte virksomheder i den nuværende krise. Vil ministeren derfor venligst oplyse følgende:-Hvad forventes det årlige provenutab at være ved en varig halvering af momsen på hotel- og restaurationsydelser (hvilket vil sænke slutprisen på hotel- og restaurationsydelser inkl. moms med 10 pct.)? Provenutabet bedes opgjort umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd.-Hvis Folketinget dette efterår vedtager en sådan nedsættelse af momsen, hvor hurtigt vil den så rent praktisk kunne træde i kraft?-Hvad skønnes de administrative omkostninger at være ved at nedsætte momsen på hotel- og restaurationsydelser i en begrænset periode? Her tænkes både på den private og offentlige sektor og både på éngangsomkostninger og løbende omkostninger til at administrere den differentierede moms. Endvidere bedes det oplyst, i hvor høj grad Skattemyndighedernes it-systemer er gearet til at håndtere differentieret moms.-Vil en reduceret moms alene påvirke de administrative omkostninger i hotel- og restaurationsbranchen, eller vil virksomheder i andre brancher også være nødt til at foretage ændringer f.eks. af it-systemer m.v.?Vil en nedsættelse af momssatsen på restaurantydelser også slå igennem i forhold til salg af take away? Endvidere bedes oplyst, hvilke evt. andre afgrænsninger, der vil skulle afklares.

Spm. 73

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 805 (folketingsåret 2019-20) oplyse, hvornår Skatteministeriets forslag til løsninger forventes at være klar, og vil ministeren bekræfte, at disse oversendes til Skatteudvalget?

Spm. 74

Vil ministeren kommentere henvendelse af 5. november 2020 fra KPMG Acor Tax om, hvornår markedet kan forvente, at ministeren fremlægger regeringens lagerbeskatningsmodel, jf. SAU alm. del – bilag 38?

Spm. 75

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen vil håndtere kontrollen med lagerbeskatning samtidig med ændringen af ejendomsvurderingsloven?

Spm. 76

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen, givet udfordringerne med it-understøttelsen af det kommende ejendomsvurderingssystem, vil sikre et nyt vurderingssystem til ejendomsvurderinger i forbindelse med lagerbeskatning, og hvad et nyt vurderingssystem vil koste?

Spm. 77

Vil ministeren oplyse, på hvilket grundlag Skatteforvaltningen i forbindelse med kontrollen af indbetalt lagerskat for ejendomsavancer skal vurdere, hvad en ejendom er værd, og om den indberettede værdistigning er rigtig angivet? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvordan Skatteforvaltningen – på en for virksomhedernes retsstilling tilfredsstillende måde – skal håndtere situationer, hvor Skatteforvaltningen ikke er enige i en virksomheds værdiansættelse af en ejendom.

Spm. 78

Vil ministeren redegøre for, hvad der sker, når ejendomsvurderingerne i Skatteforvaltningens system bevæger sig væk fra en markedsbaseret tilgang, og de samtidig beder virksomhederne tage udgangspunkt i en markedsbaseret indrapportering (via revisorer og valuarer), herunder om det f.eks. behandles af to forskellige enheder i Skatteforvaltningen, og hvilke udfordringer ministeren ser i den forbindelse?

Spm. 79

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”Forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely.” Vil ministeren oplyse, hvilke forskere der henvises til, og hvilken periode det omtalte forskningsresultat henviser til?

Spm. 80

I debatindlægget ”Bødskov: Kontrollen med international skattesvindel skal styrkes” bragt i Børsen den 28. oktober 2020 skriver skatteministeren, at ”forskere har estimeret, at Danmark årligt går glip af 6,5 mia. kr. til skattely”. Kan ministeren i hovedtræk redegøre for, hvordan de pågældende forskere er nået frem til det resultat, dvs. hvilke kilder og hvilken metode de har benyttet? Endvidere bedes ministeren oplyse, hvad forskernes vigtigste forklaring er på, hvordan resultatet på 6,5 mia. kr. er fremkommet.

Spm. 81

Vil ministeren redegøre for reglerne for betaling af skat for personer, der sejler eller eksempelvis kører rundt i autocampere hele året, og derfor reelt bor i disse?

Spm. 82

Vil ministeren redegøre for, hvorfor tilsyneladende ens biler for så vidt angår model og årgang skal betale forskellige satser for ejerafgifter som eksempel 1-5 viser?-Eksempel 1: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bv66053.html).-Eksempel 2: Opgivet elektrisk forbrug 146.0, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 62,50 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx65307.html).-Eksempel 3: Opgivet elektrisk forbrug 187.3, ½ årlig afgift: 370,00 kr. - Omregnet til Km/l = 48,71 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cm32039.html).-Eksempel 4: Opgivet elektrisk forbrug 132.7, ½ årlig afgift: 330,00 kr. - Omregnet til Km/l = 68,8 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/cn74374.html)-Eksempel 5: Opgivet elektrisk forbrug 206.0, ½ årlig afgift: 390,00 kr. - Omregnet til Km/l = 44,3 (https://www.nummerplade.net/nummerplade/bx12564.html).

Spm. 83

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) og svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) redegøre for de teoretiske antagelser og empiriske analyser, der danner udgangspunkt for de antagede arbejdsudbudsvirkninger ved at sænke kapital- og aktieindkomstskatten til 25 pct.? Endvidere bedes ministeren redegøre for berigtigelsen af svar på SAU alm. del – spørgsmål 283 (folketingsåret 2019-20), der omhandler en fuld harmonisering af kapital- og aktieindkomstskatten med lønindkomstskatten, hvor man har ændret skønnet for arbejdsudbudsvirkning af en sådan omlægning fra -700 personer til -4.900 personer.

Spm. 84

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danskere der årligt benytter sig af befordringsfradraget, og hvordan udviklingen har været siden 2015?

Spm. 85

Vil ministeren oplyse, i hvilke dele af landet befordringsfradraget finder størst anvendelse?

Spm. 86

Vil ministeren oplyse, hvor stort det samlede befordringsfradrag har været årligt siden 2015?

Spm. 87

Vil ministeren oplyse, hvor mange danskere, der forventes at kunne modtage befordringsfradrag, hvis man sænkede kilometergrænsen fra 24 km til og fra arbejde til henholdsvis 22 km, 20 km og 18 km? Ministeren bedes endvidere oplyse, hvilke meromkostninger der forventes herved.

Spm. 88

Vil ministeren redegøre for, hvad regeringens langsigtede handlingsplan for udskydelse og betaling af skatter og afgifter er, hvis det viser sig, at landet fortsat er ramt af covid-19 i januar 2021, marts 2021 og juni 2021?

Spm. 89

I foråret blev en lang række skatteregler midlertidigt lempet med lovforslag nr. L 199 (folketingsåret 2019-20). Har regeringen planer om at forlænge disse lempelser yderligere, således at bl.a. grænsegængere, ulandsarbejdere og forskere ikke kommer i klemme skattemæssigt?

Spm. 90

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvilke hjælpepakker med skattemæssige konsekvenser, der er indført under Corona-krisen? Oversigten bedes indeholde et skema, der viser, hvem der bliver hjulpet, og hvornår de enkelte hjælpepakker gælder/udløber.

Spm. 91

Vil ministeren oversende høringssvar modtaget vedrørende udkast til lovforslag om nettoindeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral?

Spm. 92

Vil ministeren redegøre for erhvervslivets administrative omkostninger, hvis regeringens forslag om at indføre lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer vedtages, og hvordan det vil påvirke henholdsvis små-, mellemstore- og store virksomheder, der driver erhvervsudlejning?Spørgsmålet bedes besvaret inden afholdelse af samrådsspørgsmål K, L og M.

Spm. 93

Kan ministeren bekræfte, at hverken EU-retten eller OECD’s principper for indgåelse af dobbeltbeskatningsaftaler regulerer, hvilken dokumentation eller beviser nationale skattemyndigheder kan kræve af personer eller selskaber, der anmoder om refusion af udbytteskat, så længe kravene er relevante, ikke forhindrer udbyttemodtageren i at opnå sine rettigheder efter aftalen og at der ikke sker usaglig forskelsbehandling?

Spm. 94

Kan ministeren bekræfte, at bevisbyrden, for at betingelserne for opnåelse af refusion er tilstede, påhviler den, der anmoder om refusion, og at vedkommende også skal løfte bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget udbytte, i hvilket der er indeholdt dansk kildeskat?

Spm. 95

Kan ministeren bekræfte, at der kan fastsættes lovregler om bevisbyrde, f.eks. at bevisbyrden for, at der rent faktisk er modtaget et udbytte, hvori der er indeholdt kildeskat, kun kan anses for løftet, hvis anmoderen fremlægger et kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet fra det udbyttegivende selskab gennem alle mellemled indtil beløbet konteres på en konto i udbyttemodtagerens navn hos udbyttemodtagerens depotbank?

Spm. 96

Er ministeren enig i, at tilskrivning af udbytte til en konto i det relevante ejerregister (dansk eller udenlandsk) i udbyttemodtagerens eget navn er den nemmeste måde at fastslå, at der rent faktisk er modtaget et udbytte fra et dansk selskab, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 97

Er ministeren af den opfattelse, at det ville være usagligt at stille krav om individuel konto i det relevante ejerregister (værdipapircentral) som forudsætning for refusion af udbytteskat? I bekræftende fald, kan ministeren så skitsere et alternativt krav om kontrolspor for pengestrømmene bag udbyttet, der på overkommelig vis kan efterprøves af skattemyndighederne?

Spm. 98

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 798 (folketingsåret 2019-20) svarer ministeren:“Baggrunden for, at bankernes objektive hæftelse omfatter den pågældende stikprøve og ikke andre eller tidligere udbetalte udbytter til den samme aktionær, jf. spørgsmålet, er, at bankerne i praksis ikke ville kunne deltage i en model med objektiv hæftelse uden en vis afgrænsning af den risiko, der er forbundet hermed. Det skyldes bl.a., at påtagelse af en objektiv hæftelse vil indebære en omkostning for bankene i form af hensættelser (sikkerhedsstillelse) til afdækning af risikoen forbundet med de krav, der potentielt kunne rettes mod den pågældende bank – uanset om der nogensinde konstateres fejl og hæftelsen faktisk gøres gældende. Dette skal også ses i lyset af, at de situationer, som kan udløse hæftelse for bankerne, kan være uden for den enkelte banks direkte kontrol.”Kan ministeren bekræfte, at stikprøverne alene vil udgøre en meget lille del af de samlede transaktioner, der skal kontrolleres, og at hæftelsen derfor begrænses tilsvarende?

Spm. 99

Kan ministeren bekræfte, at i de standardkontrakter, som OECD har udarbejdet til brug for aftaler mellem myndigheder og banker i forbindelse med etablering af nettoordninger på aftalebasis (Treaty Relief and Compliance Enhancement (TRACE) - implementation package for adoption of the Authorised Intermediary System - a standardised system for effective withholding tax relief procedures for cross-border portfolio income) hæfter bankerne for alle fejl og mangler i bankens kontrol for hele den periode, hvor skattemyndighederne kan rette krav mod skatteyderen?

Spm. 100

Hvilket grundlag har ministeren for at have tillid til, at udenlandske private banker, der ikke er uafhængige af økonomiske interesser, på betryggende vis varetager den danske stats interesser i en robust kontrol, når der hverken er garantier eller tilstrækkelige incitament til en fyldestgørende kontrol i situationer, hvor det skattebeløb, for hvilke betingelserne for udbetaling skal kontrolleres, for længst er udbetalt til en modtager uden for dansk jurisdiktion?

Spm. 101

Agter ministeren at genforhandle “Principaftale om ny model for udbyttebeskatning” mellem Skatteministeriet og Finans Danmark, så aftalen lever op til OECD’s standardkontrakter for udlicitering af skattekontrol til bankerne?

Spm. 102

I svar på SAU alm. del – spørgsmål 802 (folketingsåret 2019-20) svarer Skattestyrelsen, at der ved udgangen af september 2020 er over 70.000 ubehandlede refusionsanmodninger, og at der er udbetalt og hensat renter til aktionærerne på knap 650 mio. kr. Vil ministeren for at lette skattemyndighedernes kontrolarbejde og mindske opbygning af betydelige rentekrav mod staten overveje at indføre en regel, hvorefter renter ikke påløber før det tidligste tidspunkt, hvor aktionæren har påvist og dokumenteret kontrolsporet for at de rent faktisk har modtaget udbytte, hvori der er indeholdt udbytteskat?

Spm. 103

Kan ministeren bekræfte, at der ikke er behov for at yde refusion for elafgift til erhvervslivet, hvis alle virksomheder beskattes efter samme sats – f.eks. energibeskatningsdirektivets minimumssats på 0,4 øre/kWh? Kan ministeren bekræfte, at der ikke vil være noget lovgivningsmæssigt i vejen for denne model?

Spm. 104

Vil ministeren skønne over, hvor stor en del af erhvervslivets samlede elforbrug, der udgøres af virksomheder, hvis elforbrug er blandet mellem ’erhvervsrelateret forbrug’ og ’privatforbrug’?

Spm. 105

Kan ministeren bekræfte, at det vil være muligt at nedbringe elafgiftssatsen for alle virksomheder, hvis elforbrug er 100 pct. erhvervsrelateret, og samtidig bevare refusionsordningen for virksomheder med blandet forbrug, således at den høje sats opkræves, hvorefter der kan søges om refusion for den erhvervsrelaterede del?

Spm. 106

Kan ministeren bekræfte, at det ikke vil være forbundet med et provenutab, hvis skattereglerne ændres, således at arbejdsgivere i indkomståret 2020 – som kompensation for de aflyste julefrokoster – kan give en ekstra skattefri julegave til deres medarbejdere i form af et gavekort til en restaurant uden krav om, at gavekortet skal anvendes til en specifik menu, idet gavekortet og dets værdi i givet fald træder i stedet for et skattefrit gode (julefrokosten)? I bekræftende fald bedes oplyst, om ministeren er indstillet på at ændre reglerne og straks melde planen herom ud, sådan at virksomhederne med det samme kan begynde at indkøbe gavekortene, uden at skulle afvente vedtagelse af lovændringen? I afkræftende fald bedes ministeren redegøre for, hvor stort provenutabet vil være i forskellige scenarier, hvor gavekortets værdi er på henholdsvis 250 kr., 500 kr., 750 kr., eller 1000 kr.?

Spm. 107

Kan ministeren bekræfte, at der i Norge er indført regler, der i år forhøjer grænsen for skattefrie julegaver i 2020, og at disse kan omfatte gavekort til restauranter?

Spm. 108

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 13. november 2020 fra Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme om foretræde vedrørende udfordringerne med CO2-kritisk el-import, jf. SAU alm. del - bilag 46.

Spm. 109

Vil ministeren redegøre for, hvordan en lagerbeskatning, som er en fremrykning af beskatning, vil medføre et nettoprovenu over i) 0-10 år, ii) 10-20 år, iii) 20 år og fremover?

Spm. 110

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 111

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en faglært gennemsnitligt betaler i skatter og afgifter igennem sin livstid?

Spm. 112

Vil ministeren på baggrund af turismeindustriens problemer som følge af corona-pandemien oplyse, om regeringen vil overveje af fjerne el-afgiften for zoologiske haver, akvarier og museer? Endvidere bedes ministeren bekræfte, at det vil koste ca. 15 mio. kr. at fjerne elafgiften for førnævnte institutioner og vurdere effekterne af et sådant tiltag i forhold til konkurrenceevnen.

Spm. 113

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2020 fra GoMore om foretræde vedrørende øget bundfradrag på privat udlejning af grønne biler, jf. SAU alm. del - bilag 52.

Spm. 114

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer vil være muligt at indføre et bundfradrag til lækageudsatte erhverv, når man samtidig indfører en højere drivhusgasafgift/CO2-afgift på danske virksomheder?

Spm. 115

Vil ministeren redegøre for, om det indenfor de statsstøtteretlige rammer, vil være muligt at indføre afgiftsfradrag til lækageudsatte erhverv, ved indførelsen af en højere CO2-afgift der omfatter alle drivhusgasser på danske virksomheder? Ministeren bedes desuden forholde sig til statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag, som beskrevet af Klimarådet i dets rapport "Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion", marts 2020.

Spm. 116

Er ministeren enig med Kraka/SGNation (”En klimareform der leverer de magiske 70 procent”, side 7) i, at der ikke bør være statsstøtteretlige udfordringer ved at indføre et bundfradrag til lækageudsatte virksomheder, hvis afgiften baseres på de to eksisterende instrumenter: Kommissionens Carbon Leakage-list og Skatteministeriets Proces-liste, når man samtidig øger afgiften, så virksomhederne samlet set ikke får en lavere afgift?

Spm. 117

Vil ministeren i forlængelse af artiklen ”Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år” bragt på finans.dk den 17. november 2020, oplyse, hvad årsagen er til, at beregningerne for satsen for befordringsfradraget baseres på benzinpriser og andre omkostninger, der relaterer sig til privatbilisme, mens priser på offentlig transport, der er stigende, ikke medregnes i Skatterådets beregninger?

Spm. 118

Hvad er ministerens holdning til skævheden i beregningerne af befordringsfradraget, når priserne på offentlig transport ikke medtages i beregningerne?

Spm. 119

Mener ministeren, at beregningsmodellerne for befordringsfradraget mindsker incitamentet til brug af offentlig transport, når de udelukkende er baseret på omkostninger ved at have en bil? I forlængelse heraf bedes ministeren oplyse, om det giver anledning til at ændre beregningsgrundlaget for befordringsfradraget.

Spm. 120

Vil ministeren tilsende udvalget talepapiret fra mødet med Borger- og retssikkerhedschefen den 19. november 2020? Der henvises til SAU alm. del – bilag 394 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 121

Vil ministeren redegøre for de finansielle omkostninger ved at hæve omsætningsgrænsen for momsregistrering af virksomheder fra 50.000 kr. årligt til henholdsvis 75.000 kr. årligt, 100.000 kr. årligt og 125.000 kr. årligt?

Spm. 122

Det fremgår af artiklen ”To ud af tre kiosker får bøde for sliksvindel ved kontrol” bragt i Dansk Handelsblad den 20. november 2020, at Fødevarestyrelsens Rejsehold har gennemført 77 slikkontroller i årets første ni måneder mod 158 kontroller sidste år. Det fremgår ligeledes, at der er uregelmæssigheder i 71 pct. af de besøgte butikker. Chefen for Fødevarestyrelsens Rejsehold vurderer i artiklen, at problemet med svindel ikke er blevet mindre. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvilke konkrete initiativer regeringen vil tage for, at gøre problemet med sliksvindel mindre? Endvidere bedes oplyst, om ministeren mener, at et faldende kontroltryk er udtryk for en tilfredsstillende prioritering i lyset af den høje træfprocent.

Spm. 123

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 20. november 2020 om Skatteministeriets viden om Danske Banks fejl i gældsinddrivelse, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål F og G.

Spm. 124

Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at de kort, som regeringen lægger frem som faktaark – de kort som Anders Eldrup har præsenteret som, at dem, der bruger elbiler, kun findes i Nordsjælland eller på Samsø – ikke er et udtryk for elbilernes brugere, men blot elbilernes ejerskab, bl.a. fordi leasingselskaberne altid er registrerede som ejere, selv om brugerne også bor andre steder i landet?

Spm. 125

Vil ministeren fremlægge et kort, der viser, hvor brugere af elbiler i Danmark er bosiddende, og hvordan de fordeler sig rundt omkring i landet?

Spm. 126

Vil ministeren oplyse, om alle kritikpunkter i beretning nr. 7/2017 ”Rigsrevisionens beretning om SKATs kontrol og vejledning på toldområdet afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger” er imødegået her i slut 2020?

Spm. 127

Vil ministrene oplyse, om Politiets og Skatteforvaltningens samarbejde efter ministrenes opfattelse fungerer optimalt, eller mener ministrene, at der er dele, der kan optimeres og herunder hvilke?

Spm. 128

I hvilket omfang er det efter ministerens vurdering muligt for Undersøgelseskommissionen om SKAT at inddrage de nye oplysninger, der er kommet frem vedrørende udbytteskatskandalen, herunder forhold der går tilbage til 2006, og som afsløres i DR-podcastserien ”De hemmelige aktionærer” fra november 2020?

Spm. 129

Vil ministeren give et fuldt dækkende skøn for udviklingen i grænsehandel samt taxfree med tobak og det deraf tabte provenu fra samtlige lande, danskere grænsehandler med – dvs. ikke blot Syd- og Østeuropa samt Tyskland, men også Sverige – ved den fulde afgiftsforhøjelse svarende til en pris på 60 kr. pr. 20 stk. cigaretter, herunder tydeligt sandsynliggøre provenukonsekvenserne af at fremrykke den planlagte afgiftsforhøjelse fra 1. januar 2022 til 1. januar 2021?

Spm. 130

Kan ministeren oplyse, om det er administrativt muligt at reducere selskabsskatten for virksomheder i kvotesektoren, der reducerer deres CO2-udslip i 2030, og i bekræftende fald beskrive modeller for, hvordan man kan gøre det?

Spm. 131

Med svar på SAU alm. del – spørgsmål 30 bekræfter ministeren, at de videreførte ejendomsvurderinger fra 2011/2012 fortsat kan danne grundlag for generationsskifter, indtil der foreligger nye vurderinger. Samtidig forstår spørger ministerens svar sådan, at Højesterets afgørelse i SKM 2016.279 ikke har udvidet skattemyndighedernes adgang til at tilsidesætte retten til at anvende den offentlige ejendomsværdi, men at afgørelsen blot fastslår indholdet af den praksis, der gælder indtil videre. Ministerens svar på SAU alm. del - spørgsmål 30 kan udlægges sådan, at Højesterets afgørelse også vedrører gaveområdet og ikke kun dødsboområdet. Vil ministeren bekræfte, at Højesterets afgørelse alene vedrører dødsboområdet, og at landsretten i sin forudgående afgørelse udtrykkeligt anfører, at der muligt gælder en anden praksis på gaveområdet?

Spm. 132

Ministeren bedes på baggrund af svar på SAU alm. del – spørgsmål 44 oplyse fordelingsvirkningerne ved forskellige satser kr./ton CO2 opdelt på indkomstdeciler, samt oplyse virkningen på Gini-koefficienten for de forskellige satser?

Spm. 133

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 25. november 2020 om ECOFIN-rådsmøde den 1. december 2020, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål N.

Spm. 134

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 4/2020 om Skatteministeriets kontrol med A-skat, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 135

Ved en ensartet CO2-afgift på 1.500 kr./ton vil staten - ifølge Skatteministeriet - efter tilbageløb og adfærd få et ekstraprovenu på 14,0 mia. kr., såfremt afgiften lukker mankoen til 70 pct. reduktionsmålet i 2030. Det vil føre til en samfundsøkonomisk omkostning på 12,1 mia. kr. Vil ministeren redegøre for den samfundsøkonomiske gevinst, hvis provenuet på 14,0 mia. kr. anvendes til først at afskaffe topskatten og derefter reducere selskabsskatten?

Spm. 136

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 27. november 2020 om udestående svar på SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20), jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål J.

Spm. 137

Vil ministeren i forlængelse af samrådet om udestående svar på SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20) oversende svar på de efterspurgte beregninger i SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20), som fremgår nedenfor, hvor spørgsmålet besvares efter de eksisterende regnemetoder, som Skatteministeriet har til rådighed i dag og med de forbehold, som ministeren mener, at der bør tages? SAU alm. del – spørgsmål 720 (folketingsåret 2019-20):”Kan ministeren oplyse, hvor meget fattigere Danmark bliver målt ved BNP i 2025 i kroner af regeringens 23 planlagte eller gennemførte skatteforhøjelser, som CEPOS omtaler i notatet ”S hæver skatten med 13 mia. kr. via 23 skattestigninger” af 29. august 2020, og af udspillet om at indføre en tidligere tilbagetrækning for grupper, der startede tidligt på arbejdsmarkedet? Der ønskes en opgørelse i tabelform for effekten på velstandstabet målt ved BNP i kroner for hvert af tiltagene og samlet.”

Spm. 138

Giver Danske Banks gældsinddrivelsessag ministeren anledning til at undersøge, om inkassovirksomheder, som har inddrevet gæld på vegne af Danske Bank, ligeledes har gjort dette på et uretmæssigt grundlag? Og kan ministeren oplyse, om inkassovirksomhedernes inddrivelse af gæld er baseret på oplysninger fra Danske Banks fejlbehæftede systemer?

Spm. 139

Mener ministeren i lyset af Danske Banks gældsinddrivelsessag, at der er behov for at sikre et fremtidigt grundigere tilsyn med, at opkrævning af inkassogæld – herunder inkassovirksomheders opkrævning af gæld på vegne af banker - sker på korrekt og retmæssigt grundlag, jf. at der er mange sårbare borgere, som får inddrevet inkassogæld, og som kan have særlig vanskeligt ved at gennemskue deres retsstilling?

Spm. 140

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20) med de seneste tilgængelige tal?

Spm. 141

Vil ministeren på baggrund af svar på SAU alm – spørgsmål 429 (folketingsåret 2019-20) redegøre for fordelingsvirkningen ved at gå fra det gældende scenarie e til henholdsvis scenarie a og b?Fordelingsvirkningen bedes opgjort på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler og for 10. decil tillige opdelt på percentiler, samt Gini-koefficienten på henholdsvis indkomstuligheden såvel som formueuligheden. Slutteligt bedes opgjort hvem der betaler merprovenuet ved henholdsvis scenarie a og b opdelt på indkomstdeciler og for 10. decil tillige opdelt på percentiler.

Spm. 142

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), med anvendelse af opdelinger, som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de anvendte år.

Spm. 143

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16) med anvendelse af opdelinger, som svarer til svar på SAU alm. del – spørgsmål 138 (folketingsåret 2017-18)? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tal for årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og til og med oktober måned 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 144

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 145

Vil ministeren oplyse nøgletal for Kontrolprojekterne ”Konverteringskonflikter” og ”Fremrykket indsats moms”, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger, som i dette svar? Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 146

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.

Spm. 147

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 148

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal – dog med et tal for hele 2018 – samt for 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 149

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18)? Svaret bedes både indeholde de i det oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2017, 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.

Spm. 150

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Svaret bedes både indeholde de i de oprindelige svar opgivne tal samt tallene for 2018, 2019 og 2020 til og med oktober måned. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.

Spm. 151

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, om der er nogle danske eller internationale studier, der direkte måler på sammenhængen mellem beskatningen af kapital/aktieindkomst og timebeslutningen? Herudover bedes der redegjort for de antagede substitutionslasticiteter og indkomstelasticiteter og den samlede elasticitet. Disse bedes delt op 10 indkomstdeciler. I denne tabel bedes dette sammenholdes med en lignende opdeling for en tilsvarende ændring i topskatten.

Spm. 152

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, hvad der menes med ”summarisk adfærdsskøn”, og om dette betyder, at tallet er behæftet med større usikkerhed end adfærdsskøn på f.eks. diskretionære ændringer af f.eks. topskatten?

Spm. 153

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 83 redegøre for, om det er rimeligt at antage en timeeffekt på baggrund af, at man om 30-40 år, som pensionist, kan øge sit forbrug pga. øget opsparing? Der bedes henvist til økonomiske studier, der understøtter denne påstand.

Spm. 154

Vil ministeren redegøre for mulighederne for indretning af hjemmearbejdspladser vha. bruttolønsordningen?

Spm. 155

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 3. december 2020 om lagerbeskatning på ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K, L og M.

Spm. 156

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvilke virksomhedstyper, der vil være omfattet af forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer, herunder virksomhedernes selskabsformer, brancher og hvorvidt virksomhederne er danske eller udenlandske?

Spm. 157

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om lagerbeskatning af ejendomsavancer, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål K-M, redegøre for, hvor meget forslaget om lagerbeskatning af ejendomsavancer forventes at påvirke prisudviklingen på udlejningsejendomme?

Spm. 158

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. december 2020 om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E.

Spm. 159

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 4. december 2020 om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E.

Spm. 160

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. december 2020 fra Landsforeningen Multipel System Atrofi om oplæg til foretræde den 10. december 2020 om ændring af ligningslovens § 8 A, jf. SAU alm. del - bilag 73.

Spm. 161

Vil ministeren – i forlængelse af samråd om tobaksafgiften, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål A-E, redegøre for, hvor mange reelle kontroller ift. tobaksafgiften og stempelmærker Skattestyrelsen har foretaget i perioden april til august 2020, herunder hvordan kontrollerne er blevet udført og resultaterne af kontrollerne?

Spm. 162

Vil ministeren afvise, at selskaber, der ejer de ejendomme, der rammes af lagerbeskatning, kan få behov for at låne til betaling af skatten af urealiserede gevinster, mens pensionskasserne omvendt har masser af likviditet til at betale skatten?

Spm. 163

Er ministeren bekendt med, at der er en række ejendomsdatterselskaber, hvor hverken ejendommen eller aktierne i ejendomsdatterselskabet (eksempelvis fondsejede ejendomsdatterselskaber) aldrig kommer til salg, og hvor regeringens lagerbeskatning for at undgå et skattefrit salg af aktierne i ejendomsdatterselskabet derfor ikke giver mening?

Spm. 164

Giver det betænkeligheder hos ministeren, at normalt sammenlignelige lande for Danmark ikke har indført en tilsvarende lagerbeskatning, og hvad mener ministeren, at forklaringen kan være på det? Idet ministeren f.eks. ser sig nødsaget til også at lagerbeskatte forskerparker, kollegieselskaber og OPP-selskaber m.fl. for ikke at komme i konflikt med EU's statsstøtteregler, og hvor der vil være mange selskaber, der ligger over grænsen på undtagelsen på de 100 mio. kr.

Spm. 165

Vil ministeren oplyse, hvorfor Danmark ikke – som andre lande – kan afvente en beskatning indtil salg af ejendommen eller aktierne i ejendomsselskabet, og hvor beskatningen sker af en realiseret gevinst og ikke en fiktiv gevinst?

Spm. 166

Vil ministeren oplyse, hvilke lande der er tale om, hvor Danmark ikke kan beskatte en realiseret ejendomsgevinst ved salg af aktierne i ejendomsselskabet i henhold til de foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomster?

Spm. 167

Vil ministeren oplyse, hvorfor det ikke er en mere fair løsning at ændre de pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomster (hvis disse lande findes) i stedet for at lade beskatningen gå ud over selskaber, som man gerne vil undtage, men ikke kan undtage af hensyn til EU's statsstøtteregler?

Spm. 168

Er ministeren enig i, at Danmark allerede kan nægte anvendelse af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis skatteyderen alene har indrettet sig med det formål at opnå skattefordele efter overenskomsten?

Spm. 169

Vil ministeren oplyse, hvilken samlet avancebeskatning og skat heraf der vil ske i følgende eksempel: 1) Et selskab, der ikke indgår i en koncern, ejer én udlejningsejendom med en værdi på 150 mio. kr. den 1. januar 2023, og værdien svarer til den skattemæssige anskaffelsesværdi. Selskabet har ingen andre aktiver eller aktiviteter. 2) I 2023 stiger ejendomsværdien med 10 pct., der modsvares af et værdi fald på 10 pct. i 2024, og hvor ejendommen sælges til 150 mio. kr. den 1. januar 2025, dvs. uden fortjeneste. Herefter likvideres selskabet. Selskabets driftsresultater ligger tæt på 0 både i 2023 og 2024, således at der kan ses bort fra skat af driften. 3) Samme scenarie som i eksempel 2, men ejendommens værdi falder med 10 pct. i 2023 og stiger med 10 pct. i 2024, og ejendommen således uændret sælges uden fortjeneste til 150 mio. kr. d. 1. januar 2025, og hvor der tages højde for den begrænsede adgang til at anvende fremførte skattemæssige underskud.

Spm. 170

I forhold til aftalen om ”Grøn omstilling af vejtransporten” bedes ministeren redegøre for følgende:a. Hvad effekten er på GINI.b. Hvordan de økonomiske konsekvenser er fordelt på indkomstdeciler.c. Hvordan konsekvenserne er fordelt på familietyper. d. Hvordan antallet af elbiler forventes at blive fordelt på kommuner.e. Hvordan henholdsvis lettelser og stigninger i afgiften på personbiler ser ud geografisk fordelt.

Spm. 171

Med aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” bedes ministeren oplyse, hvornår Danmark forventes at have 1 mio. elbiler.

Spm. 172

Kan ministeren bekræfte, at eftersom det nye CO2-tillæg til registreringsafgiften er en del af registreringsafgiften, så opnår biler, der importeres brugte til Danmark, et nedslag i tillægget svarende til deres værditab? En brugt bil, der importeres fra f.eks. Tyskland og vurderes til at have mistet halvdelen af sin nyvognsværdi, vil kun være pålagt halv registreringsafgift og dermed halvt CO2-tillæg. Kan ministeren i forbindelse med det bekræfte, at det dermed betyder, at CO2-tillægget til registreringsafgiften på en importeret brugt bil dermed i mange tilfælde vil være lavere end CO2-tillægget på en ny bil, der udleder mindre CO2/km end den brugte bil?

Spm. 173

Kan ministeren oplyse, hvor højt et alternativt CO2-tillæg til den løbende ejerafgift (på nyindregistrerede fossile køretøjer) skulle være i gennemsnit for at give samme forventede varige provenu som det nye CO2-tillæg til registreringsafgiften?

Spm. 174

Hvor meget skal ejere af benzin og dieselbiler samlet betale mere i skat med aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten”, når der ses bort fra lempelserne af afgift på elbiler? Tallene bedes oplyst for 2021, 2025 og 2030.

Spm. 175

I aftalen ”Grøn omstilling af vejtransporten” er der afsat et provenutab på ca. 100 mio. kr. i 2022 voksende til ca. 900 mio. kr. i 2030 til at finansiere en forlængelse af særordningen med lav elafgift på kørestrøm. Ministeren bedes redegøre for, hvad effekten vil være, såfremt provenutabet i stedet anvendes på at hæve det aftalte bundfradrag for nulemissionsbiler: Hvor meget kan fradraget i så fald hæves med? Og hvilken effekt vil det få for det forventede antal nulemissionsbiler i perioden og for CO2-udledning?

Spm. 176

Vil ministeren redegøre for udviklingen af beslaglagte illegale cigaretter i Danmark for perioden 2015-2020 på månedsbasis?

Spm. 177

Vil ministeren redegøre for, hvor mange personer der er blevet sigtet og dømt for ulovlig smugling af illegale cigaretter til Danmark og/eller smugling og videresalg af illegale cigaretter i perioden 2015-2020? Endvidere bedes personernes nationalitet oplyst.

Spm. 178

Vil ministeren redegøre for, hvor mange illegale cigaretter – opgjort i stykantal – der er blevet beslaglagt af myndighederne i perioden 2015-2020?

Spm. 179

Vil ministeren for perioden 2015-2020 redegøre for omfanget af smugling af afgiftspligtige varer fra Sverige til Danmark, såsom chokolade, slik, alkohol, tobak m.m.?

Spm. 180

Vil ministeren redegøre for, hvor lang den gennemsnitlige idømte fængselsstraf for smugling af cigaretter til Danmark er? Endvidere bedes det oplyst, hvad den maksimale fængselsstrafstraf er for smugling af cigaretter, og hvor mange gange den fundet anvendelse for en dømt person.

Spm. 181

Vil ministeren redegøre for, hvad den gennemsnitlige bødestraf for smugling af cigaretter til Danmark er? Endvidere bedes den maksimale bødestraf oplyst?

Spm. 182

Vil ministeren indhente følgende oplysninger hos de relevante myndigheder i Storbritannien:- Hvor mange personer er blevet dømt for cigaretsmugling i perioden 2015-2020? Antallet bedes opgjort på årsbasis.- Hvad er den gennemsnitlige henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvad er den maksimale henholdsvis fængselsstraf og bødestraf for cigaretsmugling i perioden 2015-2020?- Hvordan er udviklingen for ressourcer afsat til bekæmpelse af ulovlige cigaretter i perioden 2015-2020?

Spm. 183

Vil ministeren redegøre for udviklingen af smuglercigaretter, der smugles til Danmark fra eller via Sverige i perioden 2015-2020? Endvidere bedes oplyst, hvordan ministeren forventer dette udvikler sig efter næste tobaksafgiftsstigning den 1. januar 2022?

Spm. 184

Vil ministeren redegøre for, hvilke specifikke initiativer myndighederne anvender for at bekæmpe smugling fra Sverige til Danmark af afgiftsbelagte varer?

Spm. 185

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forhandlere i Danmark der er blevet dømt for salg af illegale cigaretter i perioden 2015-2020?

Spm. 186

Vil ministeren redegøre for, hvor mange forhandlere i Danmark der er blevet dømt for salg af svenske tobaksvarer til danske forbrugere i perioden 2015-2020?

Spm. 187

Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har været afsat i Politiet til at bekæmpe og opklare smugling af cigaretter og de kriminelle netværk?

Spm. 188

Vil ministeren redegøre for udviklingen af grænsehandel af cigaretter mellem Sverige og Danmark, og hvordan det forventes at udvikle sig efter den næste tobaksafgiftsstigning den 1. januar 2022?

Spm. 189

Vil ministeren redegøre for, hvor mange årsværk der i perioden 2015-2020 årligt har været afsat i Toldstyrelsen til at bekæmpe smugling af cigaretter?

Spm. 190

Ministeren bedes redegøre for provenuvirkningen af samtlige elementer i Grøn skattereform. Provenuvirkningerne bedes opgjort i umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og provenu efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Vedrørende adfærd bedes dette dekomponeret, så der sker en opdeling i direkte adfærd vedrørende CO2-reduktioner, samt indirekte adfærd i form af lavere investeringsniveau, arbejdsudbud og øvrige adfærdseffekter, der bedes ekspliciteret.

Spm. 191

Ministeren bedes redegøre for fordelingsvirkningen i kr. og øre samt i procent ved Grøn skattereform på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler, og for 10. indkomstdecil opdelt på percentiler, samt virkningen af aftalen på Gini-koefficienten. Ministeren bedes tillige redegøre for betydning af hvert enkelt element i aftalen for fordelingsvirkningen.

Spm. 192

Ministeren bedes redegøre for incidensen ved aftalen samt opdele, hvor mange procent af afgiften, der antages betalt af erhvervet, og hvor mange procent, der nedvæltes i lønningerne, altså betales af lønmodtagere, og hvor mange procent, der overvæltes i priserne, altså betales af forbrugerne. Dette bedes tillige opdelt på relevante brancher.

Spm. 193

Ministeren bedes foretage en række familietypeberegninger, der specifikt omhandler indkomstvirkningen i kr. og øre og procent af disponibel indkomst. Beregningen skal være foretaget med og uden incidens ved den foreslåede afgift. Dette bedes gjort for følgende familietyper; LO-par med to børn, funktionærpar med to børn, HK-par med minimalløn og to børn, par på kontanthjælp med to børn, akademikerpar med to børn, direktørpar med to børn og pensionistpar uden børn.

Spm. 194

Mange udlandsdanskere fanges i øjeblikket i at være bosat i lande, hvor corona rammer meget hårdt. Nogle lande er lukket ned og udlandsdanskere, som er i Danmark, kan derfor ikke komme tilbage til bopælslandet. Andre oplever, at de gerne vil hjem til Danmark, fordi situationen med corona er så voldsom i bopælslandet. Fælles for begge grupper er, at de risikerer dobbeltbeskatning i Danmark – selvom de ikke får samme rettigheder som andre, der betaler skat i Danmark, f.eks. adgang til sundhedsvæsnet. Ministeren bedes redegøre for, om der er behov for at udskyde betalingsfrister eller lempe beskatning af udenlandsk lønindkomst, som ved vedtagelsen af lovforslag nr. L 199, og hvorvidt ministeren vil tage initiativ til dette?

Spm. 195

Vil ministeren i forlængelse af aftalen om Grøn skattereform af 8. december 2020, hvor der i aftaleteksten henføres til driftsmidler under ét, mens der i bilaget om kompensation tales om produktionsaktiver, præcisere anvendelsesområdet for det forhøjede afskrivningsgrundlag for driftsmidler (investeringsvinduet)? Endvidere ønskes afklaret, hvorvidt driftsmidler, der afskrives som infrastrukturanlæg efter Afskrivningslovens § 5 C, stk. 2, nr. 2, vil blive omfattet.

Spm. 196

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 5/2020 om beslutningsfasen i statslige it-projekter, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 197

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 173 (folketingsåret 2019-20) til 2021-niveau?

Spm. 198

Vil ministeren oplyse i mia. kr., hvor meget danske virksomheder har fået i likviditetsstøtte som følge af udskudte frister for betaling af moms og A-skat?

Spm. 199

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 12 bedes ministeren redegøre for, hvordan zoologiske haver og akvarier behandles momsmæssigt i andre lande?

Spm. 200

Er ministeren enig i, at en ligestilling på energiafgiftsområdet – således at zoologiske haver og akvarier får fuld afløftning for energiafgifter – ikke vil være et statsstøtteretligt problem, i det konkurrenterne – som forlystelsesparker – allerede har fuld afløftning i dag?

Spm. 201

Ministeren bedes oversende en oversigt over, hvor mange ansatte (opgjort i årsværk samt lønkroner) i departementerne der er ansat i funktioner, der arbejder med kommunikation (herunder, men ikke begrænset til pressehåndtering, grafisk design, videoproduktion, sociale medier etc.) pr. 1. januar 2017, 2018, 2019, 2020 og 2021 opdelt på henholdsvis ministerier og ansættelsesfunktioner?

Spm. 202

Med aftale om Grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 som grundlag bedes ministeren estimere statens indtægter fra registreringsafgiften af motorkøretøjer for hvert år fra 2021 til 2030 og for hvert år sammenholde disse indtægter med det nuværende lovgrundlag. Ministeren bedes derudover oplyse den strukturelle indtægt fra registreringsafgiften af motorkøretøjer med nuværende lovgrundlag og efter en vedtagelse af elementerne fra aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten.

Spm. 203

Med aftale om Grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020 som grundlag bedes ministeren estimere statens indtægter fra grøn ejerafgift for hvert år fra 2021 til 2030 og for hvert år sammenholde de samme indtægter med det nuværende lovgrundlag. Ministeren bedes derudover oplyse den strukturelle indtægt fra grøn ejerafgift med nuværende lovgrundlag og efter en vedtagelse af elementerne fra aftalen om Grøn omstilling af vejtransporten.

Spm. 204

Vil ministeren redegøre for, om de gebyrer og afgifter, der bliver forhøjet på pas og våben i forbindelse med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020, er af fiskal karakter og dermed ville have været omfattet af den foregående regerings skattestop?

Spm. 205

Vil ministeren oplyse, hvor meget de gebyrer og afgifter, der bliver forhøjet med Aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023 af 15. december 2020, indbringer i dag og fremadrettet, og hvad det koster at administrere de forskellige gebyrer og afgifter?

Spm. 206

Vil ministeren opliste, hvilke fiskale gebyrer der findes i Danmark?

Spm. 207

Vil ministeren oplyse, hvad status er på undersøgelsen, der, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 439 (folketingsåret 2017-18), blev igangsat, og vil ministeren, såfremt undersøgelsen er afsluttet, redegøre for konklusionerne, og hvorvidt disse har ført til øvrige tiltag?

Spm. 208

Kan ministeren som opfølgning på svar på spørgsmål S 564 redegøre for, hvilke muligheder de danskere, der som følge af de forhenværende retningslinjer allerede er rejst ud af Danmark med deres udenlandske bil, har for at komme tilbage til Danmark for at holde jul?

Spm. 209

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 32, hvor der i stedet for tilskud menes det i beslutningsforslag nr. B 80 (folketingsåret 2019-20) beskrevne skattefradrag?

Spm. 210

Er der aktuelt lovgivningsmæssige krav til, at mindre deltidserhvervsdrivende, f.eks. deltidslandmænd, som kører deltidsbedriften som personlig virksomhed og på samme bankkonto som privatøkonomien, skal have oprettet særskilt konto i pengeinstitut, hvorpå der kun må forekomme erhvervsmæssige ind- og udbetalinger? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, om det er tilstrækkeligt, at deltidslandmanden regnskabsmæssigt opgør sit skattemæssige resultat i henhold til skattereglerne i øvrigt.

Spm. 211

Vil ministeren kommentere henvendelsen om hjemløses muligheder for at indregistrere et køretøj, jf. SAU alm. del – bilag 98 (intern)?

Spm. 212

Vil ministeren tage initiativ til, at solcelleintegrerede tage (tage, hvor solceller udgør selve taget) også omfattes af håndværkerfradraget?

Spm. 213

Vil ministeren redegøre for, hvor meget en dansker gennemsnitligt betaler i skat og afgifter igennem sit liv fordelt på livsindkomstdeciler?

Spm. 214

Ministeren bedes oplyse, om et leasingselskab kan få accept til at indregistrere en bil i en kort periode udelukkende med henblik på at få en første indregistreringsdato på bilen, med henblik på senere reeksport. Altså at der indbetales 1 måneds registreringsafgift inklusiv forrentning af restafgiften til Motorstyrelsen, og reglerne fra registreringsafgiftslovens § 3b overholdes, der betales endvidere grøn ejerafgift til staten, og reglerne for de forsikringsmæssige forhold opfyldes.

Spm. 215

Vil ministeren som opfølgning på svar på SAU alm. del – spørgsmål 82 redegøre for, hvordan umiddelbare ens køretøjer, hvad angår model, type, tekniske ens data og årgang, kan have forskellige forbrugstal for kilometer kørt pr. liter brændstof?

Spm. 216

Vil ministeren fremsende en opgørelse over, hvor mange boliger i hver kommune der har indefrosset grundskyld og oplyse, hvad det samlede beløb er i den enkelte kommune?

Spm. 217

Vil ministeren oplyse, hvornår der sker tilbagebetaling af udskudte ejendomsskatter og grundskyld, herunder om gælden tinglyses før indfrielse af eventuel anden gæld som realkreditlån, banklån, pantebreve m.v.?

Spm. 218

Hvordan forholder ministeren sig til, at flere danskere med arbejde i Sverige ikke kan leve op til Øresundsaftalens 50 pct.-regel som følge af myndighedernes anbefalinger i forbindelse med Covid-19 og dermed beskattes hårdere, såfremt de følger anbefalingerne?

Spm. 219

Vil ministeren redegøre for, om man vil indføre en midlertidig lempelse af 50 pct.-reglen, så længe myndighedernes anbefalinger forhindrer øresundspendlere i at opfylde reglen?

Spm. 220

Det forventes, at elbiler i lande uden registreringsafgift i fremtiden ikke vil være dyrere for forbrugerne, når anskaffelses- og driftsomkostninger lægges sammen, end benzin- og dieselbiler er. Ministeren bedes redegøre for, om dette punkt nogensinde nås i Danmark med aftalen om at indføre 80 pct. af normal registreringsafgift på anskaffelse af elbiler frem mod år 2030?

Spm. 221

Ministeren bedes redegøre for status på Bekendtgørelse om ajourføring af Bygnings- og Boligregistret herunder ajourføring af den statslige arealvejledning for altaner.Ministeren bedes svare på, hvornår bekendtgørelsen forventes at træde i kraft, samt hvornår borgere kan forventes at blive pålagt at indberette størrelsen på deres altaner.

Spm. 222

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 31 og spørgsmål 506 (begge fra folketingsåret 2017-18). Ministeren bedes sende et samlet svar.

Spm. 223

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 293 og spørgsmål 369 (begge fra folketingsåret 2018-19, 1. samling). Ministeren bedes sende et samlet svar.

Spm. 224

Ministeren bedes sende et opdateret svar på SAU alm. del – spørgsmål 206 (folketingsåret 2018-19, 1. samling). Vedrørende beregninger om fremadrettet mindreregulering af overførselsindkomster bedes der taget udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021-2023, og vedrørende SU bedes der taget udgangspunkt i en annullering af mindrereguleringen i 2021.

Spm. 225

Dansk Industri har udgivet et katalog over simplificeringsforslag på skatteområdet, der omfatter et forslag om at afskaffe transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber (DK-DK transfer pricing). Kan ministeren oplyse, hvor mange selskaber der er omfattet af reglerne og skønsmæssigt opgøre de samlede administrative omkostninger for at udarbejde den omhandlede dokumentation?

Spm. 226

Vil ministeren fremsætte et lovforslag om afskaffelse af transfer pricing-dokumentationskrav ved handel mellem danske koncernselskaber med virkning fra indkomståret 2020 med almindelig selvangivelsesfrist den 30. juni 2021?

Spm. 227

Vil ministeren redegøre for muligheden for og for de provenumæssige konsekvenser ved at ligestille skatter og afgifter for henholdsvis varevogne og lastbiler, der kører på diesel, med varevogne og lastbiler, der kører på biogas, således at skatter og afgifter på køretøjerne bliver ligestillet pr. kørt kilometer og ved anskaffelse?

Spm. 228

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis brændstofafgiften på biogas til biogasdrevne last- og varebiler sænkes med 20 pct.?

Spm. 229

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis biogas til transport fritages for CO2-afgifter og ligestilles med andre biobrændstoffer?

Spm. 230

Vil ministeren redegøre for, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil have for staten, hvis biogasdrevne varebiler ligestilles med dieseldrevne varebiler gennem fritagelse for udligningsafgift.

Spm. 231

Overvejer ministeren at udskyde momsfristerne for den 1. marts 2021, og vil ministeren begrunde sine overvejelser i forbindelse med at udskyde momsfristerne til senere end den 1. marts 2021?

Spm. 232

Vil ministeren redegøre for de økonomiske konsekvenser ved, at der indføres et fradrag for danske virksomheders udgifter til deres første klimarapportering, jf. årsregnskabslovens § 99, herunder de provenumæssige konsekvenser før og efter tilbageløb og adfærd? Der bedes redegjort for konsekvenser, såfremt fradraget har en skatteværdi på henholdsvis 22 pct., 33 pct., 45 pct., 50 pct., 75 pct. og 100 pct. Ministeren bedes endvidere redegøre for de økonomiske konsekvenser, såfremt fradrag gives til alle virksomheder, og ikke kun de virksomheder, der i dag er forpligtet til at afrapportere efter følg-eller-forklar-princippet.

Spm. 233

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 138, 139, 142 og 324 (folketingsåret 2017-18), med anvendelse af opdelinger, som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 142.

Spm. 234

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 434 (folketingsåret 2015-16) med anvendelse af opdelinger, som svarer til svar på SAU alm. del – spørgsmål 138 (folketingsåret 2017-18)? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 143.

Spm. 235

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 294 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes både indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 144.

Spm. 236

Vil ministeren oplyse nøgletal for kontrolprojekterne ”Konverteringskonflikter” og ”Fremrykket indsats moms”, hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger, som i dette svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2015, 2016, 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 145.

Spm. 237

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 484, 510 og 511 (folketingsåret 2016-17) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 146.

Spm. 238

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 87, 88 og 118 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 147.

Spm. 239

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 77 (folketingsåret 2018-19) med anvendelse af opdelinger som i det oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 148.

Spm. 240

Vil ministeren opdatere svaret på SAU alm. del – spørgsmål 424 (folketingsåret 2016-17), hvor talgrundlaget følger samme struktur som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 324 (folketingsåret 2017-18)? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2017, 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet en tabel, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svaret anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 149.

Spm. 241

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 86, 140, 141 og 143 (folketingsåret 2017-18) med anvendelse af opdelinger som i de oprindelige svar? Dog bedes der om en årlig opgørelse frem for en månedlig opgørelse. Svaret bedes indeholde årene 2018, 2019 og 2020. Endeligt bedes der udarbejdet tabeller, hvor tallene er opgjort som gennemsnit over alle de i svarene anvendte år.Spørgsmålet har tidligere været stillet som SAU alm. del – spørgsmål 150.

Spm. 242

Det fremgår af anmærkninger til tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20), der vedrører vurderingen af provenu og arbejdsudbudsvirkning ved at sænke skattesatsen for kapital- og aktieindkomst fra 42 pct. til 25 pct., at ”Der er ikke taget højde for, at nedsættelsen af aktieindkomstskatten øger hovedaktionærernes tilskyndelse til at udbetale overskud som aktieudbytte i stedet for lønindkomst.” Vil ministeren redegøre for, hvad den sammensatte skat på aktieindkomst inklusiv selskabsskat er ved de nuværende 42 pct., og hvad den ville være ved 25 pct. i aktieindkomstskat? Ministeren bedes endvidere skønne over, hvilken betydning det vil have for provenu og arbejdsudbud, og hvor mange personer, der vil være berørt af hovedaktionærproblemet (at der ved asymmetrisk beskatning mellem almindelig indkomst og aktieindkomst, kan foretages skattespekulation).

Spm. 243

Hvornår forventer ministeren at finde en holdbar løsning for SIFA TV-Bingo, som ministeren gav udtryk for i forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 106?

Spm. 244

Forestiller ministeren sig, at man kan finde en lignende løsning for SIFA TV-Bingo, som man fandt for hestevæddeløbssporten?

Spm. 245

Vil ministeren tage initiativ til at fritage SIFA TV-Bingo for forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino, eftersom Kommissionen angiveligt har meddelt, at en afgiftsfritagelse af SIFA TV-Bingo er et nationalt anliggende? Der henvises til artiklen ”SIFA TV-bingo ét skridt tættere på redning: EU tillader Danmark at gøre undtagelse fra regler” bragt på tv2.nord.dk den 19. januar 2021.

Spm. 246

En væsentlig del af ejendomsinvesteringerne uden for de større byer varetages af mindre og mellemstore private ejendomsinvestorer, som via deres drift og investeringer bidrager til både vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt den lokale beskæftigelse. De nævnte ejendomsinvestorer har ikke de samme økonomiske midler og løbende indtægter, som kendetegner pensionsselskaberne, og det må antages, at lagerbeskatningen vil påvirke både deres løbende cash flow og deres lånemuligheder negativt. En konsekvens heraf må være, at der vil være færre midler til rådighed til såvel vedligeholdelse af som investeringer i ejendomme uden for de større byer. Det må i sagens natur bidrage til en negativ økonomisk skævvridning for områderne uden for de større byer, da det må formodes på sigt at hæmme kvaliteten af boligmassen, ligesom der vil blive nyopført færre private boliger og formentlig energirenoveret i mindre omfang til gene for den grønne omstilling. Hvilke overvejelser og konsekvensberegninger har ministeren gjort sig om udviklingen i ejendomsinvesteringer, vedligeholdelse og udvikling af ejendomme samt beskæftigelseseffekten uden for de større byer i forbindelse med lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer?

Spm. 247

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 108, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?

Spm. 248

Vil ministeren med udgangspunkt i det enestående naturlige eksperiment ved den tyske lukning af landgrænsen og dermed grænsehandel under corona-epidemien få foretaget en beregning af omfanget af den normale grænsehandel med nydelsesmidler? Beregningen kan basere sig på omsætningen med nydelsesmidler fordelt på kommuner. Udførelsen af studiet kan evt. udbydes til eksterne forskere.

Spm. 249

Hvis ministeren mener, at udgifter, som efter deres karakter opfylder forsknings- og udviklingskriterierne i ligningslovens § 8 B, ikke kan fradrages efter ligningslovens § 8 B, hvis de er afholdt med det formål at sikre virksomhedens hidtidige konkurrencedygtighed og indkomst, dvs. hvor FoU udgifterne vil kunne fradrages som driftsomkostninger efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor stor en andel skønner ministeren så, at disse FoU udgifter udgør af virksomhedernes samlede FoU udgifter på de forudsatte årlige 45 mia. kr. i lovforslag nr. L 30? Til sammenligning skønnede ministeren i svar på L 30 - spørgsmål 37, at virksomhedernes udgifter til interne processer med stor usikkerhed kunne opgøres til 10 pct. af de samlede FoU udgifter svarende til 4,5 mia. kr. i 2021.

Spm. 250

Tyskland har pr. 1. januar 2021 besluttet at indføre en CO2-afgift på blandt andet diesel og benzin. Det ønskes belyst, hvor store de samlede afgifter på benzin og diesel – med og uden moms – derefter vil være i Tyskland sammenlignet med Danmark. Tilsvarende tal for 2020 ønskes også oplyst, ligesom betydningen af de planlagte tyske stigninger i CO2-afgiften i de kommende år.

Spm. 251

Hvordan vil den tyske afgiftsstigning på diesel og benzin pr. 1. januar 2021 påvirke grænsehandelen opgjort i mængder, CO2-effekt (opgjort på det danske klimaregnskab) samt provenu? Effekten bedes om muligt fordelt på erhvervskørsel og privat kørsel (dvs. momsbelagt).

Spm. 252

Hvilke effekter ser ministeriet der ville være, hvis Danmark fulgte op med en afgiftsstigning af samme størrelsesorden som den tyske på CO2, offentligt provenu m.v.?

Spm. 253

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at hæve den høje sats på aktieindkomstbeskatningen til henholdsvis 45 pct., 46 pct., 47 pct., 48 pct., 49 pct. og 50 pct.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 254

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at sænke skalaknækket på aktieindkomstbeskatningen til henholdsvis 45.000 kr., 46.000 kr., 47.000 kr., 48.000 kr., 49.000 kr. og 50.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 255

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne det særligt lave skatteloft på kapitalindkomst, således at det følger det normale skatteloft, og samtidigt fjerne bundfradraget i topskatten for kapitalindkomst? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 256

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en fuld afskaffelse af investorfradraget og aktiesparekontoen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes opgjort for henholdsvis investorfradrag, aktiesparekonto og som samlet virkning ved de to forslag.

Spm. 257

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 175 (folketingsåret 2019-20) bedes ministeren – evt. i fortrolig form – oplyse, hvad Skatteministeriet har foretaget sig af nyt siden besvarelse af førnævnte spørgsmål for at få omsat principaftalen mellem Frankrig og Danmark om en dobbeltbeskatning til en egentlig DBO. Der henvises til Skatteministeriets pressemeddelelse ”Ny dansk-fransk DBO vil gavne danske virksomheder og pensionister i Frankrig” af 29. april 2019.

Spm. 258

Vil ministeren redegøre for, om der er en skattemæssig gevinst ved at lave private ungdomsboliger, som det f.eks. ses bygget på Amerikavej 19-21?

Spm. 259

Vil ministeren redegøre for, hvad der gøres for, at Motorstyrelsen ikke træffer afgørelser uden lovhjemmel? Der er eksempler på, at Motorstyrelsen ikke har givet eksportgodtgørelse på et køretøj, som er afmeldt i motorregistret og udført af Danmark, hvilket er i strid med retspraksis fra Højesteret (SKM2016.14.HR).

Spm. 260

Når ministeren i sin besvarelse af spørgsmål S 184 omkring forsikringsafgifter for lystfartøjer erklærer, at der er udført 5 kontroller i 2019, som samlet har medført en regulering på 1,1 mio. kr., anmodes ministeren om at redegøre for, hvorvidt dette beløb er på forsikringsafgiften, da spørgeren ikke kan få det til at passe, da den ændrede forsikringsværdi så måtte beløbe sig til 110 mio. kr., eller der er tale om nogle meget dyre enkeltbøder. På den baggrund anmodes der om en redegørelse for beløbets sammensætning.

Spm. 261

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de afgifter og gebyrer, hvis niveau er indekseret eller på anden vis reguleres i takt med løn- eller prisudviklingen i samfundet. Ministeren bedes derudover oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis indekseringen/reguleringen afskaffes fra og med 2021, så afgifterne og gebyrerne fremover fastholdes på det nominelle niveau, de har i dag. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 262

Ministeren bedes oversende en udtømmende liste over de skatter og afgifter, som opkræves i kronebeløb pr. enhed. Ministeren bedes oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum, hvis disse afgifter frem over fastholdes på det kroner og ører beløb, de har i 2021. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 263

Ministeren bedes oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum af at indføre et skatte- og afgiftsstop efter nominalprincippet, hvor boligskatteregler og tobaksafgifter er undtaget. Konsekvenserne for den strukturelle saldo og det finanspolitiske råderum bedes oplyst i tabelform for hvert af årene frem til og med 2025.

Spm. 264

Med henvisning til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 348 (folketingsåret 2019-20) om overbeskatning af gældseftergivelser, kan ministeren så oplyse, hvorvidt analysearbejdet som forventet af ministeren blev afsluttet inden udgangen af 2020, og om det giver anledning til ændringer eller præciseringer af lovgivningen på området?

Spm. 265

Vil ministeren tage initiativ til, at Skatteministeriets beregninger af grænsehandelseffekter og statsprovenu ved forskellige afgiftssatser opdateres med den nyeste viden set i lyset af den reducerede grænsehandel under corona-krisen, herunder som minimum grænsehandelseffekter på cigaretter/tobaksvarer, diesel, benzin, slik, sodavand og alkohol?

Spm. 266

Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 249 fremgår ”(…) at forarbejderne til ligningslovens § 8 B hviler på en forudsætning om, at statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke indeholder hjemmel til at fradrage de omkostninger, der omfattes af ligningslovens § 8 B – medmindre den skattepligtige har det som erhverv at drive forskning. Kendetegnende for udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B er således, at de ikke har driftsomkostningskarakter. Sædvanlige driftsomkostninger er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1.” I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, om virksomheder, der har det som deres erhverv at drive forskning, er afskåret fra at anvende ligningslovens § 8 B på deres driftsmæssig begrundede forskningsudgifter, dvs. forskningsudgifter, der hverken vedrører en etablering eller udvidelse af forskningsvirksomheden, og som opfylder selve forskningskriterierne, dvs. krav til nyhedsværdi, kreativitet og usikkerhed.

Spm. 267

Er ministeren enig i, at virksomheder, der har det som erhverv at drive forskning, også giver anledning til samfundsøkonomiske gevinster, fordi forskning og udvikling smitter af på produktivitet og konkurrencedygtighed i andre virksomheder, som i øvrigt er formålet med det forhøjede fradrag?

Spm. 268

Det fremgår af den brede politiske aftale om En styrket skattekontrol af 29. april 2020, at: ”Partierne noterer sig, at Skatteministeriet vil nedsætte en arbejdsgruppe, der skal kortlægge, hvilke fejltyper der er de mest hyppige og på den baggrund præsentere mulige initiativer, der mindsker antallet af ubevidste fejl, herunder mulighederne for øget brug af tredjepartsindberetninger, digitale værktøjer samt mulige regelforenklinger af eksempelvis moms- eller regnskabsregler.” Endvidere fremgår det i artiklen ”Skatteministeren: Intensiveret skattekontrol skal løfte tilliden til Skat” bragt i Berlingske Business den 21. januar 2021, peger skatteministeren på, at der med den brede politiske aftale fra april 2020 allerede er lagt op til at undersøge mulige regelforenklinger. Vil ministeren redegøre for, hvor langt Skatteministeriet er kommet med dette arbejde, herunder hvilke mulige regelforenklinger ministeriet foreløbigt har undersøgt?

Spm. 269

Skatteforvaltningens anvendelse af indberetninger fra virksomhederne og tredjeparter er afgørende for en effektiv skatteforvaltning. Vil ministeren oplyse, hvor mange indberetninger (antal indberetninger og datapunkter), som Skatteforvaltningen modtager fra virksomhederne henholdsvis tredjeparter månedligt henholdsvis årligt, hvordan disse data anvendes, og om der foreligger en plan for yderligere anvendelse i takt med ibrugtagning af nye it-løsninger?

Spm. 270

Virksomheder, der har indtægt fra EU-lande skal enten pr. måned eller pr. kvartal indberette omsætningen af EU-salg uden moms til skattemyndighederne. Derudover skal virksomhederne indberette EU-salg med moms hver kvartal eller halvårligt. Hvad er ministerens holdning til at undersøge, hvorvidt indberetningen af EU-salg uden moms kan ske halvårligt og sammen med indberetning af EU-salg med moms, og at indberetningen kan ske under momsindberetningen, så virksomhederne ikke skal igennem to systemer?

Spm. 271

Kan ministeren bekræfte, at der fremover ikke skal betales moms af renoveringsydelser som følge af en afgørelse ved Landsskatteretten?

Spm. 272

Da Landsskatteretten har afgjort, at der ikke skal betales moms af renovationsydelser, bedes ministeren redegøre for, om ministeren planlægger et styresignal, og om ministeren vil orientere udvalget herom.

Spm. 273

Ministeren bedes redegøre for, om afgørelsen ved Landsskatteretten om moms på renovationsydelser har betydning for muligheden for konkurrenceudsættelse af renovationsområdet.

Spm. 274

Kan ministeren bekræfte, at hvis et selskab har en gæld på 100, og denne efter aftale med kreditor bliver nedskrevet til en restgæld på 10 svarende til gældens kursværdi, så bliver selskabet beskattet af en kursgevinst på 90 efter kursgevinstloven (når der ikke er tale om en tvangsakkord eller frivillig akkord) eller får nedsat sine skattemæssige underskud med 90 (ved tvangsakkord eller frivillig akkord)? Kan ministeren samtidig bekræfte, at det gælder uanset, at gælden indeholder ubetalte renter på 25, som selskabet ikke har opnået fradrag for efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer)?

Spm. 275

Mener ministeren, at det er rimeligt, at et selskab, der som følge af økonomiske vanskeligheder i en covid-19 tid, opnår en gældsnedsættelse, kan blive beskattet af en kursgevinst, der indeholder eftergivne renter, som selskabet ikke har haft fradrag for?

Spm. 276

På baggrund af en artiklen fra Betxpert.com af 14. maj 2017 om spilselskabers ulovlige markedsføring som følge af limitering af vindende spillere på deres platforme, vil ministeren så redegøre for reglerne for begrænsning af vindende spillere?

Spm. 277

Vil ministeren redegøre for baggrunden for, at der ikke er pensionsfradrag for indbetaling til ATP m.v. for pensionister?

Spm. 278

Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i borgerhenvendelsen modtaget fra Louise Schack Elholm af 12/2-21 fra Leif Pieler, jf. SAU alm. del - bilag 130.Der kan ses bort fra passagerne om vedhæftede dokumenter, da udvalget alene ønsker ministerens kommentar til den generelle problemstilling, der beskrives i borgerhenvendelsen.

Spm. 279

Ministeren bedes kommentere problemstillingen der rejses i den interne borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm af 27/3-20 fra Erik Fraas, jf. SAU alm. del - bilag 133.

Spm. 280

Hvordan forholder ministeren sig til, at bl.a. kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat via frivillige forlig, skyldnererklæringer eller fogedretten?

Spm. 281

Kan ministeren redegøre for, hvordan kviklånsfirmaer kan få transport i skyldners overskydende skat, når de ikke har lavet en kreditværdighedsvurdering, der i flere tilfælde ville have vist, at låntageren ikke havde de økonomiske forudsætninger for at optage et lån?

Spm. 282

Kan ministeren oplyse, hvorfor det er vanskeligere at værdifastsætte veteran- og samlerkøretøjer ved eksport end ved import?

Spm. 283

Ministeren bedes oplyse, hvordan det er i overensstemmelse med EU-lovgivning, at registreringsafgiften for veteranbiler ikke kan tilbagebetales. Ifølge tidligere lovforarbejde skyldes dette, at der ville være tale om et mindre beløb, hvilket ikke længere kan siges at være tilfældet, når der efter de nye regler for veteranbiler skal betales eksempelvis ca. 300.000 kr. af en Ferrari 328 eller 100-400.000 kr. af en Porsche 911 ved import.

Spm. 284

Vil ministeren redegøre for erhvervslivets samlede bidrag til skattebetalingerne i Danmark, opgjort som de skattebetalinger, der bæres af virksomhederne i form af f.eks. selskabsskatter, skatter og afgifter på kapitalapparat og skatteindtægter for selvstændigt erhvervsdrivende, eksklusiv skatter, der bæres af medarbejdere, men indberettes af virksomheder, som f.eks. A-skat af lønindkomst? Bidraget bedes oplyst i både bruttotal, forstået som skattebetalingerne alene, og i nettotal, forstået som skattebetalingerne fratrukket udgifter til erhvervsfremmesystemet, erhvervsstøtteordninger og virksomhedsrettede fradrag. På de områder, hvor der ikke umiddelbart foreligger konsoliderede tal, f.eks. vedrørende selvstændigt erhvervsdrivende, bedes ministeren beregne et estimat ud fra de bedst tilgængelige oplysninger, og redegøre for den anvendte metode.

Spm. 285

Vil ministeren oplyse, hvor mange km/år de nuværende ejer- og udligningsafgifter er baseret på mht. miljøbelastningen?

Spm. 286

Vil ministeren oplyse, om grundlaget for beregningerne af CO2-udledningen, som ejer- og udligningsafgifter baserer sig på, jf. lovforslag nr. L 129 som vedtaget, er, at dieselbiler gennemsnitligt kører 22.000 km/år?

Spm. 287

I L 129 – bilag 17 har Danmarks Frie AutoCampere vurderet, at autocampere årligt kører 6.500-12.000 km. Er det i overensstemmelse med ministerens vurdering?

Spm. 288

I svaret på L 129 – spørgsmål 3, som er en kommentar til henvendelsen fra Danmarks Frie AutoCampere, skriver ministeren: ”Med aftalen øges desuden de løbende afgifter. En lempelse af disse for autocampere vil dels indebære et mindreprovenu, som vil kræve finansiering, dels øget CO2-udledning.” Hvor stort et mindreprovenu pr. år vurderer ministeren, at der er tale om i de to modeller, som er foreslået af Danmarks Frie Autocampere, jf. L 129 – bilag 17? Tallene bedes opgivet i kr. og i procent af det samlede provenu.

Spm. 289

Mener ministeren, at det er rimeligt at bruge som forudsætning i lovgivningen, at en bilist køber sit køretøj med henblik på at afmelde det i en stor del af året?

Spm. 290

Ministerens svar på L 129 – spørgsmål 43 bekræfter, at lovændringen ikke foreløbig kan tilskynde autocamperejere til valg af et mindre CO2-udledende køretøj. Hvornår forventer ministeren, at der vil være et reelt alternativ til de dieseldrevne autocampere, således at også disse bilister har mulighed for at vælge et mindre CO2-udledende køretøj?

Spm. 291

Hvorved mener ministeren, at lovforslag nr. L 129 som vedtaget opfylder sit formål mht. at tilskynde autocamperejere til mindre CO2-udledning?

Spm. 292

Hvorledes mener ministeren i svaret på L 129 – spørgsmål 3, at en reduktion af ejer- og udledningsafgiften for autocampere øger CO2-udledningen?

Spm. 293

Forventer ministeren at loven skal tilpasses, når det teknologisk er muligt at afstemme opkrævning af afgifter til den konkret udledte CO2 ved kørsel? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse tidshorisonten?

Spm. 294

Vil ministeren oversende en oversigt over, hvor mange der er ansat (opgjort i årsværk samt lønkroner) i de såkaldte politiske sekretariater i ministerierne? Der bedes oversende en samlet oversigt, og en oversigt for hvert enkelt ministerium.

Spm. 295

Vil ministeren oversende en oversigt over de samlede lønudgifter til særlige rådgivere over de seneste 10 år?

Spm. 296

Vil ministeren oplyse, om udenlandske spiludbydere kan få licens i Danmark uden samtidig at blive tilknyttet ROFUS?

Spm. 297

Vil ministeren redegøre, hvorledes det kan sikres, at personer registreret i ROFUS ikke kan få adgang til udenlandske spiludbyderes hjemmesider, hvis disse ikke samarbejder med ROFUS, herunder om det vil være muligt at spærre for adgangen til sådanne hjemmesider, og om det i så fald vil kræve en lovændring?

Spm. 298

Vil ministeren redegøre for, om det fra Danmark er muligt at tilgå udenlandske spillesider, som markedsfører sig på dansk, men som ikke har licens til at udbyde spil i Danmark? Såfremt det er muligt bedes redegjort for, hvilke initiativer ministeren vil tage for at beskytte spillere mod at havne på et ureguleret marked.

Spm. 299

Vil ministeren oplyse, om en spillers udelukkelse via ROFUS ikke blot er en 1-årig tænkepause? I den forbindelse bedes ministeren forholde sig til, om en spiller skal tilbydes en afklaringssamtale, når en spiller ansøger om at få ophævet sin endelige udelukkelse efter tidligst 1 år, og vurdere udgifterne forbundet med en sådan.

Spm. 300

Vil ministeren oplyse, hvor mange spillere, der har udelukket sig selv endeligt via ROFUS-registeret, der anmoder om at ophæve den endelige udelukkelse? Svaret bedes opgjort i procent af det totale antal af endelige udelukkelser. Ligeledes bedes opgjort antal spillere fordelt på antal måneder efter anmodning om endelig udelukkelse f.eks. i intervallerne 0-6 måneder, 7-12 måneder, 13-18 måneder, 19-24 måneder, 25-30 måneder, +30 måneder. Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvor mange gange Spillemyndigheden har nægtet en anmodning om at ophæve endelig udelukkelse.

Spm. 301

Vil ministeren redegøre for, hvilke kriterier der ligger til grund for at ophæve en endelig udelukkelse via ROFUS?

Spm. 302

Det fremgår af Ulighedsredegørelsen 2020 afsnit 3.3, at der i opgørelsen er blevet indregnet værdien af unoterede aktier. Vil ministeren på den baggrund opdatere svar på SAU alm. del - spørgsmål 285 (folketingsåret 2019-20), således at de unoterede aktiers værdi indregnes i både skatteprovenu og i beregninger over fordelingsvirkningen ved den foreslåede formueskat?

Spm. 303

Vil ministeren oversende en udtømmende liste over afgifter, der opkræves af staten, og provenuet fra disse?

Spm. 304

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne lempelsen af ølafgiften med 15 pct. fra 2013 og fjerne lempelserne af øl- og vinafgiften som aftalt med finansloven for 2019? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Samtlige beregninger bedes opgjort samlet og opdelt i henholdsvis lempelsen på ølafgiften fra 2013 og lempelserne af øl- og vinafgiften fra finanslov 2019. Her bedes ministeren også redegøre for prisstigningerne ved både en samlet model og opdelt for de to forslag.

Spm. 305

Vil ministeren redegøre for provenuet ved at hæve NOx-afgiften til 25 kr./kg.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 306

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe bruttoskatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere, og en tilpasning af ordningen, der bibeholder bruttoskatteordningen for forskere, men fjerner den for nøglemedarbejdere? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 307

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at afskaffe DIS-ordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021- niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Ginikoefficienten.

Spm. 308

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne de særlige skatteregler for såkaldt skattefrie porteføljeaktier? Ministeren bedes redegøre for provenuet ved to modeller; 1) både udbytter og avancer fra skattefrie porteføljeaktier beskattes som almindelige aktiers udbytter og avancer og 2) en harmonisering, hvor udbytter fortsat beskattes lempeligt, men hvor avancerne ikke længere er skattefrie og i stedet – i lighed med udbytterne – beskattes med 70 pct. af indtægterne. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021- niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 309

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne de afgiftsmæssige begunstigelser på VE-brændsler, jf. svar på ERU alm. del – spørgsmål 90 (folketingsåret 2016-17)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 310

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at afskaffe boligjobordningen? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 311

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at fjerne det særligt høje skattefradrag for forsknings- og udviklingsudgifter? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 312

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der gav bedre vilkår for aktieaflønning i mindre virksomheder? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 313

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at beskatte kapitalindkomst og aktieindkomst som lønindkomst? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 238 (folketingsåret 2016-17), således at der foretages et provenuskøn over a) beskatning af kapitalindkomst som arbejdsindkomst, b) beskatning af aktieindkomst som arbejdsindkomst og c) beskatning af både kapitalindkomst og aktieindkomst som arbejdsindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 314

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle udvidelsen af fradragsretten for erhvervsmæssige lønudgifter, som vedtaget med lovforslag nr. L 104 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser.

Spm. 315

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre en aktieomsætningsafgift på 0,5 pct., jf. den afgift, der eksisterede til og med den 31. december 1998? Beregningen bedes foretaget ud fra samme afgrænsninger som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 319 (folketingsåret 2014-15, 1. samling). Det vil sige, at obligationshandel ikke medtages. Ministeren bedes i sit svar klargøre, hvilke typer af værdipapirer, der inkluderes i beregningsgrundlaget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i pct. af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Ministeren bedes endeligt foretage samme beregninger som i ovenstående på henholdsvis en indførsel af kommissionens forslag fra 2013 om en Finansiel Transaktionsskat (FTT) og for en indførelse i Danmark af den nugældende Finansielle Transaktionsskat i Frankrig. Ministeren bedes også her redegøre for, hvilke finansielle produkter, der er inkluderet i beregningerne og med hvilke skattesatser.

Spm. 316

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres 5 pct. ekstra skat på indkomst over 1 mio. kr., yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 2 mio. kr., og slutteligt yderligere 5 pct. ekstra skat på indkomst over 3 mio. kr.? Ministeren bedes her tage udgangspunkt i samme opgørelsesmåde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 232 (folketingsåret 2018-19, 1. samling), således at der foretages et provenuskøn på to indkomstgrundlag a) personlig indkomst og b) personlig indkomst tillagt aktieindkomst og kapitalindkomst. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 317

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne lempelserne fra Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra 2017, der gav bedre skattevilkår for opsparing i investeringsinstitutter og lempelser for udlændinges opsparing i danske investeringsinstitutter (Tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Endelig bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de to forslag isoleret såvel som for de to forslag samlet.

Spm. 318

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis der indføres en formueskat? Ministeren bedes foretage beregningen på baggrund af følgende beløbsgrænser a) grænse svarende til den seneste formueskattegrænse i 1996 opregnet til 2020-niveau b) grænse på 3 mio. kr. c) grænse på 4 mio. kr. og d) grænse på 5 mio. kr. Disse bedes beregnet med henholdsvis en skatteprocent på 0,7 pct. og 1 pct. Skattegrundlaget for formueskatten bedes opgjort på samme måde som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 533 (folketingsåret 2015-16), dvs. som finansiel formue (f.eks. aktier, obligationer og indestående i bank) fratrukket ”andre lån” (herunder f.eks. banklån, SU-lån m.v.). Værdien af unoterede aktier medregnes i det omfang det er muligt jf. beregninger i Ulighedsredegørelsen 2020. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021- priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 319

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at omlægge bo- og gaveafgiften, således at bundgrænsen hæves til henholdsvis 400.000 kr., 450.000 kr. og 500.000 kr., og at der indføres en højere skattesats på 30 pct. ved arv på henholdsvis 750.000 kr., 1 mio. kr., 1,5 mio. kr., 2 mio. kr., 2,5 mio. kr. og 3 mio. kr. som opgjort i svar på SAU alm. del – spørgsmål 505 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endvidere bedes skatteændringens virkning på Gini-koefficienten oplyst for samtlige modeller. Endeligt bedes ministeren beskrive, hvilke aktiver der er inkluderet i beregningsgrundlaget, herunder om unoterede aktier indgår.

Spm. 320

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen, hvis man ophæver fradragsretten for AM-bidrag i grundlaget for topskatten? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser, og hvor mange flere personer, der vil skulle betale topskat, hvis man fjerner denne fradragsret for årene 2021-2025. Endeligt bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også oplyse, hvad fjernelsen af denne fradragsret vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Slutteligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 321

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fjerne fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i topskatten, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 722 (folketingsåret 2015-16)? Samtidig med at fradragsretten fjernes, undtages udbetalingerne fra pensioner i topskattegrundlaget, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 111 (folketingsåret 2016-17). Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også vise, hvad fjernelsen af fradragsretten vil betyde for den gennemsnitlige beskatning og marginalskatten i procenter. Dette bedes opgjort for indkomstdeciler, herunder også opdelt for percentiler i den 10. decil, og for befolkningen som helhed. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 322

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre udligningsskatten på store pensionsudbetalinger ved kombinationer af henholdsvis en sats på 3 pct. og 6 pct. og et bundfradrag på henholdsvis 300.000 kr. og 500.000 kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten for samtlige modeller.

Spm. 323

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette jobfradraget? Der tages udgangspunkt i to forskellige modeller; 1) jobfradraget aftrappes i intervallet 300.000-350.000 kr. 2) jobfradraget aftrappes i et 50.000 kr. interval før den til en hver tid gældende topskattegrænse, således at topskatteydere ikke kan modtage jobfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Derudover bedes ministeren opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for begge modeller.

Spm. 324

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved de tre skattelettelser fra aftale om skattereform 2018, der relaterer sig til pensionsindbetalinger? Det vil sige en afskaffelse af pensionsfradraget, at fjerne pensionsindbetalinger fra grundlaget for beskæftigelsesfradraget og at fjerne forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for de tre forslag isoleret såvel som for de tre forslag samlet.

Spm. 325

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at tilbagerulle sænkelsen af selskabsskatten og virksomhedsskatten jf. som vedtaget med lovforslag nr. L 218 (folketingsåret 2012-2013)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Dette bedes opgjort for henholdsvis selskabsskatten og virksomhedsskatten og totalen for de to.

Spm. 326

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indføre en ekstra selskabsskat på overnormal profit, jf. SAU alm. del – spørgsmål 105 (folketingsåret 2017-18)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes tage udgangspunkt i beregningerne som de fremgår af tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 105 (folketingsåret 2017-18). Ministeren bedes endvidere redegøre for de forskellige branchers bidrag til merprovenuet.

Spm. 327

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at indsætte værnsregler for virksomheders mulighed for at fremføre underskud? Ministeren bedes redegøre for dette ved en model, hvor der maksimalt kan fremføres underskud i henholdsvis 5 år, 6 år, 7 år, 8 år, 9 år og 10 år. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor meget af provenuet der skal betales af henholdsvis mikrovirksomheder, små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder ved de forskellige grænser.

Spm. 328

Ministeren bedes forklare, hvad grunden er til, at Skatteforvaltningen ikke på baggrund af eksisterende og indberettede indkomstdata fra arbejdsgivere om bl.a. timelønnedes optjente og indefrosne feriepenge for 2019 ikke kan beregne bruttoværdien heraf? Ministeren bedes endvidere forklare, hvorfor Skatteforvaltningen, der jo driver E-indkomst-systemet, ikke kan videregive årsindkomst for 2019 eksklusive de tidligere indefrosne beløb til rådighed i særskilt felt i E-indkomst-systemet til andre myndigheders brug?

Spm. 329

Vil ministeren redegøre for, hvordan regeringen vil opruste relevante myndigheder over for opgaven med momssvindlere, der svindler sig til ekstremt dyre luksusbiler? Der henvises til DR-udsendelsen ”Momssvindel med luksusbiler”.

Spm. 330

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter (det såkaldte renteloft) til henholdsvis 10 mio. kr., 11. mio. kr., 12 mio. kr., 13 mio. kr., 14 mio. kr., 15 mio. kr., 16 mio. kr., 17 mio. kr., 18 mio. kr. og 19 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes endvidere redegøre for, hvor mange virksomheder der har nettofinansieringsudgifter, der overstiger 21,3 mio. kr., og hvor virksomhederne dermed vil blive berørt af en nedsættelse af loftet for fradraget for virksomheders nettofinansieringsudgifter.

Spm. 331

Vil ministeren opgøre, hvad Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, der står for madudbringning, har medført af reguleringer i 2018, 2019 og 2020? Ministeren bedes endvidere estimere, hvad den samlede årlige manglende skattebetaling er på området.

Spm. 332

Vil ministeren kommentere den problematik, der rejses i borgerhenvendelsen om opfølgende spørgsmål om overdragelse i gavemiljø, jf. SAU alm. del – bilag 137, og besvare det i henvendelsen stillede spørgsmål? Der henvises endvidere til SAU alm. del – bilag 108 og svar på SAU alm. del – spørgsmål 247.

Spm. 333

Ministeren bedes redegøre for, hvad status er på analysen af svaret fra EU-Kommissionen af 15. december 2020 om muligheden for at nægte udbetaling af hjælpepakker til lande i skattely, og for hvilken dialog der har været mellem Skatteministeriet og EU-Kommissionen om sagen efter svaret på EUU alm. del – spørgsmål 50 blev afgivet.

Spm. 334

Vil ministeren redegøre for Skattestyrelsens kontrolindsats af personer, der har indtægter via arbejdsplatforme?

Spm. 335

Vil ministeren redegøre for den samlede årlige skattebetaling fra personer, der har indtægter via arbejdsplatforme, de seneste fem år?

Spm. 336

Vil ministeren redegøre for, hvordan Skattestyrelsen samarbejder med arbejdsplatforme med henblik på at sikre korrekt skatte- og momsbetalinger?

Spm. 337

Vil ministeren i rangorden opliste de 10 største faggrupper, der gennem sort arbejde forventes at påføre staten det største tab i skatte- og momsbetalinger?

Spm. 338

Vil skatteministeren bekræfte, at skattepligtige udbetalinger i form af tempobonus og erstatning valgfrit kan indtægtsføres i henholdsvis regnskabsåret 2020 og 2021, da retserhvervelsestidspunktet og dermed beskatningstidspunktet kan ligge på begge sider af kalenderårsskiftet fra 2020 til 2021?

Spm. 339

Vil ministeren redegøre for, hvordan den i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 242 opgjorte ”Sammensat marginalskat for aktieindkomst” er udregnet, og sammenligne denne opgørelse med, hvordan den sammensatte marginalskat for lønindkomster opgøres og udregnes.

Spm. 340

Vil ministeren redegøre for, hvordan Danmark støtter udviklingslande med at opbygge et effektivt skattesystem, herunder f.eks. i internationale samarbejder, via indgåelse dobbeltbeskatningsoverenskomster m.v.?

Spm. 341

Vil ministeren redegøre for, om og i givet fald i hvilket omfang Skatteforvaltningen har adgang til eller mulighed for at få oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.

Spm. 342

Vil ministeren oplyse, under hvilke omstændigheder det er muligt for Skatteforvaltningen at kræve oplysninger fra selskaber, om hvem selskabernes reelle ejere er, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask? Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke typer af oplysninger, der er tale om.

Spm. 343

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt selskaber om oplysninger vedrørende selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 344

Vil ministeren oplyse, hvor mange gange i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 Skatteforvaltningen har bedt udenlandske selskaber som ejer et dansk selskab om oplysninger vedrørende de udenlandske selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 345

Vil ministeren oplyse, hvilke yderligere fordele for skattekontrollen der vil være ved, at Skatteforvaltningen i højere grad end i dag får adgang til oplysninger om selskabers reelle ejere, herunder via brug af reglerne for bekæmpelse af hvidvask?

Spm. 346

Vil ministeren oplyse, hvad kontrolprovenuet i henholdsvis 2017, 2018, 2019 og 2020 har været i forbindelse med skattekontrol af selskabers reelle ejere?

Spm. 347

Kan ministeren bekræfte, at der er indført nye svenske skatteregler med virkning fra den 1. januar 2021, der medfører, at danske virksomheder, der har svenske ansatte, som arbejder i Sverige, skal registrere sig som svensk arbejdsgiver og indbetale svensk skat, og at dette også gælder for virksomheder, som har medarbejdere, der som følge af coronakrisen arbejder hjemmefra i Sverige? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for, om de nye svenske regler er i overensstemmelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, da det vil gøre det mindre attraktivt for danske virksomheder at ansætte svenskere, der bor i Sverige, og om ministeren vil arbejde for, at de nye svenske regler ikke kommer til at gælde under coronakrisen.

Spm. 348

Vil ministeren redegøre for, hvor mange danske virksomheder i hovedstadsområdet, der har svenske medarbejdere, der normalt pendler mellem Sverige og Danmark? Ministeren bedes i svaret opgøre størrelsen af virksomhederne.

Spm. 349

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling der rejses i borgerhenvendelsen modtaget fra Karsten Lauritzen af 2/3-21 fra Hans Jørgen Hoffmann, jf. SAU alm. del - bilag 154.

Spm. 350

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at fastholde beløbsgrænser som bliver reguleret af personskattelovens § 20? Ministeren bedes gøre dette for følgende § 20-regulerede beløbsgrænser: topskattegrænsen, bundfradrag i topskat for positiv netto kapitalindkomst, progressionsgrænsen for beskatning af aktieindkomst og skalagrænsen mellem lav og høj registreringsafgift. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 og i varig virkning og med samme to modeller a og b som i svar på SAU alm. del – spørgsmål 413 (folketingsåret 2019-20). Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre og i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Provenu såvel som fordelingsvirkning bedes opgjort for hvert enkelt element og samlet.

Spm. 351

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 4. marts 2021 fra JTI Danmark om foretræde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, jf. SAU alm. del - bilag 157.

Spm. 352

I forlængelse af afgørelsen SKM2014.112.SR, der sår tvivl om, hvorvidt det er praksis, at udskille givne aktiviteter i et landbrug, og vurdere disse aktiviteter uafhængigt af landbrugets øvrige drift, og måske med det resultat, at en landmand bliver beskattet hårdere, end hvis det blev accepteret, at samtlige aktiviteter, der udfoldes på et givet landbrug anerkendes som værende en del af landbrugets drift, bedes ministeren redegøre for praksis på området.

Spm. 353

Vil ministeren redegøre for, hvor mange udlændinge der har gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen for ubetalte tog-, bus- og metrobøder, hvor stort et beløb der er tale om, og hvordan regeringen vil sikre at udlændinge, der har ubetalte tog-, bus- og metrobøder til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, betaler deres bøder? Endvidere bedes ministeren redegøre for, om disse personer i fremtiden kan få dansk indfødsret.

Spm. 354

Vil ministeren besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål og problemstillinger om lagerbeskatning af ejendomme, jf. SAU alm. del – bilag 160?

Spm. 355

Vil ministeren opdatere svarene på SAU alm. del – spørgsmål 737 og 738 (folketingsåret 2019-20), således at virkningen af aftalen om grøn omstilling af vejtransporten medregnes?

Spm. 356

Vil ministeren redegøre for status for ny model for udbyttebeskatning?

Spm. 357

Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at der fortsat vil kunne blive svindlet med udbytteskat, såfremt den nye model for udbyttebeskatning implementeres som den forelægger på nuværende tidspunkt? Der henvises til artiklen ”Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel” bragt på DR’s hjemmeside den 8. marts 2021.

Spm. 358

Vil ministeren redegøre for, hvorledes den norske model for udbytteskat adskiller sig fra den foreslåede danske model for udbytteskat?

Spm. 359

Ministeren bedes kommentere problematikken der rejses i den interne anonyme borgerhenvendelse om rentefradrag hos SKAT, jf. SAU alm. del - bilag 167.

Spm. 360

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd), arbejdsudbud og bnp ved en nedsættelse af selskabsskatten per procentpoint indtil fuld afskaffelse (som i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20)), men hvor der lægges til grund, at overførselsindkomsterne ikke merreguleres som følge af nedsættelsen, men i stedet blot reguleres som før policy-ændringen?

Spm. 361

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. marts 2021 fra Muskelsvindfonden om foretræde vedrørende ændring af bekendtgørelse om almennyttige lotterier, jf. SAU alm. del - bilag 169.

Spm. 362

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 11. marts 2021 om konsekvenserne for SIFA TV af forhøjelse af afgiftssatsen på væddemål og onlinekasino, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål O.

Spm. 363

Vil ministeren med baggrund i artiklen ”Fik tårer i øjnene: Nu ændres loven for Tove og Jørgen” bragt på TV 2/Fyns hjemmeside den 3. marts 2021 redegøre for, hvordan ministeren vil ændre lovgivningen, således at folk uden fast bopæl kan have et indregistreret køretøj, og hvad tidshorisonten er herfor?

Spm. 364

I ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 274 fremgår det, at: "Hvis der sker rentefradragsbegrænsning i forbindelse med eftergivelse af gælden, nedsættes gevinsten på gælden efter kursgevinstloven med dette beløb, som konsekvens af at fradraget for renterne er ophævet. Hvis der er tale om en samlet ordning med virksomhedens kreditorer, vil en underskudsbegrænsning ligeledes blive reduceret med dette beløb." Vil ministeren oplyse, hvor denne hjemmel (paragraf) til at skattefritage gevinst på eftergivet rentegæld efter kursgevinstloven henholdsvis selskabsskatteloven (samlet ordning) findes, og om denne skattefritagelse, jf. det stillede spørgsmål (som ministeren ikke har besvaret), også gælder for rentegæld, hvor rentefradrag allerede forud for gældseftergivelsen er blevet beskåret efter ligningslovens § 5, stk. 8 (renterestancer), eller hvor rentefradrag allerede er blevet beskåret efter reglerne i selskabsskattelovens § 11 B (renteloft) eller § 11 C (EBITDA-reglen)?

Spm. 365

Vil ministeren redegøre for, hvor meget yderligere kapital der potentielt vil kunne investeres i unoterede aktier i forhold til gældende regler, såfremt forslaget om lempelse af reglerne for placering af privatadministrerede pensionsordninger fra Vækst 2016 blev gennemført?

Spm. 366

Vil ministeren redegøre for antallet af spiludbydere med licens til at udbyde spil i Danmark i henholdsvis 2020 og 2021 (senest tilgængelige tal), dvs. før og efter forhøjelsen af afgiftssatsen for væddemål og onlinekasino fra 20 pct. til 28 pct.?

Spm. 367

Vil ministeren redegøre for, om ministeren har yderligere tiltag på vej på spilområdet? I bekræftende fald bedes ministeren redegøre for tiltagene.

Spm. 368

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål O den 11. marts 2021 bedes ministeren redegøre for, hvad det potentielle indhold er i ”udvikling og tilpasning af spil”, som ministeren flere gange udtrykte det under samrådet.

Spm. 369

I forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål O den 11. marts 2021 bedes ministeren oplyse, om det er korrekt forstået, at der ikke findes andre løsninger for SIFA TV Bingo end ”udvikling og tilpasning af deres spil”.

Spm. 370

Ministeren bedes oversende præsentation og talepapir fra den tekniske gennemgang i Skatteudvalget den 11. marts 2021 om indeholdelse af udbytteskat for aktier m.v. registreret i en værdipapircentral.

Spm. 371

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 10. marts 2021 om ECOFIN-rådsmøde den 16. marts 2021, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål P.

Spm. 372

Ministeren bedes redegøre for regeringens holdning til at undersøge udbytteskatteskandalens omfang, så den går helt tilbage til 2006. Der henvises i denne forbindelse til artiklen ”Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” fra den 12. marts 2021 på DR’s hjemmeside, der afslører, at der var tale om ren og skær udbytteskattespekulation, da et lille fransk selskab i Paris via Deutsche Bank allerede tilbage i 2006 bad Skat om at udbetale over en halv milliard danske kroner i refusion af udbytteskat.

Spm. 373

Ministeren bedes redegøre for, om danske myndigheder vil tage kontakt til Deutsche Bank med henblik på at få tilbagebetalt midler, der tilsyneladende er udbetalt som følge af ren og skær udbytteskattespekulation, da et lille fransk selskab i Paris via Deutsche Bank tilbage i 2006 bad Skat om at udbetale over en halv milliard danske kroner i refusion af udbytteskat. Der henvises i denne forbindelse til artiklen ”Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” fra den 12. marts 2021 på DR’s hjemmeside.

Spm. 374

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 309 bedes ministeren redegøre for, hvorfor der ikke skønnes over provenuvirkningen. Der henvises til svaret på ERU (2016-17) alm. del – spørgsmål 90, hvor der fremgår et provenuskøn.

Spm. 375

Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser, herunder for den strukturelle saldo (før og efter tilbageløb og adfærd), fra 2021 til 2025 samt varigt, såfremt det blev muligt at foretage særskilt lønindeholdelse for politibøder.

Spm. 376

Ministeren bedes redegøre for det statslige provenu, herunder virkningen på strukturel saldo, såfremt den årlige inddrivelse af SU-gæld for udenlandske studerende steg med henholdsvis 5, 10, 15, 20, 25, 30, 35, 40, 45, 50, 55, 60, 65, 70, 75, 80, 85, 90, 95 eller 100 pct.

Spm. 377

Vil ministeren oplyse, hvad provenuvirkning og øvrige konsekvenser vil være, hvis afgifterne på nydelsesmidler – dog med undtagelse af tobak – sænkes til EU’s minimumssatser?

Spm. 378

Den franske Nationalforsamling vedtog den 8. juli 2020 en begrænsning på maksimalt 200 cigaretter pr. person ved grænsehandel mod tidligere 800 cigaretter. Vil ministeren oplyse, om det franske initiativ har medført en åbningsskrivelse fra Kommissionen, eller om Kommissionen på anden måde har ytret direkte kritik af den franske beslutning?

Spm. 379

Det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at det med den planlagte nye model for udbytteskat vil være nødvendigt at tilbyde refusion af udbytteskat i de tilfælde, hvor en aktionær ikke kan nå at foretage en forhåndsregistrering, herunder fordi aktierne anskaffes umiddelbart før udbytteudbetalingen. Vil det være muligt i stedet at lægge til grund, at det er de udenlandske aktionærer, der ønsker at investere i danske aktier, der har ansvaret for at skattemyndighederne på forhånd har de fornødne informationer til en forhåndsregistrering? Det skal også ses i lyset af, at seriøse investorer i høj grad vil kunne planlægge deres opkøb af aktier og registreringer på en måde, så forhåndsregistreringen kan nås rettidigt, og at registreringen under alle omstændigheder vil være på plads ved efterfølgende års udbyttebetalinger.

Spm. 380

Det er blevet oplyst af Skatteministeriet, at dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med 10 lande medfører en ret til refusion for borgere fra disse lande. Hvilke 10 lande er der tale om? Vil ministeren tage initiativ til at genforhandle disse dobbeltbeskatningsoverenskomster med henblik på at fjerne denne ret til refusion, hvorved risikoen for svindel i det nye system for udbyttebeskatning kan begrænses? Det skal ses i lyset af, at landene, hvormed der er indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster, må forventes også at have interesse i at minimere risici for skattesvindel.

Spm. 381

Kan ministeren oplyse det samlede beløb for svindel med udbytteskat imod den danske stat, hvis man medtager perioden før 2010, som DR har sat fokus på i P1 dokumentaren ”De hemmelige aktionærer, hvor det fremgår at et selskab snød for 574 millioner kroner?” Spørgsmålet stilles på baggrund af artiklen ”Afsløring: Deutsche Bank bag udbyttespekulation mod Danmark allerede tilbage i 00'erne” på dr.dk.

Spm. 382

Det fremgår af skatteministeriets hjemmeside (link: https://www.skm.dk/aktuelt/presse-nyheder/pressemeddelelsesarkiv/negative-renter-er-fradragsberettigede/), at bankernes negative renter er fradragsberettigede. På den baggrund bedes ministeren oplyse, om fradraget automatisk fremgår, eller om man selv skal notere det i kapitalindkomsten på selvangivelsen, og såfremt det sidste er tilfældet, bedes ministeren oplyse, om han vil arbejde for at det fremadrettet kommer til at ske automatisk?

Spm. 383

Ministeren bedes oplyse, hvor mange danske medarbejdere som i 2020 og hvert år de seneste 5 år har været omfattet af DIS-ordningen?

Spm. 384

Ministeren bedes redegøre for, hvilke muligheder vikarer har for at få kørselsfradrag.

Spm. 385

Ministeren bedes oversende det materiale, der i medfør af § 11 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 1., 2. og 3. kvartal 2020 samt afslutningen af henholdsvis finansåret 2019 og 2020.

Spm. 386

Ministeren bedes oversende den udgiftsopfølgning, der i medfør af § 12 i Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning blev sendt til Finansministeriet i 1., 2. og 3. kvartal 2020 samt ved afslutningen af henholdsvis finansåret 2019 og 2020.

Spm. 387

Ministeren bedes oversende den afrapportering af udviklingen i resultatkrav og målopfølgning samt risikovurdering, som henholdsvis Skatteministeriets departementschef og Finansministeriet modtog 1., 2. og 3. kvartal 2020 samt ved afslutningen af henholdsvis finansåret 2019 og 2020.

Spm. 388

Ministeren bedes oversende de faste afrapporteringer af udviklingen på de forskellige forretningsområder i Skatteministeriets koncern, der blev forelagt Skatteministeriets departementschef i 2020.

Spm. 389

Ministeren bedes oversende kravene til og retningslinjerne for den ledelsesinformation, som departementet har fastsat for de enkelte styrelser.

Spm. 390

Ministeren bedes beskrive, hvorledes ledelsesinformation til departementet er tilrettelagt.

Spm. 391

Ministeren bedes beskrive, hvorledes ledelsesinformation er organiseret internt i styrelserne.

Spm. 392

Ministeren bedes beskrive, hvorledes departementet behandler den modtagne ledelsesinformation fra styrelserne.

Spm. 393

Ministeren bedes kommentere den generelle problemstilling, der rejses i den interne borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm om covid-19 skatteforhold for udlandsdanskere, jf. SAU alm. del - bilag 181 (internt).

Spm. 394

Ministeren bedes redegøre for, om Danmark har implementeret EU-reglerne om hybride mismatches mere restriktivt end de øvrige EU-lande.

Spm. 395

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange danske virksomheder man vurderer vil flytte til udlandet som følge af Danmarks meget restriktive implementering af reglerne for hybride mismatches.

Spm. 396

Vil ministeren oplyse konsekvenserne af følgende reform af den grønne check og elafgifterne, som indebærer, at afskaffelsen af den grønne check finansierer en ensartet, lavere elafgift for private husholdninger?- Den grønne check afvikles med virkning fra 2022. Dette gælder også tillæg til grøn check og den supplerende grønne check.- Den lave elvarmeafgift på elopvarmede husstande afskaffes med virkning fra 2022.- Den særlige ordning med lav afgift på ladestrøm leveret gennem en erhvervsmæssig tjeneste afskaffes med virkning fra 2022.- Den aftalte lempelse af elafgiften fremrykkes til 2022.- Elafgiften nedsættes yderligere med virkning fra 2022, således at den samlede reform er provenuneutral i 2030.Det forudsættes i beregningerne, at elafgifterne på virksomheder ikke berøres af ovenstående.Ministeren bedes endvidere oplyse, hvor meget elafgiften i så fald kan reduceres i 2022, hvad provenueffekten vil være for hvert af årene 2022-30 og varigt (for hvert af tiltagene og samlet) og hvordan vil reformen påvirke arbejdsudbud, BNP og Gini-koefficienten.

Spm. 397

Ministeren bedes redegøre for, hvor mange boligejere der stadig ikke betaler henholdsvis ejendomsværdiskat og grundskyld.

Spm. 398

Det fremgår af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 324, at provenuet ved at fjerne de tre elementer i skattereform 2018 (fjerne pensionsfradraget, fjerne pensionsindbetalinger fra grundlaget for beskæftigelsesfradraget og fjerne forhøjelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget) efter tilbageløb og adfærd vil øge råderummet med 3,4 mia. kr. I svaret på SAU alm. del – spørgsmål 300 (folketingsåret 2019-20) fremgår det, at samme skatteændring ville øge råderummet med 4,4 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd. Ministeren bedes svare på følgende:a) Hvilke beregningsforudsætninger er ændret og på hvilken baggrund, siden provenuet på ét år er faldet med 1 mia. kr.?b) Betyder denne ændring i vurderingen af provenuet ved at tilbagerulle elementerne fra skattereform 2018 også, at udgiften for statskassen ved skattelettelserne er mindre, og at råderummet dermed er øget med 1 mia. kr.?

Spm. 399

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 23. marts 2021 fra JTI Danmark om foretræde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, jf. SAU alm. del - bilag 183 (internt).

Spm. 400

Vil ministeren redegøre for, at der ikke kan foretages opsparing i virksomhedsordningen, og at tidligere foretagne opsparinger beskattes som hævning som konsekvens af lovforslag nr. L 200 (folketingsåret 2013-14)?

Spm. 401

Vil ministeren redegøre for, at lovforslag nr. L 200 (folketingsåret 2013-14), har uhensigtsmæssige konsekvenser for virksomhedsejere, der ikke kan fremskaffe de nødvendige midler ved sikkerhedsstillelse i fast ejendom?

Spm. 402

Vil ministeren redegøre for, at selvstændigt erhvervsdrivende, hvis intention ikke er at udnytte virksomhedsordningen utilsigtet, ikke kan foretage opsparing i virksomhedsordningen eller fremskaffe de nødvendige midler ved sikkerhedsstillelse i fast ejendom?

Spm. 403

Ministeren bedes oplyse, hvad det samlede årlige provenu fra tinglysning udgør for perioden 2007 til 2020, herunder fordelingen på det faste element og det variable element. Ministeren bedes samtidig redegøre for de samlede årlige omkostninger i forbindelse med statens behandling af tinglysning i samme periode. Omkostningerne bedes opgjort i såvel kroner og ører, herunder opdelt på lønomkostninger og andre driftsomkostninger, som i antal årsværk.

Spm. 404

Ministeren bedes kommentere den interne præsentation fra JTI Danmark anvendt under deres foretræde for Skatteudvalget den 25. marts 2021 om skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, jf. SAU alm. del - bilag 190 (internt).

Spm. 405

Ministeren bedes kommentere den interne borgerhenvendelse modtaget fra Louise Schack Elholm (V) om momslån og tilbageholdelse af andre hjælpepakker, jf. SAU alm. del - bilag 192 (internt).

Spm. 406

Ministeren bedes kommentere Muskelsvindfondens præsentation anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 25. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om almennyttige lotterier, jf. SAU alm. del - bilag 193.

Spm. 407

Ministeren bedes kommentere den interne præsentation fra Wolt Danmark's foretræde for Skatteudvalget den 25. marts 2021 om skatte- og momsudfordringer for platformsvirksomheder m.v., jf. SAU alm. del - bilag 194.

Spm. 408

Vil ministeren vurdere, hvorvidt indførelsen af et såkaldt spilkort til væddemål og andre lignende ændringer af reguleringen af spilmarkedet er forligsbelagt? Der henvises til Aftale om nye tiltag mod spilafhængighed og justering af spilaftale af juni 2018 og svar på FIU alm. del – spørgsmål 466 (folketingsåret 2017-18).

Spm. 409

Vil ministeren be- eller afkræfte, at arbejdsgruppen omkring virksomheders generationsskifte vil fremsætte modeller for bo- og arveafgift baseret på objektive kriterier, som det fremgår af kommissoriet?

Spm. 410

Vil ministeren fremsende oversigt over provenuet fra virksomheders generationsskifte fra 2018, 2019 og 2020 (bo- og arveafgift)?

Spm. 411

I forlængelse af SAU alm. del – spørgsmål 351, 399 og 404 bedes ministeren kommentere henvendelse af 29. marts 2021 fra JTI Danmark som opfølgning på foretræde vedrørende skærpede krav og styrket kontrol med handel og opbevaring af tobak, jf. SAU alm. del – bilag 197.

Spm. 412

Ministeren bedes redegøre for, hvor meget registreringsafgift der vil blive pålagt en elbil til en værdi af 250.000 kr. før afgifter i alle årene fra 2021-2030.

Spm. 413

Vil ministeren i 2021-priser og ud fra senest tilgængelige tal opgøre det samlede selskabsskatteprovenu, og opgøre provenuet fra selskabsskat for hver enkelt kommune og samlet set? Endvidere bedes ministeren redegøre for, hvor meget hver enkelt kommune ville få i yderligere provenu fra selskabsskat, såfremt den samlede indbetaling af selskabsskat hypotetisk set ville have været 5 mia. kr. større.

Spm. 414

Ministeren bedes kommenterer henvendelsen af 25. marts 2021 fra Business Development & Sales vedrørende foretræde om mulighed for fradrag for solcelleintegrerede tage, jf. SAU alm. del - bilag 198. Vil ministeren overveje, at solcelleintegrerede tage også bliver omfattet af boligjobordningen?

Spm. 415

Vil ministeren i forlængelse af FSR’s analyse ”Økonomisk kriminalitet 2009-2019: En undersøgelse af udviklingen i økonomisk kriminalitet over en 10-årig periode” offentliggjort den 29. marts 2021 tage initiativ til en analyse af en samlet vurdering af de samfundsmæssige omkostninger ved den økonomiske kriminalitet? Der henvises desuden til artiklen ”Revisorer advarer om voldsom stigning i anmeldelser om økonomisk kriminalitet” bragt i Information den 30. marts 2021.

Spm. 416

Vil ministeren redegøre for status for initiativ nr. 4 Digital indberetning af visse deleøkonomiske indtægter til skattevæsenet, jf. Aftale om bedre vilkår for vækst og korrekt skattebetaling i dele- og platformsøkonomien af 17. maj 2018? Ministeren bedes endvidere redegøre for mulighederne for at udvide løsningen til også at gælde arbejdsplatforme.

Spm. 417

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 361 og SAU alm. del – bilag 169 bedes ministeren redegøre konkret for, hvordan reglerne i bekendtgørelse om almennyttige lotterier vil blive revideret, så man kan imødekomme problemstillingen, og hvornår ministeren forventer, at reglerne vil blive revideret.

Spm. 418

I forbindelse med ministerens mundtlige besvarelse af spørgsmål nr. S 266 og S 268 (folketingsåret 2019-20) om spilreklamer fik spørgeren den opfattelse, at ministeren var enig i, at der skulle gøres noget for at begrænse tv-markedsføring af onlinecasinospil og lignende. På den baggrund bedes ministeren oplyse, hvilke initiativer der siden er taget for at begrænse dette, og oplyse om ministeren vil overveje helt at forbyde tv-reklamer for spil.

Spm. 419

Vil ministeren redegøre for, hvor mange mia. kr. virksomhederne samlet har indsat ekstra på deres skattekonti, efter regeringen i forbindelse med coronapandemien har hævet loftet for indestående til 100 mia. kr. pr. virksomhed?

Spm. 420

Af Registreringsafgiftsloven § 7 b, stk. 1, fremgår det, at registreringsafgiften kan godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregistreret og udføres af landet. Vil ministeren på den baggrund redegøre for, hvordan der alligevel kan være eksempler på, at Motorstyrelsen nægter at udbetale eksportgodtgørelse på køretøjer, som er dokumenteret afmeldt, udført af Danmark og hvor ejerskab er dokumenteret?

Spm. 421

Vil ministeren redegøre for, hvor der er hjemmel til at nægte eksportører eksportgodtgørelse, hvis de sælger et køretøj til en udlænding, som er/har været arbejdstager i Danmark, når køretøjet er dokumenteret afmeldt, udført af Danmark og ejerskab er dokumenteret?

Spm. 422

Af Registreringsafgiftsloven fremgår det, at man er berettiget til at modtage eksportgodtgørelsen, når man kan dokumentere ejerskab, afmelding og udførsel. Det fremgår ikke, at køretøjet skal være solgt til anden side. Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvordan der alligevel kan være eksempler på sager, hvor Motorstyrelsen nægter udbetaling af eksportgodtgørelse, hvis der ikke er fundet salg sted i forbindelse med eksporten?

Spm. 423

Vil ministeren redegøre for, hvor der er hjemmel til at kræve fuld tilbagebetaling af eksportgodtgørelse fra eksportører under selvanmelderordningen, når køretøjet er afmeldt og udført?

Spm. 424

Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan være eksempler på kontrolsager vedrørende eksportgodtgørelse, hvor sagsbehandlingstiden er over 1 år, selvom al nødvendig information er fremsendt?

Spm. 425

Vil ministeren redegøre for, hvordan der kan være eksempler på, at Motorstyrelsen værdifastsætter køretøjer ud fra privatannoncer eller kommissionsbiler fremfor forhandlerannoncer, når retspraksis og Den juridiske vejledning tilsiger, at der skal være forhandleravance inkluderet i den afgiftspligtige værdi?

Spm. 426

Vil ministeren redegøre for, hvor Motorstyrelsen har hjemmel til at nægte at anerkende en eksportørs ejerskab af et køretøj, når der er fremvist kopi af registreringsattest og købsfaktura, og der ingen mistanke er om dokumentfalsk?

Spm. 427

Vil ministeren opgøre ændringer i de kommunale indkomstskatter for hver enkelt kommune siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019?

Spm. 428

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst fordelt på indkomstdeciler som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.

Spm. 429

Vil ministeren opgøre virkningen på den disponible indkomst for Finansministeriets familietyper, som følge af ændringer i de kommunale indkomstskatter siden henholdsvis seneste kommunalvalg og 2019, når der tages hensyn til den samlede indkomstskattebetaling, det skrå skatteloft m.v.? Virkningen bedes opgjort for hvert enkel kommune.

Spm. 430

Hvad er ministerens kommentar til, at kun to ud af tre mål for 2020 blev indfriet i Skatteforvaltningens styrelse med ansvar for it-projekter og drift af it-systemer, selv om der er blevet ansat mange nye it-medarbejdere, jf. artikel i Berlingske ”Hundredevis af nye ansatte løser ikke Skats it-kvaler” af 31. marts 2021? Ministeren bedes oplyse, om der ifølge ministeren sker en tilfredsstillende fremdrift i styrkelsen af Skatteforvaltningens it-systemer.

Spm. 431

Vil ministeren oversende en graf, der måned for måned og år for år viser, hvilket beløb (mio. kr.) der blev svindlet udbytteskat for?

Spm. 432

Ministeren bedes redegøre for forskellene på den model for udbytteskat, som den tidligere VKLA-regering forsøgte at lande med finanssektoren, og den model for udbytteskat, som denne regering har aftalt med finanssektoren.

Spm. 433

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. april 2021 om ny udbyttemodel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål T-X.

Spm. 434

Vil ministeren i forlængelse af svaret på SAU alm. del - spørgsmål 332 kommentere den opfølgende henvendelse om ejendomsoverdragelser i gavemiljø, jf. SAU alm. del - bilag 204, og besvare de i henvendelsen stillede spørgsmål?

Spm. 435

Ministeren bedes oversende en oversigt over de forskellige kontrolprojekter, der tidligere fremgik af de årlige publikationer ”Kontrolaktiviteter”. Dette bedes gjort for 2020, dog med en eksplicitering, hvis kontrolprojekter er lukket ned og erstattet af nye i 2021. Ministeren bedes tillige redegøre for, i hvilke konkrete kontrolprojekter de 500 ekstra skattemedarbejdere, der er resultat af styrkelsen af skattekontrollen fase I og II, enten allerede er allokeret eller er planlagt til at blive allokeret, såfremt de er tilknyttet eller vil blive tilknyttet kontrolprojekter. Der bedes opgjort i antal årsværk pr. relevant kontrolprojekt.

Spm. 436

Vil ministeren redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget?Model a) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån.Model b) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022.Model c) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån.Model d) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022.Model e) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån.Model f) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning. Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slutteligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.

Spm. 437

Anerkender ministeren, at EU-lande under EU’s tonnageskatteregler eksplicit kan vedtage, at krydstogtsskibe skal beskattes efter den lempeligere tonnageskat?

Spm. 438

Vil ministeren arbejde for at sikre skattemæssig ligestilling af krydstogtredere i EU, herunder ved at lade danske oceangående krydstogtsskibe påberåbe sig tonnageskat med henblik på at forbedre dansk skibsfarts internationale konkurrencedygtighed?

Spm. 439

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. april 2021 om økonomisk svindel i ”Operation Greed”, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Q, R og S.

Spm. 440

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 14. april 2021 om økonomisk svindel i ”Operation Greed”, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Q, R og S.

Spm. 441

Vil ministeren opdatere svar på SAU alm. del – spørgsmål 206, således at gebyrbeløbet i 2021 fremgår? Ministeren bedes endvidere oplyse provenuet fra hvert enkelt gebyr i årene 2015-2020 og det forventede provenu i hvert af årene 2021-2025 i 2021-niveau. Provenuet bedes opgjort i umiddelbarvirkning, efter tilbage og efter tilbage og adfærd. Endelig bedes ministeren for hvert enkelt gebyr oplyse, om gebyret indekseres eller på anden vis reguleres.

Spm. 442

Kan ministeren bekræfte, at valutalån, hvor et dansk selskab har skattemæssig valutakurstab på gæld i USD til et udenlandsk koncernkreditorselskab, der udarbejder selvangivelse i USD, og som dermed ikke har en modsvarende skattepligtig valutakursgevinst, ikke er omfattet af de danske regler om hybride mismatches?

Spm. 443

Vil ministeren opgøre, hvor mange nyansættelser af medarbejdere på presse- og kommunikationschefsniveau, der samlet har været i ministerierne siden folketingsvalget i 2019?

Spm. 444

Flere influencers er i tvivl om, hvordan de nye skærpede regler vedrørende modtagelse af produkter skal forstås. Det fremgår af Skattestyrelsens hjemmeside, at man skal opgive produkter, som man har modtaget mod en ydelse (f.eks. reklame), til markedsværdi, men det fremgår ikke, hvad man skal gøre, hvis produktets markedsværdi ikke er fastlagt. Et eksempel er bogbloggere, der lever af at anmelde bøger. De modtager såkaldte anmeldereksemplarer, så de har mulighed for at læse og anmelde bøger, før de kommer på markedet. Anmeldereksemplarerne eksisterer uden om det almindelige bogmarked. Bøgerne er markeret som anmeldereksemplarer, forfatteren tjener ikke på dem, og de tæller ikke med i salgstal. Vil ministeren redegøre for, hvordan man generelt og i det konkrete eksempel skal forholde sig, hvis et produkts markedsværdi endnu ikke er fastlagt, herunder om værdien er 0 kr., og om det i så fald skal indberettes til Skattestyrelsen?

Spm. 445

Kan ministeren oplyse, hvilke konsekvenser som produktivitetsnedgangen i ministeriets styrelser som følge af covid-19 vil få for færdiggørelsen af igangværende it-projekter, herunder på ejendomsområdet?

Spm. 446

I forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 214 bedes ministeren oplyse, hvad der ligger i, at der skal være ”realitet” i leasingaftalen og redegøre for, hvilke forhold der skal være opfyldt for, at der er ”realitet” i en leasingaftale, herunder om aftalen f.eks. skal være mellem to uafhængige parter, eller om det kan være en leasingaftale mellem to selskaber, hvor det ene selskab ejer 100 pct. af det andet selskab eller er koncernforbundne.

Spm. 447

Ministeren bedes oplyse, om der er sket nogen ændringer på ministerens ressort i relation til SAU alm. del – spørgsmål 23 siden besvarelsen den 30. oktober 2020 og i så fald hvilke.

Spm. 448

Ministeren bedes oplyse, om der er sket nogen ændringer på ministerens ressort i relation til SAU alm. del – spørgsmål 24 siden besvarelsen den 30. oktober 2020 og i så fald hvilke.

Spm. 449

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. april 2021 fra Clever A/S vedrørende foretræde om afgift på el til opladning af elbiler, jf. SAU alm. del - bilag 212.

Spm. 450

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at hæve PAL-skatten med 1 pct. for pensionsformuer over henholdsvis 1 mio. kr., 2 mio. kr., 3 mio. kr. og 4 mio. kr.? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere for samtlige modeller opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Ministeren bedes også redegøre for, hvor mange der vil blive omfattet af en ekstra PAL-skat ved de forskellige modeller, og hvor mange af disse, der er lønmodtagere. Endeligt bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 451

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre sodavandsafgiften? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 452

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved en længere afskrivningsperiode for immaterielle aktiver svarende til svar på SAU alm. del – spørgsmål 181 (folketingsåret 2018-19, 1. samling)? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.

Spm. 453

Vil ministeren oplyse, hvad provenuet vil være ved at genindføre tillægsafgiften for alkoholsodavand? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2021-priser og opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. Endelig bedes ministeren oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 454

Ministeren bedes redegøre for provenuet ved, at ændringer i forsikringsafgiften for lystfartøjer, hvor der bedes skønnet over tre modeller1) genindførsel af forsikringsafgiftens sats på 1,34 pct. på lystfartøjer med en bundgrænse på 200.000 kr.2) genindførsel af forsikringsafgiftens sats på 1,34 pct. på lystfartøjer med en bundgrænse på 500.000 kr.3) genindførsel af den tidligere sats for 1,34 pct. for alle. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2021-2025 og i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes endvidere opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes derudover opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringen opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten.

Spm. 455

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at genindføre foderfosfatafgiften? Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser.

Spm. 456

Vil ministeren oplyse provenuvirkningen ved at målrette beskæftigelsesfradraget? Der tages udgangspunkt i følgende modeller:a) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskattegrænse og er fuldt aftrappet ved 600.000 kr.b) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskattegrænse og er fuldt aftrappet ved 700.000 kr.c) beskæftigelsesfradraget aftrappes i intervallet fra den til enhver tid gældende topskattegrænse og er fuldt aftrappet ved 750.000 kr. Provenuet bedes opgjort i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd. Dette bedes opgjort for alle årene 2021-2025 samt i varig virkning. Der bedes her anvendt 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes også opgøre virkningen på råderummet i 2020-priser. Ministeren bedes endelig opgøre fordelingsvirkningen ved skatteændringerne opgjort som virkningen på disponibel indkomst i kroner og øre samt i procent af disponibel indkomst opdelt for 10 indkomstdeciler. For den 10. indkomstdecil bedes også opdelt på percentiler. Sluttelig bedes ministeren også oplyse skatteændringens virkning på Gini-koefficienten. Dette bedes gjort for samtlige modeller.

Spm. 457

I EU-regi betegnes firhjulede ATV-køretøjer som "quadricykler", og de kan typegodkendes efter EF-direktiv 2002/24/EF om typegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og efter dette direktivs afløser: Forordning (EU) nr. 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler. Vil ministeren oplyse, hvilken betydning Forordning (EU) nr. 168/2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler har for ATV-registrerede traktorer før Forordning (EU) nr. 168/2013 trådte i kraft? Endvidere bedes ministeren oplyse, om forordningen medfører, at ATV-registrerede traktorer, som er registreret før forordningen trådte i kraft kan omregistreres efter de tidligere gældende regler.

Spm. 458

Hvor mange kontroller pr. år har Skattestyrelsen de seneste år foretaget af, hvorvidt soloselvstændige, der arbejder for platformsvirksomheder, der sælger ydelser til privatpersoner, reelt er selvstændige eller lønmodtagere?

Spm. 459

Med henvisning til artiklen i Fagbladet 3F af 23. marts 2021 ”Eksperter modsiger Skattestyrelsen: Wolt-bude er lønmodtagere” udbedes ministerens kommentarer til disse vurderinger samt oplysning om, hvordan Skattestyrelsen har håndhævet den juridiske vejledning (C.C.1.2.1) over for soloselvstændige og platformsvirksomheder, der sælger ydelser til privatpersoner. (https://fagbladet3f.dk/artikel/wolt-bude-er-loenmodtagere )

Spm. 460

Med henvisning til at flere domme i andre europæiske lande har fastslået, at soloselvstændige, der arbejder for platformsvirksomheder, som leverer ydelser til private forbrugere, reelt er lønmodtagere, bedes ministeren oplyse, om det giver anledning til at revurdere Skattestyrelsens vejledning (C.C.1.2.1).

Spm. 461

Ministeren bedes kommentere præsentationen fra Ennogie ApS anvendt under foretræde for Skatteudvalget den 22. april 2021 om mulighed for fradrag for solcelleintegrerede tage, jf. SAU alm. del - bilag 218.

Spm. 462

Vil ministeren oversende en skriftlig redegørelse for, hvordan de seneste tal for konkurser påvirker størrelsen af tilgodehavender fra udskudte skatter og momsforpligtelser, som staten har på virksomhederne i Danmark?

Spm. 463

Vil ministeren oplyse effekterne af følgende afgiftsreform på transportområdet:- Energiafgifterne på henholdsvis biobenzin og biodiesel sænkes til det lavest tilladte niveau, jf. det europæiske energibeskatningsdirektiv.- Energiafgifterne på konventionel benzin og diesel hæves, så provenuet ved den samlede reform forbliver uændret efter tilbageløb og adfærd.Ministeren bedes oplyse både relevante afgiftsniveauer og forventet effekt på CO2-udledning frem mod 2030, herunder i hvor høj grad effekten forventes at komme fra øget brug af biobrændstoffer eller ændret grænsehandel med brændstof.

Spm. 464

Hvornår blev ministeren klar over, at det i den foreslåede udbyttemodel ikke er et krav, at man på forhånd har ladet sig registrere for at kunne søge om refusion?

Spm. 465

Kan ministeren bekræfte, at det – sådan som to professorer har påpeget over for DR, jf. artiklen ”Skatte-eksperter: Ny udbyttemodel vil ikke forhindre svindel” bragt den 8. marts 2021 – er direkte usandt og vildledende, når det i svar til Folketinget har fremgået, at det med den foreslåede udbyttemodel vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og tilføjer: ”I modsat fald vil der altid blive indeholdt en udbytteskat på 27 pct., og der vil ikke kunne søges om refusion”, jf. bl.a. svar på SAU alm. del – spørgsmål 621 (folketingsåret 2019-20)? I benægtende fald bedes ministeren forklare, hvorfor det ikke er direkte usandt og vildledende.

Spm. 466

Kan ministeren bekræfte, at ministeren har givet Folketinget usande og vildledende oplysninger om den foreslåede udbyttemodel, når det i flere svar til Folketinget vedrørende den nye udbyttemodel fremgår, at det fremover vil blive ”et krav” eller ”kræves”, at man på forhånd har ladet sig registrere, og at der ellers ikke vil kunne søges om refusion?

Spm. 467

Kan ministeren bekræfte, at det i den foreslåede nye udbyttemodel, som ministeren har indgået aftale med bankerne om og har haft sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), fortsat vil være muligt at få refusion af udbytteskat, også selvom man ikke på forhånd har ladet sig registrere som potentiel aktionær?

Spm. 468

Kan ministeren bekræfte, at det eneste, man i den foreslåede udbyttemodel skal gøre for at undgå på forhånd at blive registreret er, at man f.eks. skal placere en enkelt lånt aktie i depotet med alle de aktier, man ejer? Og kan ministeren bekræfte:- at man så ikke kan lade sig registrere på forhånd i regeringens foreslåede nye udbyttemodel, men at man alligevel fortsat vil kunne søge om refusion af udbytteskat, præcis som hidtil?- at det således vil være ganske let at få lov til at søge om refusion, præcis sådan som man kunne dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr.?- at Skatteforvaltningen i den situation fortsat ikke vil have nogen form for register over, hvem alle aktionærerne er, som Skatteforvaltningen kan bruge til at kontrollere, om dem, der anmoder om refusion, overhovedet ejer de aktier, de påstår?

Spm. 469

Kan ministeren bekræfte, at Skatteforvaltningen ikke vil have en eneste ny oplysning til rådighed, de kan bruge til at slå op og kontrollere, om dem, der søger om refusion, overhovedet ejer de aktier, de siger, de har? Altså ikke en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen ikke også havde til rådighed, dengang der blev svindlet for over 12,7 mia. kr. I benægtende fald bedes ministeren pege på, hvor der i regeringens forslag til en ny udbyttemodel gives bare en eneste ny oplysning, som Skatteforvaltningen kan holde ansøgningerne om refusion af udbytteskat op imod for at kontrollere, om der er tale om svindel eller ej.

Spm. 470

Ministeren skriver i svar til Folketinget, at muligheden for netto-afregning i regeringens nye udbyttemodel måske vil få antallet af refusionsansøgninger til at falde, og at det i givet fald vil gøre det lettere at kontrollere de ansøgninger om refusion, der stadig vil være tilbage. Kan ministeren bekræfte, at der dengang, der blev svindlet for over 12,7 mia. kr., også fandtes en mulighed for at få netto-afregning (nemlig den såkaldte ”VP-ordning”), og at der dengang også fandtes den såkaldte ”bankordning”, hvor bankerne stod for refusionerne, og at det derfor også dengang betød, at Skatteforvaltningen skulle behandle langt færre ansøgninger om refusion, end Skatteforvaltningen skal i dag?

Spm. 471

Kan ministeren forklare, hvordan regeringens forslag til ny udbyttemodel på nogen måde vil kunne forhindre fremtidig svindel med refusion af udbytteskat, hvis Skatteforvaltningen stadig ikke på forhånd vil vide, hvem de virkelige aktionærer er, og når man forsat kan søge om refusion af udbytteskat, uden at Skatteforvaltningen har nogen steder at slå op og se, om man nu rent faktisk ejer de aktier, man påstår at have?

Spm. 472

Ministeren har i flere svar til Folketinget gjort gældende, at det vil kunne skræmme udenlandske investorer væk, hvis man fremover kræver, at alle de virkelige aktionærer skal registreres på forhånd ved navn, hvis de skal have mulighed for at søge om refusion af udbytteskat. Mener ministeren også, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis et flertal i Folketinget pålægger selskaberne at bruge det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til at indhente oplysninger om, hvem deres virkelige aktionærer er? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvorfor det skulle skræmme investorer væk fra Danmark, hvis Aktionærrettighedsdirektivet ikke pålægger investorerne noget nyt, men alene pålægger formidlerne, dvs. depot-bankerne, at videregive de oplysninger om aktionærerne, de allerede ligger inde med.

Spm. 473

Hvis ministeren er bange for, at særlige danske regler vil skræmme udenlandske investorer væk, hvorfor mener ministeren så ikke, at det helt særlige danske forslag, som regeringen har sendt i høring, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), vil skræmme udenlandske investorer væk?

Spm. 474

Hvis udlændinge i f.eks. USA gerne vil investere i Vestas-aktier i Danmark, så vil ministerens forslag medføre, at de fremover skal finde en amerikansk bank, der kan finde ud af at kontakte den danske Skatteforvaltning på den anden side af jordkloden for på forhånd at få udstedt et særligt dansk skatte-ID-nummer. Derudover skal de finde ud af at bruge dette særlige danske skatte-ID-nummer til at kommunikere med den danske Skatteforvaltning igennem en kæde af banker. Hvis udlændinge ikke kan finde en bank i USA, der kender og kan håndtere regeringens særlige danske regler, så vil denne udlænding skulle betale 27 pct. i udbytteskat i Danmark, og altså få mindre ud af deres investering, end de har krav på. Hvorfor tror ministeren ikke, at det vil skræmme udenlandske investorer væk? Og hvis ministeren ikke tror, at regeringens nye særlige danske model vil skræmme udenlandske investorer væk, selvom de kræver en helt ny indsats fra investorernes side, hvordan kan ministeren så mene, at det vil skræmme udenlandske investorer væk, hvis vi i stedet bruger det nye Aktionærrettighedsdirektiv II til helt automatisk at indhente oplysninger om de virkelige aktionærer?

Spm. 475

Ministeren bedes bekræfte, at det rent faktisk kan lade sig gøre at anvende Aktionærrettighedsdirektivet til at få identiteten på aktionærer, herunder kommentere på, at VP Securities på sin hjemmeside nu rent faktisk er begyndt at tilbyde danske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer rundt omkring i verden netop ved hjælp af det nye Aktionærrettighedsdirektiv? Der henvises til ”Simplify the process of gathering shareholder information” bragt på VP Securities hjemmeside (https://www.vp.dk/Investor-Services/Collector-Services)

Spm. 476

Hvad er ministerens kommentar til, at den norske regering har fremsat et forslag om at pålægge alle norske selskaber at indhente oplysninger om deres aktionærer ved hjælp af EU’s Aktionærrettighedsdirektiv? Et lovforslag som efter sigende skal træde i kraft allerede i september måned i år.

Spm. 477

Kan ministeren bekræfte, at den foreslåede udbyttemodel ikke med sikkerhed kan forhindre den type svindel, som vi tidligere har set, selvom ministeren i en pressemeddelelse lover følgende: "Den ny model for udbyttebeskatning er på flere parametre en markant styrkelse, og med nettoindholdelse i stedet for refusion vil den type af svindel, der blev afsløret i forbindelse med udbyttesagen, ikke være mulig”, jf. pressemeddelelsen ”Ny og skrappere udbyttemodel på vej” bragt på Skatteministeriets hjemmeside den 18. maj 2020.

Spm. 478

Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de 26.000 udlændinge, herunder 16.500 herboende, som nævnt i svar på SAU alm. del – spørgsmål 353, der nægter at betale deres gæld til Gældsstyrelsen for kontrolafgifter til offentlige trafikselskaber, der har offentlig gæld til kontrolafgifter for mindre end 3.000 kr., og som dermed fortsat kan få dansk indfødsret af Folketinget iht. “bagatelgrænsen" i den netop indgåede Aftale om indfødsret, selvom de nægter at betale kontrolafgift til Gældsstyrelsen? Endvidere bedes ministeren kommentere “bagatelgrænsen” i den nye aftale og redegøre for, hvorfor en udlænding overhovedet skal kunne opnå dansk indfødsret, hvis de ikke engang gider betale en kontrolafgift til Gældsstyrelsen.

Spm. 479

Ministeren bedes redegøre for, om udflytningen af (dele) af nedenstående institutioner – som blev besluttet af den tidligere regering – er gennemført som aftalt, herunder redegøre for antallet af årsværk, antal flyttede/etablerede arbejdspladser, antallet af medflyttede medarbejdere, omkostningerne og udviklingen i sygefravær.- Skatteankestyrelsen- Skattestyrelsen- Gældsstyrelsen- Toldstyrelsen- Vurderingsstyrelsen- Motorstyrelsen- Udviklings- og Forenklingsstyrelsen- Administrations- og Servicestyrelsen- Spillemyndigheden- Skatteministeriets koncern.

Spm. 480

Vil ministeren redegøre for, hvilke bankgebyrer virksomheder har mulighed for at trække fra i skat, og hvilke gebyrer virksomheder ikke har mulighed for at trække fra?

Spm. 481

Kan ministeren bekræfte, at kantiner på arbejdspladser, som producerer frokost til medarbejdere med skattefrit arbejdsgivertilskud, ikke dagligt må tage højde for det forventede antal medarbejdere, der deltager i frokosten, at disse kantiner er nødsaget til løbende at producere et fast antal kuverter, uafhængigt af det forventede daglige antal deltagende medarbejdere? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvilken betydning de gældende regler har for kantiners overproduktion af mad og madspild, og hvorvidt ministeren mener, at disse regler giver mening i forhold til mål om at mindske madspild. Ligeledes bedes det oplyst, hvorvidt ministeren mener, at de gældende regler kan være problematiske for kantinerne under en pandemi, hvor den generelle anbefaling er, at medarbejdere så vidt muligt skal arbejde hjemmefra.

Spm. 482

Ministeren bedes oplyse, om Skattestyrelsen de seneste år har kontrolleret, om der er indgået samordnede prisaftaler mellem soloselvstændige, der operer for platformsvirksomheder, der sælger varer/ydelser til privatpersoner, og i givet fald oplyse, hvad resultaterne og eventuelle konsekvenser heraf har været. Hvis Skattestyrelsen ikke har kontrolleret herfor, vil ministeren så tilse, at styrelsen blandt andet kontrollerer herfor.

Spm. 483

Ministeren bedes oversende en udskrift af den dom, hvor retten i London den 27. april 2021 har afvist Skattestyrelsens søgsmål i England i udbyttesagen.

Spm. 484

Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan sikres, at ordlyden i Ligningslovens § 7, nr. 22, om mulighed for opnåelse af skattefritagelse for legattildelinger, og hvis formål er at ”støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” af myndighederne skal tolkes, således at begrebet ”socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde” ligeledes omfatter støtte til ubemidlede personers udgifter til dyrlægebehandling af deres kæledyr, som ofte er af helt afgørende betydning for sådanne legatmodtageres sociale liv. Hvis det lægges til grund, at myndighederne pt. alene tolker begrebet ”sygdomsbekæmpende arbejde”, således at begrebet alene omfatter sygdomsbekæmpende arbejde for mennesker, bedes oplyst ministerens stillingtagen til, om begrebet fremover bør udvides til ligeledes at omfatte sygdomsbekæmpende arbejde for kæledyr.

Spm. 485

Med henvisning til artiklen ”SF angriber Danske Banks nye direktør: “Det er så åbenlyst misbrug”” bragt i Netavisen Pio den 28. april 2021 bedes ministeren oplyse, hvor mange af de personer, der benytter forskerordningen, der er beskæftiget som forskere, herunder hvor mange der har forskning som deres primære beskæftigelse.

Spm. 486

Vil ministeren oversende en liste over, hvilke tredjeparter (digitale platforme eller bureauer), der formidler kortidsudlejning af helårsboliger, biler, både og campingvogne, der har tilmeldt sig API’en til at indberette udlejeres fulde lejeindtægter til Skatteforvaltningen, så udlejerne kan benytte det høje bundfradrag ved korttidsudledning af helårsboliger og det nye bundfradrag for biler, både og campingvogne? Vil ministeren derudover oplyse, hvordan de tilmeldte virksomheder indberetter til Skatteforvaltningen, så længe API’en ikke er fuldt implementeret?

Spm. 487

Vil ministeren oversende en liste over, hvilke tredjeparter (digitale platforme eller bureauer), der opererer i Danmark, men som ikke har tilmeldt sig API’en?

Spm. 488

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder implementeringen af EU-direktiv DAC7 giver i forhold til at modtage korrekte oplysninger om indtægter fra deleøkonomiske aktiviteter fra tredjeparter, og hvornår ministeren i givet fald forventer en provenumæssig effekt?

Spm. 489

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det i artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol af moms- og skattesvindel og hvidvask. Ministeren har igangsat et analyse- og kontrolprojekt om nye digitale betalingsformer, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 164 (folketingsåret 2019-20). Det fremgår af svaret, at ministeren vil overveje at inddrage internationale betallingsservices, når der foreligger erfaringer fra projektet. Vil ministeren inddrage internationale betalingstjenester i projektet, nu hvor der foreligger yderligere dokumentation for, at der er et problem med disse betalingstjenester/netbanker?

Spm. 490

Vil ministeren i forlængelse af svar på SAU alm. del – spørgsmål 268 (folketingsåret 2019-20) oplyse, om ministeren vil indhente oplysninger fra andre landes kompetente skattemyndigheder om danske kunder i netbanker, nu hvor der er nye oplysninger om netbanker, jf. artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021?

Spm. 491

Vil ministeren – evt. fortroligt – oplyse, i hvor mange tilfælde virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms, ender op med momsgæld til staten, og i hvor mange tilfælde der er konstateret momssvindel i virksomheder, der har fået fire foreløbige fastansættelser af moms?

Spm. 492

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det, at Finanstilsynet godkender og fører tilsyn med hawala-agenter i Danmark, jf. artiklen ” Derfor er hawala-netværk en hovedpine for verdens hvidvaskbekæmpere” bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2021. Vil ministeren oplyse, hvordan Finanstilsynet fører tilsyn med, at hawala-agenterne overholder hvidvasklovgivningen, og hvad det kræver at blive godkendt som hawala-agent i Danmark?

Spm. 493

Vil ministeren redegøre for, om der i lyset af Greed-sagen og svindelmaskine-sagen indgår overvejelser om at udfase 1.000 kr. sedlen, 500 kr. sedlen og 100 euro sedlen, da kontanter åbenlyst gør det nemmere at svindle med moms og skat m.v.?

Spm. 494

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det, at en virksomhed har ligget stille i en årrække, og inden for en kort periode flyder der 100 mio. kr. gennem virksomhedens konti, jf. artiklen ” Derfor er hawala-netværk en hovedpine for verdens hvidvaskbekæmpere” bragt i Jyllands-Posten den 16. marts 2021. Vil ministeren redegøre for, hvilke forpligtelser bankerne har ift. at opsætte kontrolmekanismer, der kan opfange så store uregelmæssige transaktioner, og om der er eksempler på, at banker af egen drift sætter kontrolmekanismer op, der går videre end, hvad banken er forpligtet til?

Spm. 495

Af artikelserien ”Svindelmaskinen” fra Jyllands-Posten og Information fremgår det i artiklen ”Politiet advarer i lækket rapport om hvidvask via nye netbanker” bragt i Information den 23. marts 2021, at netbanker giver udfordringer i forhold til kontrol af moms, skat og hvidvask. Vil ministeren – evt. fortroligt – redegøre for, hvordan ministeren agter at følge op på denne rapport og iværksætte tiltag ift. netbanker?

Spm. 496

Fortroligt dokument

Spm. 497

Vil ministeren kommentere på høringssvarene, jf. SAU alm. del – bilag 232 fra høringen af beretning af alm. art nr. 5 om nedsættelse af en parlamentarisk arbejdsgruppe, der skal undersøge mulighederne for at forbedre skattevilkårene for iværksættere afgivet den 4. marts 2021?

Spm. 498

Vil ministeren oplyse, om en person, der driver selvstændig opfindervirksomhed i virksomhedsskatteordningen, kan anvende skattekreditordningen i LL § 8 X vedrørende underskud, der stammer fra udgifter til frembringelse af nye opfindelser, når udgifterne vil kunne fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. den Juridiske Vejledning pkt. C.C.2.2.2.19, hvoraf det fremgår: "Herudover kan erhvervsdrivende opfindere, allerede mens de arbejder med opfindelsen, løbende trække de udgifter, der er forbundet med at fremstille opfindelser, fra som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det gælder, selv om opfindelsen ikke er udnyttet erhvervsmæssigt på det pågældende tidspunkt og dermed ikke har genereret indkomst. Som eksempel på sådanne udgifter kan nævnes udgifter til patentering mv. Se SKDM 1980.16."

Spm. 499

Vil ministeren oplyse antallet af sager, hvor Skattestyrelsen inden for de seneste 5 år ikke har godkendt fradrag for udgifter til forskning og udvikling efter ligningslovens §§ 8 B og 8 X, fordi der var tale om: 1.Virksomheder, der har det som erhverv at forske, og hvor virksomhedens udgifter til FoU derfor generelt anses for almindelige driftsomkostninger jf. svaret på SAU alm. del – spørgsmål 266.2.Igangværende opfindervirksomheder, hvor virksomhedens udgifter til frembringelse af opfindelser kan fradrages som driftsudgifter efter SL § 6, stk. 1, litra a, jf. Den Juridiske Vejledning C.C.2.2.2.19 og ministersvar i SKDM 1980.16?

Spm. 500

Vil ministeren oplyse, hvorvidt Skattestyrelsen i sin ligningspraksis hidtil har skelnet mellem forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder, og om ministerens svar til spørgsmål stillet på lovforslag nr. L 178, hvorefter ligningslovens § 8 B og dermed også ligningslovens § 8 X ikke kan anvendes for forskningsudgifter, der skal fradrages som almindelige driftsomkostninger, kommer til at ændre på Skattestyrelsens praksis for de udgifter til frembringelse af nye opfindelser m.v., som ovenstående forskningsvirksomheder og igangværende opfindervirksomheder kan fradrage efter ligningslovens § 8 B? Baggrunden for spørgsmålet er den politiske aftale, der ligger til grund for lovforslag nr. L 30 og L 178, hvor der er afsat samlet 3 mia. kr. for 2020-2022 til FoU-fradraget på 130 pct. baseret på virksomhedernes samlede forsknings- og udviklingsarbejde ifølge Danmarks Statistik.

Spm. 501

Ministeren bedes oplyse anvendelsesgraden af aktiesparekontoen fordelt på henholdsvis indkomstdeciler og formuedeciler.

Spm. 502

Vil ministeren redegøre for, om han har indkaldt enkelte udvalgte partier til forhandlinger eller drøftelser forud for det møde, hvor vi blev orienteret om beslutningen om indførsel af et spilkort? I bekræftende fald bedes ministeren oplyse hvilke partier.

Spm. 503

Af den seneste aftale om spil fra juni 2018 fremgår det: ”Det bemærkes, at spilområdet med ”Aftale om delvis liberalisering af spilmarkedet fra 2012” er forligsbelagt.” Endvidere fremgår det, at ”aftalepartierne er enige om at fritstille hinanden efter førstkommende folketingsvalg i forhold til afgiftsstrukturen og afgiftsniveauet.” Vil ministeren i den forbindelse ?

Spm. 504

Vil ministeren redegøre for, hvorvidt de kommende initiativer, som ministeren påtænker skal ”regulere markedsføringen af spil”, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 367, skal forhandles i forligskredsen, som det var tilfældet, da man indførte loftet over bonusser og gennemspilskrav?

Spm. 505

Vil ministeren redegøre for, om ministeren forventer at inddrage forligspartierne i den kommende udarbejdelse af tiltag på spilmarkedet, som ministeren har oplyst vil finde sted i løbet af 2021 og 2022, jf. svar på SAU alm. del – spørgsmål 367? I så fald ønskes det endvidere oplyst, hvornår ministeren forventer at indkalde forligspartierne til forhandlinger.

Spm. 506

Ministeren bedes redegøre for de antagelser om danskernes rygevaner, som ligger til grund for ministeriets vurdering af fordelingseffekterne af højere tobaksafgifter, og hvilket vidensgrundlag disse antagelser baserer sig på.

Spm. 507

Ministeren bedes oversende følsomhedsberegninger af fordelingskonsekvenser af den vedtagne forhøjelse af tobaksafgifterne, der afspejler de adfærdsændringer, som nedenstående undersøgelser viser. Ministeren bedes derudover kommentere på, hvorvidt de estimerede fordelingseffekter af forhøjelsen af tobaksafgifterne skal opdateres i lyset af de nye resultater.- Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Danskernes Rygevaner 2020 – Delrapport 1: Nikotinafhængighed” offentliggjort den 5. marts 2021, der konkluderer, at andelen af personer, der ryger dagligt eller lejlighedsvist er faldet fra 20 pct. i 2019 til 18 pct. i 2020.- Sundhedsstyrelsens udgivelse ”Danskernes Rygevaner 2020 – Delrapport 2: Rygestop og rygestopadfærd” offentliggjort den 23. april 2021, der konkluderer, at andelen af 15-29 årige, som ryger dagligt eller lejlighedsvist, der angiver økonomi som medvirkende faktor for seneste rygestopforsøg, er steget til 26 pct. i 2020. Blandt rygere generelt er andelen, der peger på økonomi som en medvirkende faktor til et rygestopforsøg steget fra 13 pct. i 2019 til 20 pct. i 2020. - Kræftens Bekæmpelse og Trygfondens udgivelse ”Røgfri Fremtids Ungeundersøgelse” fra januar 2021, der konkluderer, at andelen af unge, der ryger enten dagligt eller lejlighedsvist er faldet fra 26 pct. til 16 pct. i 2020. For danske 18-19-årige er andelen faldet fra 12 pct. i 2017 til 6 pct. i 2020.

Spm. 508

Vil ministeren på grundlag af den oversigt over skattestigninger, der fremgår af ”Fakta: Her er Socialdemokratiets mange skattestigninger” på Venstres hjemmeside (http://www.venstre.dk/politik/fakta-her-er-socialdemokratiets-mange-skattestigninger), oversende en oversigt over kredsen af partier, som hver af de identificeredes skattestigninger er aftalt med og oplyse, hvilke partier der har stemt for de skattestigninger, som er vedtaget af Folketinget?

Spm. 509

Vil ministeren redegøre for, hvilke muligheder iværksættere har for fradrag for køb af revisionsydelser under de forskellige ordninger?

Spm. 510

Ministeren bedes kommenterer præsentationerne fra ekspertmøde om ny udbyttemodel i Skatteudvalget den 5. maj 2021 fra Aalborg Universitet og VP Securities A/S, jf. SAU alm. del - bilag 235.

Spm. 511

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 10. maj 2021 fra Danske Handelsbyer om foretræde om beskatning af firmagavekort, jf. SAU alm. del - bilag 238.

Spm. 512

Vil ministeren oplyse udviklingen i ventetider på at få ændret sin årsopgørelse for de sidste tre år opdelt på måneder?

Spm. 513

Vil ministeren oplyse, hvor lang tid en borger gennemsnitligt skal vente på at få ændret sin årsopgørelse?

Spm. 514

Vil ministeren oplyse, hvor lang ventetid der er på at få fat i en medarbejder, når man ringer til henholdsvis Gældsstyrelsen og Skattestyrelsen?

Spm. 515

Vil ministeren oplyse, om det er muligt for rådgivere at sende e-mails til Gældsstyrelsen?

Spm. 516

Vil ministeren kommentere henvendelse fra Asger Brorsen om Verdo skandalen: Verdo anmeldt for omfattende skattesvig, jf. SAU alm. del - bilag 242

Spm. 517

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der har det som erhverv at forske, ikke kan fradrage deres udgifter til leje af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed med 130 pct. i 2020-2022, jf. ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 266, mens virksomheder, der kan finansiere en anskaffelse af driftsmidlerne, kan straksfradrage udgifterne til anskaffelse af driftsmidlerne med 130 pct. efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3? Hvis det er tilfældet, bedes ministeren oplyse, om ministeren er enig i, at denne forskelsbehandling er ulogisk, og oplyse, om ministeren er parat til at se på mulighederne for at fjerne denne forskelsbehandling.

Spm. 518

Kan ministeren bekræfte, at virksomheder, der har det som erhverv at forske, også kan anvende afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, som giver adgang til at straksfradrage udgifter til anskaffelse af driftsmidler til forsøgs- og forskningsvirksomhed med 130 pct. i 2020-2022, uanset samme virksomheder ifølge ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 266 ikke kan fradrage sine udgifter til forsøg og forskning med 130 pct. efter ligningslovens § 8 B? Er ministeren enig i, at denne forskellige skattemæssige behandling af forsøgs- og forskningsrelaterede udgifter ikke har været tilsigtet med indførelsen af det midlertidige fradrag på 130 pct., som har til formål at gøre det mere attraktivt for virksomheder at investere i forskning og udvikling, og er ministeren parat til at se på mulighederne for også at give forskningsvirksomheder fradrag med 130 pct. for sine udgifter til forsøg og forskning efter ligningslovens § 8 B?

Spm. 519

Ministeren bedes redegøre for det samlede omfang af 0-moms for medier de seneste 10 år opgjort på årsbasis og på medier.

Spm. 520

Ministeren bedes redegøre for problemerne med it-systemet, der skal implementere nye EU-regler for moms i dansk lovgivning, herunder hvorfor det er blevet meget dyrere. Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvornår Folketinget er blevet involveret i den pågældende sag, jf. artiklen ”Ny it-krise i SKAT: Budgettet eksploderer i kriseramt moms-system" bragt den 19. maj 2021 i Version2.dk.

Spm. 521

Ministeren bedes redegøre for den skattemæssige behandling af debitor efter kursgevinstloven og reglerne om underskudsbegrænsning ved eftergivelse af renter til det offentlige både ved eftergivelse af renter, som debitor har fået fradrag for, og renter, som debitor ikke har fået fradrag, f.eks. renter af skattegæld, der efter særlig lovhjemmel ikke er fradragsberettiget, og hvor der således ikke er tale om at ophæve et rentefradrag ved en gældseftergivelse efter ligningslovens § 5, stk. 9 (modregningsadgang).

Spm. 522

Af ministerens svar på SAU alm. del – spørgsmål 364 fremgår, at en skattepligtig gevinst efter kursgevinstloven eller underskudsbegrænsning ved eftergivelse af rentegæld skal reduceres med den rentefradragsbegrænsning, der sker efter ligningslovens § 5, stk. 9, som konsekvens af, at fradraget for renterne er ophævet. Hjemmelsgrundlaget fremgår ikke af en specifik lovbestemmelse, men følger efter ministerens opfattelse af lovfortolkning. Ministeren stiller samtidigt i udsigt at præcisere retsstillingen gennem lovgivning, hvilket Skatteministeriet vil arbejde på med henblik på fremsættelse af lovforslag i næste folketingssamling. Ministeren bedes på den baggrund redegøre for den nuværende retsstilling for debitor ved eftergivelse af gæld i form af låneomkostninger, der vedrører omkostninger til stiftelse af gælden eksempelvis et banklån med en løbetid på mere end 2 år, dvs. hvor låneomkostningerne ikke er fradragsberettigede efter ligningslovens § 8, stk. 3, og hvor eftergivelsen sker som led i en tvangsakkord (underskudsbegrænsning med gældseftergivelsen). Endvidere bedes oplyst, om en sådan eftergivelse af låneomkostninger tillagt lånet ved stiftelsen også er fritaget for underskudsbegrænsning på lige fod med eftergivne renter, selvom der ikke er tale om et ophævet fradrag for låneomkostninger efter ligningslovens § 5, stk. 9?

Spm. 523

Er ministeren enig i, at der ikke bør være forskel på en evt. underskudsbegrænsning ved eftergivne renter og ophævede rentefradrag efter ligningslovens § 5, stk. 9, (modregningsadgang) sammenlignet med eftergivelse af øvrige låneomkostninger til kreditor, der ikke er fradrag for, herunder efter ligningslovens § 8, stk. 3?

Spm. 524

Hvis der eksisterer en generel modregningsadgang for den del af gældseftergivelsen, der består af ikke fradragsberettigede låneomkostninger, vil ministeren så oplyse, om denne modregningsadgang så også gælder for andre dele af gældseftergivelsen, som vedrører ydelser fra kreditor, som debitor ikke har fradrag for? Hvis ikke, hvilken lovhjemmel begrunder en forskelsbehandling?

Spm. 525

Vil ministeren i forlængelse tabel 1 i svar på SAU alm. del – spørgsmål 323 redegøre for model 1’s påvirkning af den disponible indkomst fordelt på aldersgrupperne 15-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 15-25 år og 15-30 år?

Spm. 526

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste, at give alle virksomheder og private mulighed for afmelde grundskyld på den del af deres jord, som de stiller til rådighed for fri natur og som et offentligt gode, der er tilgængeligt for alle, og som ikke bruges i kommercielt øjemed?

Spm. 527

Vil ministeren bedes redegøre for, hvad de provenumæssige konsekvenser vil være, hvis forslag 7 i Dansk Erhvervs iværksætterpolitik ”Verdens Bedste Iværksætterland” offentliggjort i marts 2021, om at give fradrag for tab ved investeringer i unoterede virksomheder, bliver gennemført?

Spm. 528

Vil ministeren oplyse, hvor store afgifterne (ekskl. moms) er på en gennemsnitlig varebil, såfremt der er tale om en dieselbil henholdsvis en elbil? Der bedes oplyst tal for dels afgifter i forbindelse med køb (registreringsafgift o. lign.), dels den løbende årlige afgift. Der ønskes endvidere tilsvarende oplysninger for en gennemsnitlig lastbil. Endelig bedes ministeren oplyse tal, der angiver det gennemsnitlige årlige antal indregistreringer af henholdsvis vare- og lastbiler.

Spm. 529

EU-kommissionen kom den 18. maj 2021 med en henstilling til medlemslandene om at give mulighed for at tilbageføre underskud for 2020 og 2021, dog maksimalt 3 mio. EUR pr. år som følge af Covid-19 pandemien, således at især mindre virksomheder kan få tilført likviditet. Henstillingen går på, at underskud skal kunne tilbageføres mindst et år dvs. mindst til 2019 og maksimalt op til 3 år, dvs. ikke længere end til 2017. Der skal også være mulighed for tilbageførsel af forventet underskud vedrørende 2021, uden at det er nødvendigt at vente til årets udgang. Hvis der tillades tilbageførsel af underskud indtil 2017, bør de berettigede virksomheder ikke have haft underskud hverken i 2019, 2018 eller 2017. Princippet om at tilbageføre underskud blev også anvendt i lov nr. 290 af 26. juni 1975, hvor selskaber havde mulighed for at tilbageføre underskud i 1974 til 1973 og 1972 som følge af oliekrisen, der ramte den vestlige verden i 1973. Agter ministeren at følge op på EU-kommissionens henstilling for at styrke især mindre virksomheders likviditet ovenpå Covid-19 pandemien?

Spm. 530

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste staten at ligestille samlevende med ægtefæller i relation til bo- og gaveafgiftspligt, således at ugifte samlevende sidestilles med ægtefæller ved arv? Ministerens svar bedes indeholde beregninger, der viser, hvordan det statslige provenu vil blive påvirket, hvis alle samlevende bliver ligestillet i forhold til arv og bo- og gaveafgift, hvis samlevende, der har været samlevende i 2 år eller mere bliver ligestillet, samt hvis man indførte krav til testamente for ligestilling, og henholdsvis 10, 20, 30, 40, 50, 60, 70, 80, 90 eller 100 pct. af de samlevende gjorde brug af muligheden.

Spm. 531

Ministeren bedes oplyse, om der i dag er udviklet et system, der sikrer, at der ikke refunderes mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet. Spørgsmålet skal ses i lyset af side 58 i ”Rapport om administration af udbyttebeskatning” fra 2017, hvor der står: ”For at sikre, at der ikke sker tilbagebetaling af mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet, vil SKAT skulle foretage en registrering af anmodninger om refusion af udbytteskat og knytte disse til en given udbytteangivelse. Sagsstyrings-systemet DURO vil på sigt kunne understøtte denne proces på et overordnet niveau. Systemet vil med andre ord kunne understøtte kontrollen af, at der i forbindelse med en refusionsanmodning også foreligger en udbytteangivelse for det pågældende udbytte på den specifikke vedtagelsesdato. Det vil samtidig blive muligt at overvåge, om der samlet set udbetales mere udbytteskat, end det udloddende selskab har angivet.”

Spm. 532

Som opfølgning på udbytteskatteskandalen blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det overordnede mandat at vurdere behovet for en justering af udbytteskattereglerne. Arbejdsgruppen udkom i 2017 med rapporten ”Rapport om administration af udbyttebeskatning”. Her anbefaler arbejdsgruppen, at refusionsmuligheden (jf. model 3) kombineres med en voucherordning. Formålet med voucherordning er at søge at imødegå, at der samlet set refunderes mere, end hvad der oprindeligt er indeholdt af udbytteskat. Arbejdsgruppen gør opmærksom på, at voucherordning kun udgør en ekstra kontrolindsats og således ikke fuldstændigt eliminerer risikoen for, at der refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor regeringens forslag til en ny model for udbyttebeskatning, jf. SAU alm. del – bilag 383 (folketingsåret 2019-20), ikke indeholder en voucherordning, når nu arbejdsgruppen anbefalede dette.

Spm. 533

Ministeren bedes oplyse, om Danmark har mulighed for at ændre lovgivningen, så hver enkelt aktie i alle danske selskaber tildeles et identifikationsnummer, der gør det muligt at identificere det enkelte værdipapir. Ministeren bedes yderligere oplyse, om det vil være muligt at anvende et sådan identifikationsnummer, til at sikre, at der ikke refunderes mere, end der er indeholdt i udbytteskat på den enkelte aktie.

Spm. 534

Vil ministeren oplyse tallene for sagsbehandlingstiden de seneste 5 år for alle styrelser under Skatteministeriet og for Skatteankestyrelsens vedkommende ligeledes fordelt på alle råd, nævn og Landsskatteretten?

Spm. 535

Vil ministeren oplyse de forventede udgifter forbundet med at indføre kørselsfradrag for SU-modtagere bosiddende i landdistriktskommunerne både umiddelbart samt efter tilbageløb og adfærd?

Spm. 536

Vil ministeren oplyse de forventede merudgifter forbundet med at indføre kørselspenge for alle SU-modtagere i landdistrikterne uagtet de øvrige betingelser, der ellers vil være for at få kilometerpenge?

Spm. 537

I dag er det en betingelse for at få kilometerpenge, at ens brug af bus, tog eller metro forlænger ens samlede rejsetid fra bopæl til uddannelsessted pr. dag med mere end to timer i forhold til bilkørsel. Vil ministeren oplyse de forventede merudgifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får ret til kørselspenge, selv om brugen af offentlige transport kun forlænger rejsetiden med henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer i forhold til bilkørsel?

Spm. 538

I dag er det en betingelse for at få kilometerpenge, at ventetiden på bus, tog eller metro er på mindst to timer per undervisningsdag. Vil ministeren oplyse de forventede merudgifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får ret til kørselspenge, selv om den samlede ventetid er henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer pr. undervisningsgang?

Spm. 539

Vil ministeren oplyse, hvilke andre medlemslande der allerede har eller er på vej til at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud som følge af covid-19, herunder hvilke lande der i forvejen (forud for covid-19) giver mulighed for at tilbageføre underskud?

Spm. 540

Er ministeren enig med EU-kommissionen i, at medlemslandenes forskellige regler for behandling af underskud ofte skaber ulige vilkår, og at henstillingen til medlemslandene om at give midlertidig mulighed for at tilbageføre underskud, som bygger på bedste praksis, kan bidrage til at skabe lige vilkår for virksomheder i hele Unionen?

Spm. 541

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 1. juni 2021 om ny udbyttemodel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø.

Spm. 542

Vil ministeren – i forlængelse af samrådet om en ny udbyttemodel, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Ø – redegøre for mulighederne for hurtigst muligt at etablere hjemmel til at Skatteforvaltningen kan modtage tredjepartsindberetninger fra f.eks. VP Securities, der kan benyttes til kontrol i forbindelse med refusionsanmodninger, og som ikke behøver at afvente udvikling af et nyt it-system?

Spm. 543

Vil ministeren kommentere artiklen ”Særligt trick bruges til at sikre arvinger flere penge på bekostning af staten” bragt i Politiken den 28. maj 2011, herunder – hvis muligt – redegøre for hvor mange der benytter sig af den såkaldte 30 procent-løsning? Ministeren bedes endvidere redegøre for reglerne på området, og redegøre for hvordan skattefinten kan lukkes, uden at det går udover det går udover de velgørende organisationer.

Spm. 544

Vil ministeren oplyse, hvilke kontrolindsatser og kontrolprojekter der er igangsat for at kontrollere manglende betaling af skat og moms i restaurationsbranchen, kiosker og frisører?

Spm. 545

Vil ministeren redegøre for, under hvilke forudsætninger Skatteforvaltningen kan afvise at moms registrere en virksomhed, som er tildelt CVR-nummer? I forlængelse heraf bedes ministeren redegøre for, hvilken betydning en manglende momsregistrering får for en kunde, der har modtaget fakturaer fra et firma uden momsregistrering, og hvor kunden har betalt både faktura og moms, herunder om sælgers manglende momsregistrering vil have betydning for kundens ret til momsfradrag.

Spm. 546

Vil ministeren oplyse, hvor meget salget af diesel til tung landtransport forventes at falde, hvis Danmark indførte samme afgift på diesel som i Tyskland, og hvilken fiskal og CO2-mæssig effekt dette ville, og hvor stor en del af dette fald, der vil skyldes mindre køb fra udenlandske erhvervskøretøjer, der i stedet vil tanke uden for Danmark? Ministeren bedes endvidere oplyse de samme effekter, hvis Danmark øger dieselafgiften med 5 kr./l frem mod 2030.

Spm. 547

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste helt eller delvist at tilbagerulle emballageafgiften på engangsservice og bæreposer, som blev tredoblet pr. 1. januar 2020, jf. Finanslovsaftale 2020?

Spm. 548

Vil ministeren for hver kommune oplyse den gennemsnitlige gældsfaktor inddelt på kvintiler for de familier, der købte en ejerbolig for det seneste tilgængelige år?

Spm. 549

Vil ministeren oplyse, hvor stor en andel af de boliger i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse har været største de seneste fem år er boliger, der er underlagt direkte eller indirekte priskontrol, og hvor prisen dermed ikke kan tilpasse sig den kraftigt stigende efterspørgsel?

Spm. 550

Vil ministeren oplyse den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat, ændring i den gennemsnitlige ejendoms- og ejendomsværdiskat i procent og ændring i den gennemsnitlige kvadratmeterpris i procent i de fem kommuner, hvor prisstigninger på henholdsvis ejerlejligheder eller enfamiliehuse de seneste 10 år har været størst? Tallene ønskes inddelt på boligtype og opgjort for de seneste 10 år.

Spm. 551

Vil ministeren redegøre for ordninger på skatteområdet, som direkte eller indirekte (som f.eks. afskrivninger af virksomheders kunstkøb) begunstiger billedkunstnere, skuespillere, musikere og forfattere? Overblikket bedes indeholde en kort beskrivelse af ordningen og et skøn for dens provenuvirkning.

Spm. 552

Ministeren bedes tilsende udvalget sit talepapir fra samrådet den 8. juni 2021 om forskerskatteordningen, jf. SAU alm. del – samrådsspørgsmål Y-Æ.

Spm. 553

Vil ministeren oversende beregninger af de provenumæssige konsekvenser af de beslutningsforslag, der er fremsat i indeværende samling? I svaret bedes det endvidere - opdelt på hvert enkelt parti - fremgå, om partiet selv har fremsat beslutningsforslaget, og hvis ikke skal partiets stillingtagen til det enkelte forslag fremgå.

Spm. 554

Vil ministeren redegøre for, hvor mange afgifter, der helt ville kunne afskaffes (startende fra den afgift, der indbringer det mindste provenu, derefter den afgift der indbringer det næstmindste provenu og så fremdeles), såfremt følgende finansiering kunne aftales;1) 5 mia. kr. af råderummet,2) 8,5 mia. kr. (råderummet fratrukket det demografiske træk) 3) 19,5 mia. kr. (svarende til hele råderummet)?Endvidere bedes ministeren opgøre den umiddelbare virkning, efter tilbageløb og adfærd, arbejdsudbud og BNP. Tallene ønskes opgjort for hver enkel afgift for årene 2021 til og med 2025 og varigt.

Spm. 555

Af lovforslag nr. L 137 (folketingsåret 2020-21) fremgår det, at man i første omgang udsteder advarsel til virksomheder, der indgår i momskarruseller. Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man ikke som første handling udsteder advarsler til virksomheder, der uforvarende har købt punktafgiftspligtige varer fra ikke-interesseforbundne parter, hvor det ikke er klart for den købende virksomhed, at der ikke er afregnet punktafgifter fra sælger?

Spm. 556

Vil ministeren redegøre for, hvilke metodeændringer der ligger bag, når det på side 25 i Helhedsplanen – Et stærkere Danmark offentliggjort i august 2016 fremgår, at et 5 pct.-point lavere rentefradrag ville give en positiv arbejdsudbudseffekt på ca. 1.000 personer i 2025, mens det i svar på SAU alm. del – spørgsmål 401 (folketingsåret 2019-20) vurderes, at en reduktion af rentefradraget vil indebære en begrænset reduktion af arbejdsudbuddet?

Spm. 557

Kan ministeren oven på den nye tidsplan for ejendomsvurderinger og It-tilsynets anbefalinger forsikre om, at alle boligejere vil have modtaget deres nye ejendomsvurdering, inden skattereglerne træder i kraft den 1. januar 2024?

Spm. 558

Vil ministeren oplyse, hvad konsekvensen vil være for de nuværende boligejere og potentielle købere, hvis man står og skal handle bolig i f.eks. februar 2024, og der fortsat ikke ligger en ny ejendomsvurdering for boligen på det tidspunkt?

Spm. 559

Er ministeren enig i, at den nye tidsplan for udsendelse af ejendomsvurderinger er så stram, at man selv med en meget lille forsinkelse ikke vil kunne nå at få alle ejendomsvurderinger ud inden den 1. januar 2024?

Spm. 560

Vil ministeren give et opdateret skøn over, hvor nøjagtigt det nye ejendomsvurderingssystem forventes at blive, og oplyse, om It-tilsynets arbejde har peget på ting, som kan forbedre nøjagtigheden?

Spm. 561

It-tilsynet skriver, at: ”It-tilsynet har ikke haft lejlighed til at trykprøve programmets udsendelsesplan og -metode i tilstrækkelig grad. Det vil blive gennemført, når der foreligger et tilstrækkelig detaljeret grundlag til efterprøvelse.” Er ministeren enig i, at en af hovedopgaverne for tilsynet netop var at trykprøve programmets udsendelsesplan, og vil ministeren oplyse grunden til, at tilsynet ikke har haft mulighed for netop dette?

Spm. 562

It-tilsynet skriver i deres afrapportering: ”Det er It-tilsynets vurdering, at den nødvendige teknologiske, kulturelle, styrings- og ledelsesmæssige transformation af ICE programmet ikke kan gennemføres af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen alene.” Ministeren bedes redegøre for, hvordan man vil organisere udviklingsarbejdet fremover, når de nuværende ansvarlige i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen ikke kan løse opgaven alene, og i hvilken grad man vil benytte sig af ekstern bistand.

Spm. 563

I It-tilsynets afrapportering står der følgende under punkt 4 om tidsplan og estimeret økonomi er realistisk: ”Programledelsen skal have et klart mandat og skal tage ansvar for at gennemføre den nødvendige "turn around”, samt have mod til at foretage radikale tilpasninger.” Vil ministeren oplyse, hvilke radikale tilpasninger der planlægges foretaget for at lave det krævede kursskifte?

Spm. 564

Vil ministeren på baggrund af It-tilsynets anbefalinger tage initiativ til, at Vurderingsstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen fremadrettet selv opbygger juridisk ekspertise og er ansvarlig for lovmedholdelighed inden for eget fagområde og derved i mindre grad er afhængig af rådgivning fra kammeradvokaten?

Spm. 565

Vil ministeren oplyse, hvor stor en del af omkostningerne til det nye ejendomsvurdering- og ejendomsbeskatningssystem der er gået til kammeradvokaten? Spørgsmålet skal ses i lyset af, at It-tilsynet anbefaler: ”It-tilsynet anser det for muligt, at Kammeradvokatens deltagelse og store økonomiske belastning af programmet kan reduceres betragteligt.”

Spm. 566

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem kommer et bedre styringsgrundlag og mere effektive styringsværktøjer, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 567

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem sikres en enkel borgerrejse, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 568

Hvordan vil ministeren sikre, at der i udviklingen af det nye ejendomsvurderings- og beskatningssystem etableres en automatiseret og produktionsklar it-platform, og at der udarbejdes plan for kritisk vej og kritiske leverancer, som It-tilsynet anbefaler?

Spm. 569

Ministeren bedes oplyse, hvor meget der forventes at blive tabt for statskassen grundet virksomheder, der lukker eller ikke kan betale de udskudte forpligtelser i henhold til de forskellige hjælpepakker på skatteområdet. Er der budgetteret med et tab, hvor stort et tab skønnes det i givet fald at være, og hvorledes forventer man, at det finansieres?

Spm. 570

Vil ministeren beregne provenukonsekvenserne og de samfundsøkonomiske gevinster ved nedsættelse af registreringsafgiften per 5 procentpoint indtil fuld afskaffelse, hvis den progressive afgift er afskaffet først? Ministeren bedes også redegøre for, hvad der driver eventuelle forskelle i forhold til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 99 (folketingsåret 2019-20).

Spm. 571

Vil ministeren redegøre for, i hvilket omfang principperne om ligebehandling mellem ejere, som eksempelvis findes i Selskabslovens § 45, gælder, når et kapitalselskab ejes af en økonomisk forening/andelsforening?

Spm. 572

Vil ministeren redegøre for, hvilke regler der regulerer forholdene mellem ejere/interessenter i en økonomisk forening og/eller andelsforening, således at et flertal af medlemmer/interessenter ikke kan pålægge et mindretal uforholdsmæssige byrder/omkostninger?

Spm. 573

Vil ministeren redegøre for, om det udgør en barrierer for aktie crowdfunding, at man beskattes som investeringsforening, hvis man er flere end syv investorer, og om denne regel har ophæng i EU-lovgivning?

Spm. 574

Vil ministeren undersøge reglerne for beskatningen af medarbejderaktier i Sverige og Holland og orientere udvalget herom?

Spm. 575

Vil ministeren redegøre for, om borgere, der modtager SU, dagpenge eller anden overførselsindkomst, vil kunne gøre brug af investorfradrag, iværksætterordningen eller lignende initiativer til fremme af iværksætteri?

Spm. 576

Vil ministeren oplyse baggrunden for, at anpartsselskaber ikke kan anvende offentlig aktie crowdfunding som finansiering, herunder om der er EU regulering, der forhindrer det, og om ministeren har kendskab til, at anpartsselskaber eller lignende selskabskonstruktioner kan anvende offentlig aktie crowdfunding i andre EU-lande?

Spm. 577

Vil ministeren oplyse, hvilke ordninger, der eksisterer i forhold til medarbejderaktier, og hvordan prisfastsættelsen og beskatningen er for hver ordning? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 578

Vil ministeren oplyse udviklingen i antallet af iværksættervirksomheder i Danmark, og hvor mange af disse virksomheder der bliver børsnoterede? Besvarelsen bedes være i tabelform over en 10-årig periode Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 579

Vil ministeren redegøre for, hvordan betegnelsen iværksætter bruges i skattemæssig kontekst? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 580

Vil ministeren – evt. med bidrag for erhvervsministeren – redegøre for, hvorfor Danmark rangerer som nr. 45 ved ”starting a business” og nr. 48 ved ”getting credit” på Verdensbankens indeks ”ease of doing business”? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 581

Vil ministeren oplyse, hvor mange henholdsvis etableringskonti og iværksætterkonti der er etableret årligt siden mulighederne blev implementeret? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 582

Vil ministeren redegøre for, hvad der kan indeholdes i FoU-fradraget, og hvordan Skatteforvaltningen fører kontrol med udbetaling af skattekreditter ved FoU-fradrag? Spørgsmålet er stillet på baggrund af den tekniske gennemgang om iværksætteri den 6. maj 2021 i Skatteudvalget.

Spm. 583

Vil ministerens sende udvalget sit talepapir fra samrådet den 24. juni 2021 om beskatning af den digitale økonomi, jf. SAU alm. del - samrådsspørgsmål Å?

Spm. 584

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at tilbagerulle emballageafgiften på engangsservice og bæreposer, som blev tredoblet pr. 1. januar 2020, jf. Finanslovsaftale 2020, udelukkende på engangsplast?

Spm. 585

Hvor meget har de danske rederier betalt i virksomhedsskat de seneste 5 år – år for år?

Spm. 586

Hvor meget er der betalt i tonnageskat de seneste 5 år – år for år?

Spm. 587

Hvor meget ville tonnageskatten været steget til, hvis den siden år 2000 var reguleret som andre skatter (efter PSL § 20)? Merprovenuet ønskes år for år de seneste 5 år. Det forudsættes, at den samlede tonnage år for år er uændret.

Spm. 588

Hvor meget vil merprovenuet være, hvis alle ansatte i rederiernes skibe var ansat og beskattet som ansatte, der ikke er omfattet af DIS-ordningen, de seneste 5 år, år for år? Det forudsættes, at antallet af ansatte på skibene er uændret, år for år.

Spm. 589

Hvad kan rederiernes nettovalutaindtjening skønnes til i de seneste 5 år, år for år?

Spm. 590

Hvad er rederiernes anslåede regnskabsmæssige resultat for rederier omfattet af tonnagebeskatning for de seneste 5 år opgjort efter samme metode som i svaret på SAU alm. del – spørgsmål 337 (folketingsåret 2010-11, 1. samling)? Hvis der i svaret henvises til svaret på spørgsmål S 1637 af 21. december 2004 bedes det uddybet i svaret og det oprindelige svar vedlagt.

Spm. 591

Hvad er antallet af ansatte på rederiernes DIS-skibe opgjort år for år de seneste 5 år? Antallet bedes opgjort i henholdsvis danske statsborgere og udenlandske statsborgere.

Spm. 592

Danske ansatte på DIS-skibe bedes opdelt på 1) navigatører (kaptajner/skibsførere og styrmænd), 2) maskinmestre og 3) dæksmandskab/matroser, opgjort år for år de seneste 5 år.

Spm. 593

Vil ministeren oversende ministerredegørelse til beretning nr. 16/2020 om Skatteministeriets behandling af straffesager, samtidig med at denne oversendes til Statsrevisorerne?

Spm. 594

Vil ministeren oplyse virkningen på beskæftigelsen ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1, 4 eller 8 pct.-point? Virkningen bedes inddelt på henholdsvis privat- og offentlig beskæftigelse. Ministeren bedes endvidere oplyse beskæftigelsesvirkningen og indkomstfremgang inddelt på de 25 største faggrupper. Ministeren bedes oplyse virkningen ved to forskellige scenarier: 1) at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomster og 2) at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomst og beløbsgrænser i skattelovgivningen.

Spm. 595

Vil ministeren oplyse virkningen på de offentlige finanser (umiddelbart, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd) ved, at arbejdsmarkedsbidraget lempes med henholdsvis 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 eller 8 pct.-point? Ministeren bedes lægge til grund, at der ses bort fra tilsvarende regulering af overførselsindkomster og beløbsgrænser i skattelovgivningen.

Spm. 596

Vil ministeren oplyse virkningen på beskæftigelsen og den forventede gennemsnitlige indkomstfremgang ved, at topskatten lempes med henholdsvis 5, 10 eller 15 pct.-point? Virkningen bedes inddelt på henholdsvis privat- og offentlig beskæftigelse. Ministeren bedes endvidere oplyse beskæftigelsesvirkning og indkomstfremgang inddelt på de 25 største faggrupper.

Spm. 597

Vil ministeren i forlængelse af besvarelsen af SAU alm. del – spørgsmål 436 redegøre for provenuvirkningen ved forskellige modeller for fjernelse/reduktion af rentefradraget. I besvarelsen bedes renteudgifter opdelt på henholdsvis boliglån og andre renteudgifter. Model a) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for alle lån. Model b) Rentefradraget afskaffes fuldstændigt for nyudstedte lån pr. 2022. Model c) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for alle lån. Model d) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 50.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022. Model e) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for alle lån. Model f) Rentefradraget afskaffes for renteudgifter over 100.000 kr. for nyudstedte lån pr. 2022 Ministeren bedes opgøre provenuvirkningen for samtlige modeller i umiddelbar virkning, efter tilbageløb og efter tilbageløb og adfærd for alle årene 2022-2040 og i varig virkning. Ministeren bedes foretage opgørelsen i 2021-niveau og faste 2021-priser. Ministeren bedes for samtlige modeller foretage en fordeling over virkningen på disponibel indkomst opdelt på indkomstdeciler. For 10. indkomstdecil bedes tillige opdelt på percentiler. Slutteligt bedes virkningen på Gini-koefficienten opgjort for samtlige modeller.

Spm. 598

Vil ministeren kommentere den generelle problemstilling, som rejses i borgerhenvendelsen fra Sven Voxtrop, jf. SAU alm. del – bilag 278 (internt bilag)?

Spm. 599

Ministeren bedes kommentere artiklen i Børsen den 25. juni 2021 ”Deloitte-konsulenter hentede 300.000 om dagen på ejendomsvurderingssystem”, hvor flere kilder ifølge artiklen er bekymrede for, at relationen mellem konsulentfirmaet Deloitte og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (UFST), der står for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, har været for tæt.

Spm. 600

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 531 bedes ministeren bekræfte, at den samlede udbytteskat, som refusionsanmodningerne holdes op imod i DURO, også dækker over kildeskat fra udbytter til indenlandske aktionærer.

Spm. 601

Vil ministeren oplyse, hvor meget det vil koste at indføre nulmoms på bøger?

Spm. 602

I forlængelse af svaret på SAU alm. del – spørgsmål 544 bedes ministeren oplyse: 1) Hvor mange virksomheder er blevet kontrolleret i forbindelse med den styrkede kontrolindsatserne af sort arbejde og kontrolindsatsen af illegal import af punktafgiftspligtige varer? 2) Hvilke beløb er blevet afdækket på baggrund af viden og erfaringer fra henholdsvis den styrkede kontrolindsatserne af sort arbejde og kontrolindsatsen af illegal import af punktafgiftspligtige varer? 3) Ud af det samlede beløb, der er blevet afdækket i kontrolindsatserne, hvor stor en procentdel er blevet tilbagebetalt til skattestyrelsen? 4) Er der i de specialiserede kontrolindsatser fundet branchespecifikke tendenser?

Spm. 603

På SAU alm. del – spørgsmål 557 svarer ministeren, at ”På nuværende tidspunkt er det forventningen, at langt de fleste boligejere vil have modtaget en ny vurdering inden udgangen af 2023.” Dette må betyde, at man allerede nu forventer, at man ikke når at udsende alle nye vurderinger, inden de nye beskatningsregler træder i kraft. Vil ministeren oplyse, hvor mange boligejere der forventes ikke at have modtaget deres nye vurdering inden udgangen af 2023, og hvornår man forventer at alle har modtaget deres nye vurdering?

Spm. 604

I OECD’s forslag til en global minimumsskat opereres der med en række forslag til undtagelser. Bl.a. ønsker nogle lande at undtage skatterabatter til forskning og udvikling, mens andre lande ønsker at fritage økonomisk aktivitet i lande, hvor der vurderes at være tilstrækkelig substans, så eksempelvis visse selskaber i skattely med et vist antal ansatte eller et vist (materielt) kapitalapparat med deraf følgende afskrivninger undtages fra at betale mindstesatsen. Undtagelserne vil lede til, at virksomheder stadig vil have en interesse i at placere økonomisk aktivitet i lavskattelande. Derfor vurderer mange, at det er helt afgørende, at sådanne undtagelser ikke indføres, såfremt en global minimumsskat reelt skal stoppe ræset mod bunden på selskabsskatten. Kan ministeren redegøre for, hvordan Danmark forholder sig til indførelsen af en substansundtagelse (substance-based carve-out) i forhandlingerne om en global minimumsskat? Endvidere bedes ministeren redegøre for, om Danmark i forhandlinger søger andre former for undtagelser til den globale minimumskat.

Spm. 605

Kan ministeren bekræfte, at OECD’s forslag til en global minimumsskat ikke udfordrer de danske CFC-regler?

Spm. 606

G7-landene har forslået en model til søjle 1 under OECD’s skatteforhandlinger, hvorved kun selskaber med et særligt høj overskud over 10 pct. vil skulle betale mere skat, hvor de har deres salg. Det vil udelukke mange selskaber, og pressen har bl.a. kunne rapportere at det formentlig vil betyde, at Amazon ikke kommer til at betale mere skat i Danmark og andre lande, hvor de har salg. USA har forslået, at de dele af Amazons forretningsmodel, som genererer overskud på over 10 pct., stadig vil kunne betale mere skat lokalt gennem en såkaldt ’business line segmentation’. Dette har kritikere dog påpeget vil indføre en enorm kompleksitet og nye skatteplanlægningsmuligheder. Vil ministeren redegøre for, om regeringen kan leve med en global skatteaftale, som ikke sikrer flere skatteindtægter fra techgiganter som Amazon, og hvilke løsninger regeringen vil forfølge i slutforhandlingerne for at sikre, at techgiganter og andre fremover betaler en fair skat i Danmark?

Spm. 607

G7-landenes udmelding om deres ønsker til en ny global skatteaftale er blevet kritiseret for at være unfair for udviklingslandene. Tænketanken Tax Justice Network har eksempelvis påpeget, at G7-landene vil få omkring 60 pct. af alle nye skatteindtægter fra OECD’s forslag til en bund under selskabsskatten (søjle 2), til trods for at de kun repræsentere omkring 10 pct. af verdens befolkning og 45 pct. af verdens økonomiske aktivitet. Sammenslutningen af udviklingslande i G24 har derudover påpeget, at G7-forslaget til omfordeling af skatterettigheder (søjle 1) er alt for snævert, da kun få selskaber vil blive omfattet, og kun en meget begrænset andel af deres overskud vil blive omfordelt til lokal beskatning i udviklingslandene. Vil ministeren redegøre for, hvilke konkrete tiltag regeringen tager i slutstadierne af forhandlingerne for at sikre, at en evt. global skatteaftale sikrer, at udviklingslandenes interesser også varetages både under søjle 1 og 2?

Spm. 608

Med henvisning til svaret på SAU alm. del – spørgsmål 403 bedes ministeren oplyse, hvad det årlige provenu i perioden 2007-2020 er fra tinglysning af henholdsvis pant i fast ejendom (diverse former for pantebreve) og for tinglysning af skøde for almindelige private bolighandler, dvs. et-familiehus, ejerlejligheder m.v. i fri handel. Provenuet bedes opgjort for henholdsvis den faste afgift og for den variable afgift. Provenuet ønskes opgjort, så det selvstændigt fremgår, hvor meget der er modregnet i stempelrefusion. Det bedes oplyst, hvor mange transaktioner der vedrører almindelig fri handel af en-familie-boliger specificeret ud på transaktioner ved skøde og transaktioner ved pant. Ministeren bedes samtidig redegøre for fordelingen af de årlige omkostninger i forbindelse med statens behandling af tinglysning i samme periode fordelt på henholdsvis pant i fast ejendom (diverse former for pantebreve) og for tinglysning af skøde, for almindelige private bolighandler, dvs. en-familie boliger i fri handel. Omkostningerne bedes opgjort i såvel kroner og ører, herunder opdelt på lønomkostninger og andre driftsomkostninger, som i antal årsværk.

Spm. 609

Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste i hvert af årene frem mod 2030, hvis der gives et fradrag i beskatningsgrundlaget på henholdsvis 40.000 kr. og 50.000 kr. for rene el-firmabiler, og hvad de samfundsøkonomiske effekter heraf vil være?

Spm. 610

Hvad kan ministeren oplyse om den samlede tidsplan for de nye ejendomsvurderinger for erhvervsejendomme, herunder om tidsplanen for udviklingen af vurderingerne?

Spm. 611

I boligskatteforliget er det aftalt, at hvis værdien af grunde vurderes højere, så vil man, når de nye beskatningsregler træder i kraft, kalibrere grundskyldspromillerne efter de højere vurderinger på kommune niveau, så der ikke opkræves højere ejendomsskat. Ministeren bedes oplyse, hvordan man har tænkt sig at fastsætte grundskyldspromillerne i 2024, når en del af vurderingerne først forventes at komme, efter de nye beskatningsregler er trådt i kraft?

Spm. 612

Ministeren bedes give et opdateret skøn over, hvor mange klager der forventes over de nye ejendomsvurderinger, og hvor mange klager systemet er gearet til at håndtere, og om det giver anledning til en justering af kapaciteten?

Spm. 613

Ministeren bedes oplyse et opdateret skøn over de samlede udviklingsomkostninger til udvikling af et nyt ejendomsvurderingssystem med tilhørende beskatningssystem, klagehåndtering og tilretning af systemer, som data trækkes fra?

Spm. 614

Ministeren bedes oplyse, hvad den provenumæssige konsekvens vil være af at harmonisere afgifterne, så biogassen til biogaslastbiler ikke koster mere end diesel til en diesellastbil.

Spm. 615

Hvad har Motorstyrelsen gjort for at hjælpe de bilforhandlere m.fl., der i god tro og uden myndighedsvejledning har indsendt anmodning om brug af overgangsordningen en eller flere dage for sent?

Spm. 616

Finder ministeren det rimeligt, at bilforhandlere m.fl. ikke kan benytte overgangsordningen til de nye bilafgifter, fordi anmodningen om at benytte ordningen er indsendt en dag for sent? Ministeren bedes tage i betragtning, at ingen myndigheder vejledte bilforhandlerne fra L129 blev fremsat i Folketinget i december til februar, hvor lovgivningen blev vedtaget, selvom lovforslaget havde virkning fra december.

Spm. 617

Finder ministeren det proportionalt, at bilforhandlere m.fl., der får afslag på at benytte overgangsordningen til de nye bilafgifter, kan risikere at betale over hundredetusinde kroner ekstra i registreringsafgift, fordi anmodningen er indsendt få dage for sent, men stadig inden Motorstyrelsen påbegynder sagsbehandlingen?

Spm. 618

Ministeren bedes oplyse, om det nye værdiansættelsescirkulære træder i kraft for de boligejere, der modtager en ny ejendomsvurdering, og om de, som ikke har fået en ny vurdering, stadig vil skulle bruge det gamle cirkulære, og om det ikke vil kunne give en forskelsbehandling imellem ejendomsejerne.

Spm. 619

Ministeren bedes forholde sig til artiklen ”Bøde på 215.000 kroner for bankospil” fra SN.dk den 16. juni 2021 samt forholde sig til problemerne med støtteforeninger rundt om i landet, som er blevet politianmeldt for at overtræde spilleloven.

Spm. 620

Ministeren bedes forholde sig til, hvorvidt myndighederne har svigtet ved ikke at informere bankoforeningerne om, hvordan de skulle forholde sig til den nye spillelov. Der henvises til artiklen ”Bøde på 215.000 kroner for bankospil” fra SN.dk den 16. juni 2021.

Spm. 621

Hvad vil ministeren gøre for, at støtteforeninger og idrætsforeninger fremadrettet kan udføre denne slags aktiviteter uden massive bøder? Der henvises til artiklen ”Bøde på 215.000 kroner for bankospil” fra SN.dk den 16. juni 2021.

Spm. 622

Vil ministeren kommentere henvendelsen af 1. juli 2021 fra Stefan Baundal, herunder de i mailen anførte spørgsmål, jf. SAU alm. del – bilag 293?

Spm. 623

Vil ministeren kommentere artiklen ”Bøde på 215.000 kroner for bankospil” bragt på sn.dk den 15. juni 2021 og redegøre for, hvad der kommer til at ske med foreningen Idrættens Venner og deres bøde på 215.000 kroner, samt om de kan blive indbefattet af den eventuelle revision af reglerne, som ministeren har sat sine embedsmænd i gang med at kigge på? Der henvises til https://sn.dk/Odsherred/Boede-paa-215000-kroner-for-bankospil/artikel/1446276